19/11/2024
Sæsonens sidste foredrag i samarbejde med Århus Universitet finder sted i aften! Vi har kun TI PLADSER TILBAGE.
🍻 Der ligger en masse videnskab til grund for det gode øl, og i dette foredrag kan du dykke med ned i forskningen i og udviklingen af de ingredienser som bruges til ølproduktionen. Hør lederen af Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge, og laboratoriets brygmester, Erik Lund, fortælle om forædling af byg og humle og hvordan man dyrker dem bæredygtigt.
Du vil også høre om hvordan spiring af byg – dvs. maltning – kan give forskellige malttyper med forskellig smag. I Carlsberg Laboratorium arbejder de også på udviklingen af nye typer af gær som ikke danner alkohol, men stadig gærer. Disse nye gærtyper kan bruges til produktion af alkoholfrit øl uden at skulle anvende forskellige efterbehandlinger der kan påvirke smagen af øllet.
I foredraget vil du derudover få indsigt i den nyeste banebrydende teknologi inden for klimatolerante fødevarer.
Praktisk: Valgfri fællesspisning starter kl. 18.00 og foredraget starter kl. 19.00 (vi opfordrer folk til at være der 18.45). Aftenens foredrag er inkl. en ølsmagning og koster derfor 30 kr. Aftenens foredraget er desuden en halv længere end normalt og varer dermed til kl. 21.30.
Tilmeld dig/Jer på [email protected].
De bedste hilsner fra Michael og Anna Gjerrild Vandrerhjem