Kulturen i Naturen

Hjem
Danmark
Sorø
Kulturen i Naturen

Kulturen i Naturen. Sådan kan man med få ord beskrive det, der gør Sorø Kommune helt unik. Kulturen i naturen er en del af Sorø Kommune

Vi har en smuk og varieret natur og en spændende kulturarv, der indbyder til mange spændende oplevelser.

24/12/2024

Forfatterinden Madame Nielsen har fundet den 24. kvindeskikkelse: Søens Blodrøde Blomst

Kært barn har mange navne – eller identiteter kunne man fristes til at sige, når talen falder på forfatter Madame Nielsen. Hun har markeret sig på den litterære scene med sine nyskabende og eksperimenterende værker, der ofte kredser om eksistentielle emner og spørgsmål.
Som mange af de andre kvinder i denne julekalender er Madame Nielsen ikke bange for at sige sin mening. Hun skubber gerne til de givne normer og autoriteter med satirens skarpe pen som våben.
En ting er sikkert – det er aldrig kedeligt eller uden kant. Det er hendes hilsen til de soranske søstre heller ikke.

Foto: Leif Tuxen
Lyddesign med kulsyrebobler: Kirsten-Marie Hedegaard

En julegave
Ingen jul uden en gave. Og årets julekalender afsluttes derfor med en gave – et foredrag med Madame Nielsen, der har skabt indholdet til kalenderens låge nr. 24.
Nytårskur med Madame Nielsen: Dødebogsblade
Foredrag ved forfatterinden om hendes nyeste udgivelse.
Torsdag den 30. januar kl. 19.00-20.30 på Sorø Bibliotek.

Aftenens program:
Forfatterinden fortæller om og læse op fra Dødebogsblade. Herefter vil der være mulighed for få signeret bøger af forfatteren. Vi afrunder med en fejring af året, livet, døden, litteraturen og alt det indimellem over et glas alkoholfri bobler.

Arrangementet er gratis – men kræver tilmelding. Læs mere her:
https://www.soroebib.dk/arrangementer eller https://www.soroebib.dk/soro-bibliotek/arrangementer/nytarskur-med-madame-nielsen-dodebogsblade-2

23/12/2024

Akademielevernes trofaste veninde👩

Bodil Kirstine Christensen, som hun hed, flyttede i 1884 sammen med sin mand til det lille gulmalede skovløberhus nord for Parnasgrunden, der af mytologisk interesserede akademister var døbt Ægir. Stine var en driftig kvinde, og snart fandt hun på at supplere skovløberlønnen med indtægter fra et traktørsted, som det kaldtes, i dag ville vi måske kalde det en slags café. Hun indrettede sig med borde og bænke med søudsigt og tog imod især de mange søndagsgæster, der søgte til Sorø Sø. Hun serverede vafler og æbleskiver, og, hvis man selv medbragte bønner, også kaffe. Der kunne komme op til 400 gæster forbi på sådan en søndag.

Men Ægir blev især akademielevernes foretrukne fristed på hendes tid. De havde deres egen stue, hvor kun akademieleverne havde adgang. Her kunne de for rimelige penge købe mælk, tykmælk med revet brød og puddersukker, landbrød eller spejlæg. Først og fremmest kunne de få lov at ryge uden indblanding fra fordømmende voksne. Og det passede naturligvis ikke de fordømmende voksne. En dag mødte selveste rektor for akademiet op hos Stine og krævede at aktiviteterne i denne ”slyngelstue” ophørte. Men Stine var ubøjelig og mindede rektor om, at han ikke selv havde været bedre i sine unge dage. Et argument han efter sigende måtte bøje sig for.

Hvor værdsat Stine var i lokalsamfundet viste sig ikke mindst, da hun d. 1. maj 1909 holdt 25 års jubilæum. Akademieleverne mødte op med faner og musikkorps, der blev sunget sange til hendes pris og holdt taler. ”Det strømmede ind” med gratulanter hele dagen, blev det efterfølgende fortalt. Allerede året efter blev Stine enke og kunne ikke længere bo i skovløberhuset. En forening med det formål at skaffe hende et nyt hjem blev hurtigt oprettet. Der kom på under et halvt år mere end 800 medlemmer til i foreningen, og den fik indsamlet midler til at skaffe hende husly ved Vindelbro lige op ad Ringstedvejen. Ikke mindst med henblik på at hun kunne fortsætte sin virksomhed som ”traktørkone”, hvilket også skete.
Mange akademielever har husket tilbage på Stine som en skulder, man kunne læne sig op ad, når livet gjorde lidt ondt.

Citat: ”Hos Stine blev man altid mødt med venlighed og forståelse” (Baron Eggers ved Stines 25 års jubilæum)

Fakta: Levede fra 1844 til 1921.

Skrevet af Michael Kræmmer, forfatter og cand. mag i historie

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-23-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor der gemmer sig en helt særlig hilsen

21/12/2024

Grevinden fra Ruds Vedby 👩

Forfatteren Else Moltke blev født med rang af komtesse på godset Conradineslyst ved Ruds Vedby. Hun kunne være endt som ”stiftsfrøken” i stiftelsen Vallø Stift, hvor hendes forældre for en sikkerheds skyld skrev hende ind i tilfælde af, at hun ikke blev gift. Men Else gik sine egne veje, selvom hun var ud af en konservativ familie, der ikke gav hende de samme vilkår eller uddannelse som hendes brødre. Hun læste meget, skrev allerede som lille pige og tog selv til musikundervisning. Ved et ophold på Borup Højskole som 17-årig udså hun sig ham, som mod forældrenes vilje blev hendes mand, slægtningen og kunstneren Harald Moltke. Sammen med ham fandt hun sig sit voksne livs hjem på Frederiksberg i hovedstaden.

Hun havde dog en kærlighed til og dyb interesse for Moltkeslægten og det Vestsjællandske, hvilket bl.a. ses i hendes bog Fra Herregård til Kunstnerhjem. Som storbykvinde ‘i kunstnerhjemmet’ markerede hun sig blandt meget andet ved at stifte den succesfulde “Københavns kvindelige Diskussionsklub” i 1941 med sig selv som forperson og forfatterveninden Thit Jensen i bestyrelsen. I hendes værk Krisetid og stjernestunder, der blander forskellige genrer, herunder poesi og dagbogsnotater, ses hendes involvering i samtidens litterære og kunstneriske miljø samt hendes tydelige samfundsmæssige engagement. Et brudstykke herfra er et rystende spejl at læse ved tærsklen til 2025:

31/12 1939: Hvor uroligt var ikke det år, der er forbi, og hvor farefuldt det, vi går ind i. Mere og mere ser jeg den grusomme meningsløshed i, at regeringer spiller hazar om nationernes liv og velfærd. [...] Hvilken revolution kan forandre dette? Hvad skal der ske, før der ophører at være hånleende, sadistiske diktatorer som Stalin og Hi**er og mange, mange andre, der samvittighedsløst leger med menneskeliv, rå, ubarmhjertige drenge, som aldrig bliver voksne. (Kilde - Else Moltke: Krisetid og stjernestunder)

Lad os trække vejret og vende blikket tilbage mod hendes barndomslandskab i Ruds Vedby:
Jeg må tidligt have haft et åbent øje for linjerne i landskabet. Netop denne egn fandt jeg særlig smuk, fordi den var bakket. Skråningerne ned mod Tissø og de flade enge ovre ved Aagaard, som var familiens første gods på egnen.

Fakta: Født 2. marts 1888, Conradineslyst, Ruds Vedby sogn. Død 10. januar 1986, København

Skrevet af Rose Gaihede, kulturkoordinator Sorø Bibliotek

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-22-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde af beskedne kår, der endte med at blive hele Sorøs darling

21/12/2024

Pioner og forstander👩

Magdalene Lauridsen begyndte at bære sort, da hendes elskede mand døde, og siden bar hun ikke andre farver. Hendes fremtoning var ikke det eneste særprægede ved hende. Hun en ægte pioner og foregangskvinde, som var dybt engageret i at lære kvinder at holde hus og have.

I 1895 var hun medstifter af og forstander på Danmarks første husholdningsskole, der lå i lejede lokale på Holbergsvej i Sorø. Få år efter flyttede hun til nyopførte lokaler på et jordstykke, hun selv havde købt ved Pedersborg Sø. Her oprettede hun Ankerhus Husholdningsseminarium i 1902 og i 1906 kom Ankerhus Husholdningsskole til. Hun lod også opføre en privat bolig, som hun åbnede for sine elever, der var velkomne til at sidde med om spisebordet i stuen.

Magdalene engagerede sig også i tidens politiske spørgsmål og deltog i ministerielle nedsatte kommissioner om bl.a. rationering af fødevarer og etablering af skolekøkkener i folkeskolerne. Derudover var hun ivrig fortaler for oprettelse af lokale husholdningsforeninger.

Hun fødte under et ophold i London i 1900 datteren Margaret. Udadtil foregav Magdalene, at Margaret var et plejebarn. Faren, Peter Dam, var på det tidspunkt gift med en anden og fik yderligere to børn i ægteskabet. Da hans hustru døde i 1911, blev han og Magdalene gift. Hun blev bonusmor til hans 6 børn og fik tilnavnet Mor Magda. Peter Dam døde i 1918. Det var først efter Margarets død i 1977, at det offentligt blev kendt, at Magdalene var blevet mor uden for ægteskab.

Fakta: Levede fra 1873-1957

Skrevet af Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, Museum Vestsjælland

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-21-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der ikke var bange for at bryde op fra sit sikre miljø

20/12/2024

Guldaldermaleren👩

Lucie Mandix, som hun hed inden sit ægteskab, viste allerede som 6-årig stor passion for at tegne blomster. Interessen var så stærk, at hun i 1817 fik undervisning af den anerkendte blomstermaler C.D. Fritzsch. På det tidspunkt var Kunstakademiet lukket land for kvinder, så Lucie fik via sit kontaktnet udelukkende privat undervisning. Hun debuterede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1824 og var med igen i 1826, begge år med blomstermotiver. I samme periode malede hun også hverdagsskildringer af bønder.

Efter en studietur til Berlin og Dresden i 1828 blev hun endnu mere optaget af det religiøse udtryk frem for komposition og figurtegning, og hun begyndte at male altertavler, som hun gav til kirker i hele landet.

Lucie Ingemann blev aldrig rigtig anerkendt som maler. En gæst, der besøgte Ingemann-parret i 1856 skrev i sin dagbog: ”Sikkert giver Gud hende en lykkeligere pensel i et andet liv.”

Både Lucie Ingemann og hendes mand var fascineret af folkelivet, som bønderne repræsenterede. På egen hånd indsamlede hun i 1826 fortællinger fra bønder i Pedersborg og Slaglille sogne. Svend Grundtvig samlede dem senere i værket ”Gamle danske Minder i Folkemunde.”
Lucie Mandix blev forlovet med B.S. Ingemann i 1812. De blev gift i 1822 og flyttede til Sorø, hvor hendes mand B.S. Ingemann fik job på Sorø Akademi. De er begravet i fælles gravsted på Sorø gamle kirkegård.

Fakta: Levede fra 1792 - 1868

Skrevet af Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, Museum Vestsjælland

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-20-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der var pioner på sit felt

19/12/2024

Med keramikken som rejsefælle👩

Man kan ikke sige Fulby Keramik uden at sige to navne – Hans og Birgitte Börjeson. I mere end 60 år har de dannet parløb og gjort keramikken til deres levevej. Det har ført til mange oplevelser og rejser i Mellemøsten, Europa og Afrika, hvor de har fundet inspiration og knyttet relationer på kryds og tværs. I deres fælles værksted i den gamle skole i Fulby har de udlevet drømmen om at leve af at lave keramik.

Birgitte er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København. Da hun efter studierne opsøgte den kendte engelske keramiker Lucy Rie i London, blev hun anbefalet at tage til Cornwall til Harry og May Davis. Det skulle blive et vendepunkt i Birgittes liv. For Lucy Rie havde givet det samme råd til en ung svensk keramiker - og sådan mødte Birgitte sin mand Hans. Sammen har de forfulgt drømmen om at leve af at lave keramik. De har lavet brugsting, unika og udsmykninger og deres smukke værker findes i mange hjem, offentlige pladser og institutioner i Danmark.

Birgitte er en kreativ sjæl og gennem årene har hun leget med forskellige udtryk i glasur, motiv og udsmykning. Birgitte er ikke bange for at tænke nyt og smøge ærmerne op, når der er brug for det. Hun har bygget ovne, udviklet glasurer og saltbrænding, som kun praktiseres af ganske få keramikere i Danmark. Da deres særlige tenmoku-glasur blev solgt gennem Den Permanentes eksportafdeling til bl.a. New York, fyldte hun deres lille Morris til bristepunktet og kørte til København med keramik, som skulle eksporteres.

Passionen for keramik har også ført hende til Afrika, hvor hun sammen med Hans fik job i Swaziland gennem Danida. Professoren, der skulle finde en egnet kandidat til stillingen så en fin fidus i det tætte samarbejde mellem Birgitte og Hans og sagde: ”Jeg tager jer, for så får jeg jo to.” Det blev til nogle lærerige år, hvor parret skulle lære fra sig af deres mange erfaringer med at dreje, lave glasur og bygge ovne.

Det er også blevet til rejser i Japan og Korea og ikke mindst Kina, hvor Birgitte som medlem af AIC - det internationale keramiske akademi – var med til at fejre porcelænets 1000-årige historie i Jingdezhen.

Tilbage i Danmark har Birgitte taget initiativ til et keramikmarked i København ved Frue Plads, der startede med kun 8 deltagere. I dag er markedet fyldt hvert år med et hav af udstillere. Men Birgitte tager også flittigt på markeder rundt om i ind- og udland, bl.a. Holland, hvor hun har udstillet i mere end 35 år. Hun elsker markeder, da det giver en god dialog med kunderne, men også med de andre keramikere, der er et festligt folkefærd. For ifølge Birgitte er keramikere gjort af et særligt stof. ”Når de andre går hjem, hygger og fester vi videre. Vi går aldrig hjem.”

Citat: ”Vi skal leve af at lave keramik”

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-19-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der havde mange talenter

18/12/2024

Ingemann-parrets gode fe👩

Sofie Rasmussen var ikke blot husbestyrerinde hos Ingemann-parret. Hun var også en vidende, lyttende og reflekterende samtalepartner og sad som en selvfølge med rundt om bordet, når Ingemann-parret havde visitter. Især nød H.C. Andersen og Sofie hinandens selskab. Han var en hyppig gæst i hjemmet, og de to havde et livslangt venskab.

Sofie var dygtig i køkkenet, og hun kunne frembringe mange fine middagsretter med ingredienser fra køkkenhaven. Indimellem var pengene små, og det var ikke altid muligt at servere et mættende måltid, til gengæld var hun ekspert i at servere åndelig føde.

Da B.S. Ingemann døde, var hun en uvurderlig hjælp for Lucie og passede hende til det sidste. Som tak for hendes trofasthed var hun nævnt i Ingemann-parrets testamente og modtog også gaver fra Lucie, mens hun stadig levede. En særlig gave var et bælte i silke, som Lucie havde malet blomster på. Lucie havde båret bæltet til det bal, hvor hun for første gang dansede med sin tilkommende mand. Bæltet er nu udstillet på Sorø Museum.

Da Lucie døde, flyttede Sofie i et lejet værelse på Torvet uden køkken. Sofie kunne derfor ikke lave sig et varmt måltid mad. Det berørte H.C. Andersen så meget, at han sørgede for, at hun fik et årligt legat, så hun kunne leje et værelse med køkkenadgang.

I sine sidste år var hun en hyppig gæst på den nye husholdningsskole på Holbergsvej, hvor hun følte sig godt tilpas i stedets kvindefællesskab. På sine ældre dage flyttede hun ind på et værelse på skolen, hvor hun blev plejet af skolens elever.

Fakta: 1827-1897
Skrevet af Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, Museum Vestsjælland

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-18-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der gjorde sin passion til en levevej

17/12/2024

En handlekraftig kvinde med hænderne skruet godt på👩

Det lå ikke lige i kortene at Eline Eriksen ville blive forstanderinde for den første praktiske og teoretiske husholdningsskole i Danmark, da hun blev født på en lille gård ved Gjerrild. Men Eline var praktisk anlagt og god til at lære fra sig. Efter et forlist ægteskab tog hun sammen med sine to børn til Sorø, hvor hun blev ansat til at styre husholdningen på Sorø Højskole under Jutta Bojsen. Sammen med den noget yngre Magdalene Lauridsen, blev de af Jutta tilskyndet til at starte en husholdningsskole for piger. Det blev til et frugtbart parløb mellem de to, og efter et par år kunne deres populære husholdningsskole i 1897 flytte fra lejede lokaler til en nyopført bygning på Holbergsvej.
Både Eline og Magdalene argumenterede for at pigerne skulle have samme adgang til en praktisk og teoretisk uddannelse indenfor husholdning, på samme måde som mænd havde på landbrugs eller tekniske skoler. Den viden som kvinderne havde om husholdning kom primært fra deres tid som ung pige i huset.
Eline og Magdalene ønskede at højne og ensarte niveauet ved at oprette en skole, som piger fra alle samfundslag kunne gå på. Tanken bag skolen var ikke alene at dygtiggøre de unge piger, så de kunne styre en husholdning, det var også et forsøg på at styrke deres identitet både som kvinder såvel som samfundsborgere.
Da Magdalene Lauridsen grundlagde Ankerhus husholdningsseminarium i 1902 fortsatte Eline Eriksen selv driften af skolen frem til sin død i 1916. Hun beskrives som en praktisk og varmhjertet kvinde, der gav de unge piger moderlig omsorg og et godt råd.
Hun udgav på flere opfordringer kogebøgerne Timer i Køkkenet og Billig, sund mad.
Citat: Et af hendes budskaber til pigerne var, “altid at beholde støvet på sommerfuglevingerne, for var det først borte, kom det ikke tilbage”. Kilde: Sorø Husholdningsskole. Jubilæumsskrift 100 år. 1895-1995.

Fakta: Levede fra 1854-1916

Skrevet af Mette Tingholm, kulturkonsulent i Sorø Kommune

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-17-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der var en slags muse for to af vores største digtere

16/12/2024

En kvinde med sine meningers mod👩

Renna Hauch blev opdraget til frisind og kritisk tænkning. De værdier holdt hun ved, efter at hun i den tidlige alder af 17 år giftede sig med den ældre og mere konservativt tænkende videnskabsmand og digter Carsten Hauch. Med ham tilbragte hun den første del af sit voksne liv i Sorø. Hun var af en personlighed, som stod fast på egne holdninger og handlinger. Det har gjort hende til en lige dele værdsat og kontroversiel skikkelse.

I Sorø var hun i omgangskreds med Akademiets folk og romantikere som H.C. Andersen og A. Oehlenschläger. Hendes romaner fra perioden, Tyrolerfamilien og De Tre Haarlokker (1840) og Fru Werner (1844) er da også af romantisk karakter. Hun har utvivlsomt trukket både viden og inspiration fra miljøets tænkere. Men ved et personligt vendepunkt blev hun skarpere i sit kritiske blik og udfordrede sine omgivelser som en moderne realist og ateist.

Rennas værdikamp holdt ikke pause, men var smeltet sammen med hendes liv – også som moder og senere bedstemoder. Hun fandt, at selv hendes egne børn var for bundne af tidens kristne normer, der i hendes øjne forhindrede dem i udfolde deres fulde potentiale. Renna var særligt kritisk over for de herskende kønsroller. Det gav hun også et litterært udtryk i novellen “En fortælling om et barn”, der pegede på ulighed mellem drenge og piger i familier.

Det var ikke dog ikke med pennen, hun markerede sig stærkest. Snarere påvirkede hun sin tid gennem sin adfærd og sine samtaler med mennesker omkring hende. En særlig aktiv og varig udveksling havde hun med den moderne tænker og forfatter Georg Brandes, som hun delte åndsfællesskab med. Hun gav konstruktive modspil, opildnede og påvirkede sin samtalepartners tænkning. Ad den vej blev Renna en drivmotor bag det moderne gennembruds udfordring af samfundets religiøse dogmer og kvindesyn.

Citat: […] gid han ikke med al sin Begavelse og mageløse Energi maa komme paa Afveje, der fjerner ham fra Maalet. En kraftig optræden mod alt det kristelige Hykleri, Løgn og Hovmod ønsker jeg brændende maa komme frem; men jeg frygter for, at Brandes ikke er den, som er kaldet dertil. (RH i brev til sønnen Adam 21.1.1872. Kilde: Krogsholm, 2019. Dristig som en mand)

Fakta: Renna Hauch blev født den13. juni 1811 i Helsingør og døde den 24. marts 1896 på Frederiksberg. Hun hed rigtigt Frederikke Elisabeth til fornavn, men blev kaldt Renna, også stavet Rinna. Hun levede et omskifteligt liv, der bl.a. lod hende opleve Kiel under borgerkrig, flere bopæle og selvmord i familien. Hun valgte selv til sidst at tage sit liv som 85-årig.

Skrevet af Rose Gaihede, kulturkoordinator Sorø Bibliotek

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-16-december/ få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der havde hænderne skruet godt på

15/12/2024

Komponisten fra Frederikskilde👩

Datteren fra "Sangfuglefamilien fra Frederikskilde”, der blev succesfuld komponist og skrev musik til tidens store digtning.
Cora Nyegaard startede allerede som tiårig med at komponere. På trods af sin status af pige med pligt til at passe hjemmet og senere til at være underviser, skrev Cora musik. Dertil spillede hun klaver, og hun sang. For godt nok var hendes forældre strenge i deres opdragelse, men samtidig var det en familie som fejrede musikken ud over det sædvanlige.

I deres hjem i huset Frederikskilde ved Kongskilde Naturcenter afholdt de musikaftener med helstøbte programmer af forskellig optræden fra familiens side, og Cora optrådte med flere af sine talenter. Man kunne desuden opleve dem på syngende roture over Tystrup Sø.

Cora blev en vidt brugt og anerkendt komponist i sin samtid. Blandt dem, som holdt af hendes musik, var digteren B.S. Ingemann, og Cora skrev kompositioner til flere af hans tekster. Senere komponerede hun også for N.F.S. Grundtvig og St. St. Blicher.
Men en formel musikuddannelse fik hun ikke, og det nagede hende. Hun var meget bevidst om, at det skyldtes hendes køn og den begrænsede tid, hun som kvinde kunne afsætte til kunstnerisk uddannelse.

Hun nåede ikke desto mindre at have en succesfuld karriere med mere end 100 kompositioner til klaver bag sig - indtil hun i 1845 giftede sig med en præst og derefter stoppede med at komponere.

Citat: “Da jeg var 15-16 Aar gammel, begyndte Ingemann at interessere sig meget for mine Melodier, og vilde absolut opmuntre mig til at studere Generalbas, han sendte mig, uopfordret, flere store Bøger, hvis Udseende jeg endnu erindrer, men jeg saa kun meget lidet i dem. Egentlig havde jeg dengang ingen Tid til saa stort et Studium. “ (Kilde: Sigvard Nygård: Familien på Frederikskilde).
Fakta: Født den 12. januar 1812 på Frederikskilde, Lynge Sogn, Sorø Amt. Død den 28. april 1891 i Jystrup Sogn.

Skrevet af Rose Gaihede, kulturkoordinator Sorø Bibliotek
Klik ind på Kulturen i Naturen og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt.

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-15-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der var dristig som en mand

14/12/2024

Ingeborg, borgfrue på Kalundborg👩

”Ingeborg af Kalundborg”, som hun blev kaldt allerede i sin samtid, var datter af Esbern Snare. Esberns rødder var i Fjenneslev, hvor han var vokset op, men da Ingeborg blev født, var han bosat på Kalundborgegnen. Esbern var en stor kvindeforbruger, og Ingeborg var et produkt af hans tredje ægteskab. Han var omkring 70 år gammel, da hun blev født.
Esbern varetog borgen i Kalundborg på kongens vegne, og da han døde, mens Ingeborg stadig var mindreårig, overgik ansvaret til en anden af datidens magnater, Peder Strangesen. Men der var både arv og hævd i denne forbindelse, og formentlig måtte Peder indvillige i at trolove sig med den endnu ikke tiårige Ingeborg for at sikre sig posten som herre af Kalundborg. Hun overlevede sin meget ældre mand med mere end 25 år og sad efter hans død som enerådende borgfrue på Kalundborg. Trods aldersforskellen fejlede samlivet ikke noget. Ingeborg fik, sådan cirka, seks-syv børn sammen med Peder.
Til trods for at Ingeborg og hendes mange søskende var spredt vidt omkring, bevarede de alle et tæt forhold til Sorøegnen og særligt til Sorø Kloster. For hendes søskendes vedkommende var det langt hen ad vejen et negativt forhold. De lå i årtier lang strid med klostret om et godskompleks på Stenmagleegnen. Måske for at mildne Sorømunkenes syn på hendes nærmeste slægt, måske af ren veneration for klostret, skænkede hun i 1250 noget gods på Ringstedegnen til Sorø Kloster. Indtægterne fra jorderne skulle udtrykkeligt bruges til at bygge hvælvinger på kirken, idet taget på kirken var gået til ved den store brand i 1247. Så når man i dag ser op på hvælvingerne i Sorø Kirkes midterskib, kan man passende sende en tanke til Ingeborg.
I en sen alder blev Ingeborg, måske ufrivilligt, involveret i den langvarige borgerkrig mellem to sidegrene af kongeslægten, Abelslægten, der residerede i hertugdømmet Sønderjylland, og Kristofferslægten, der sad på tronen. Ingeborgs nære slægtninge var tilbøjelige til at følge Abel-siden, og det ramte tilbage på hende. Da enkedronningen, Margrethe Sambiria, i 1262 vendte hjem fra tysk fangenskab, opsat på revanche og på at rydde op i både faktiske og potentielle fjender, blev Ingeborg fordrevet fra Kalundborg. Hun flygtede til sine slægtninge i Slesvig og døde her fem år senere. Hun blev således ikke begravet i Sorø Kirke, men nogle af hendes efterkommere er.

Citat: 1262 Dronningen kom fri af fængslet. Og fru Ingeborg af Kalundborg blev fordrevet. 1267 fru Ingeborg af Kalundborg døde i Hedeby (Ryd-årbogen)
Fakta: Født omkring 1200, død 1267 i Slesvig
Foto: Korbuen i Gørlev kirke, Kalundborg Middelalderby.

Skrevet af Michael Kræmmer - forfatter og historiker

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-14-december/ og få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, hvor musikken spillede en helt særlig rolle

13/12/2024

Kvindeligt kunstnerliv i en regnbuefamilie👩

Emilie Mundt blev født i Sorø i 1842. Hendes far Carl Emil Mundt var ansat på Sorø Akademi som underviser i matematik og astronomi. Emilie Mundts mormor var gift ind i familien på Bromme Mølle ved Sorø, og det var et sted, som Mundt besøgte igennem hele livet. Efter moderens død omkring 1850 flyttede Emilie, hendes far og søskende til København.

I en tid, hvor kunstakademiet kun var for mænd, måtte Emilie uddanne sig ved at opsøge private tegneskoler kun for kvinder, først hos Jørgen Roed og senere på Vilhelm Kyhns malerskole. Her mødte hun Marie Luplau, og det blev begyndelsen på et livslangt fællesskab og familieliv for de to. Da de ikke kunne få en kunstnerisk uddannelse herhjemme, tog de til München og blev en del af et kunstnerisk miljø der.

Hjemme igen i København adopterede de to kvinder datteren Carla, og herefter levede de som en lille familie. Fra 1886-1913 drev de to kvinder en privat tegneskole for kvinder i deres lejlighed på Frederiksberg i København. Livet med Marie Luplau, deres datter og vennekreds blev et tilbagevendende motiv for Emilie, men hun er nok især kendt for sit værk Fra asylet i Istedgade. Interiør med asylmutter og børn, 1886. Som noget helt nyt på denne tid, har Mundt valgt at fokusere på de fattigste børn som hovedmotiv. Derudover viser motivet også et i datiden interessant nyt motiv, nemlig en kvinde, som arbejder, og ikke går hjemme og passer sine egne børn. Det skriver sig ind som et vigtigt hovedværk i det moderne gennembrud herhjemme. Igennem hele livet var Mundt en forkæmper for kvinders rettigheder, men også en vigtig kunstnerisk stemme i skildringen af de fattigste i samfundet.

Fakta: levede fra 1842-1922.

Skrevet af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen

Foto: Peter Christian Koch: Emilie Mundt: Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

🌿Klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-13-december/ få inspiration til skønne gåture eller steder at besøge med relation til dagens portræt

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der har sat et helt særligt præg på en bestemt bygning i Sorø

12/12/2024

Skorstensfejeren i Sorø 👩

Anne Dorthea (Dorthe) Alberg boede i sin ungdom i København. Hun var 21 år og ugift, da hun fik sit første barn. Et par år efter blev hun med samme mand gravid igen, og nu kunne de gifte sig, da han, Frederik Adolph Alberg, var blevet svend og tjente penge nok til at kunne forsørge en familie. Han havde fået arbejde som skorstensfejer i København.
I ægteskabet kom flere børn til. Børnedødeligheden var høj dengang, og Anne Dorte og hendes mand mistede de følgende år fire børn, før de var fyldt 4 år. 6 børn overlevede.
Frederik fik job som skorstensfejer ved Sorø Akademi og familien flyttede fra København til Sorø i 1842. Her virkede han indtil han døde, kun 45 år gammel, og efterlod sig sin hustru med fire hjemmeboende børn.
Anne Dorthe Alberg har højst sandsynligt ikke haft et lønnet arbejde, mens hun gik hjemme og passede børn og hjem. Måske har hun været med ude og hjælpe sin mand med at feje skorstene og dermed fået et kendskab til faget. Hun overtog nemlig mandens job som skorstensfejer i Sorø og var i faget i fire år, indtil hun døde, 49 år gammel. På samme dag, som hun kunne have fejret sølvbryllup med sin Frederik.
Det er usikkert, om hun er Danmarks første kvindelige skorstensfejer. I hvert fald er hun den første i Sorø og omegn. Fire af hendes børn blev skorstensfejere.

Fakta: 1809-1858
Skrevet af Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, Museum Vestsjælland

Vil du vide mere og se de steder, der har forbindelse til dagens portræt?
🌿 Så klik ind på https://kultureninaturen.dk/kunsten-i-naturen/den-12-december/ og få inspiration til steder at besøge eller skønne gå- eller cykelture

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der var med til at bane vejen for andre kvinder

Adresse

Storgade 7
Sorø
4180

Internet side

https://kultureninaturen.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kulturen i Naturen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Videoer

Forfatterinden Madame Nielsen har fundet den 24. kvindeskikkelse: Søens Blodrøde Blomst Kært barn har mange navne – eller identiteter kunne man fristes til at sige, når talen falder på forfatter Madame Nielsen. Hun har markeret sig på den litterære scene med sine nyskabende og eksperimenterende værker, der ofte kredser om eksistentielle emner og spørgsmål. Som mange af de andre kvinder i denne julekalender er Madame Nielsen ikke bange for at sige sin mening. Hun skubber gerne til de givne normer og autoriteter med satirens skarpe pen som våben. En ting er sikkert – det er aldrig kedeligt eller uden kant. Det er hendes hilsen til de soranske søstre heller ikke. Foto: Leif Tuxen Lyddesign med kulsyrebobler: Kirsten-Marie Hedegaard En julegave Ingen jul uden en gave. Og årets julekalender afsluttes derfor med en gave – et foredrag med Madame Nielsen, der har skabt indholdet til kalenderens låge nr. 24. Nytårskur med Madame Nielsen: Dødebogsblade Foredrag ved forfatterinden om hendes nyeste udgivelse. Torsdag den 30. januar kl. 19.00-20.30 på Sorø Bibliotek. Aftenens program: Forfatterinden fortæller om og læse op fra Dødebogsblade. Herefter vil der være mulighed for få signeret bøger af forfatteren. Vi afrunder med en fejring af året, livet, døden, litteraturen og alt det indimellem over et glas alkoholfri bobler. Arrangementet er gratis – men kræver tilmelding. Læs mere her: https://www.soroebib.dk/arrangementer eller https://www.soroebib.dk/soro-bibliotek/arrangementer/nytarskur-med-madame-nielsen-dodebogsblade-2

Genveje

Del

Type

Turistinformation