Næstved historisk set

10/05/2024

side opdateret:

Kirken læner sig op ad Sandbjerget, således at terrænet falder mod sydvest. Vel af den grund er den endnu skævere orienteret end Sct. Peder, næsten rent sydøst-nordvest. En kvaderstenskirke fra 1100-tallet, rimeligst før 1160'erne da tegl slog igennem, måske ikke bygget færdig, afløstes i ...

07/05/2024

ny side:

Landpost Lars Nielsen ejede og boede i huset 1906 - mindst 1925, tilflyttet fra Ramsherred 13. Fru Ane Sophie Nielsen der var jordemor, boede her -1943/44.

04/05/2024

ny side:

kan med mindre ændringer følges tilbage til 1761, var som hele denne side af Krumport del af købmand H.H. Wittes*, så sønnen postmester I.N. Wittes* udlejningshuse. Blandt lejerne var senest 1845 sadelmagermester Hans Christian Friis Møller. Næstved Avis 4/11 1862: For at forebygge den Uorden...

01/05/2024

ny side:

forhuset stod -1883 i bindingsværk med murede tavl. Det år fik enkefru Lange grundmuret facaden ved murermester P. Hansen*. Resultatet skimtes også t.h. på fotoet her.

28/04/2024

ny side:

var o. 1791-1801 ejet af glarmester Chr. Ager, o. 1810-37 af hans datter, glarmester Ravns enke, o. 1847 af købmand Ravn*. De brugte det til udlejning, gennemgående til 2-3 arbejderfamilier. Arbejdsmand og kornmåler Christen Hansen ejede og boede i huset o. 1857-80, han enke Johanne o. 1890-1906;...

25/04/2024

ny side:

Murermester Johan S. Soldath (1756 - 1838) ejede og boede i huset o. 1781-91, tilflyttet fra og fraflyttet til Møllegade 3. Karen Smidh, enke efter pastor Schousboe, ejede og boede i huset o. 1801-11. Vagtmester, senere kornmåler Peter Jørgensen ejede og boede i gården senest 1817 - død 1850/51...

22/04/2024

side opdateret:

Fløjen t.h. mod Hjultorv bygget 1850, fløjen t.v. mod Ringstedgade 1857, begge for enkemadam Juliane Bagger*. De blev bundet sammen af et rundet hjørne.

19/04/2024

ny side:

Gården kan følges tilbage til 1682. Da havde forhuset mod Hjultorv her 2 stokværk, men som flere i byen mistede det overetagen mellem 1781 og 1791. Nærmeste halvdel havde grundmuret forside, eller bindingsværk, bagest halvdel med port var grundmuret. Hjørnet blev revet ned 1908/09 og erstattet...

16/04/2024

opdateret:

byggeår øvrigheden byrådet oppositionen borgerlig splittelse 1871 fysikus Knudsen: foredrag 1884 havnen klunketid kød og flæsk trafik til Amerika arbejderbevægelsen Søllegaards sal smitte små selvstændige kirke

13/04/2024

afsnit opdateret:

især o. 1800-tallet da aviser giver et mere nuanceret indblik i borgernes liv. Der er også brugt brandtaksationer og folketællinger men ikke kirkebøger.

10/04/2024

side opdateret:

På terrænet ned mod åen byggede Næstved Kommune sit gasværk 1861-62. Ingeniør Thorning var bygmester, ingeniør Hovitz kommunens konsulent og tilsynsførende. Med i byggeriet var tjenestebolig til gasværksbestyreren

03/04/2024

ny side:

Guldsmed Johan Conrad Lund (1824 - 1901) boede i det tidligere hus senest 1870 som lejer hos sin svigerfar, høker Johs.P. Mailandt*. 1878v arvede han stedet. 1879 byggede han dette nye forhus med butik. 1895 solgte han huset, men var her stadig som pensionist 1901, hans enke 1911.

30/03/2024

side opdateret:

Præstøvej 27-29, bygget 1925-26 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal af murermester Storgaard for den romersk-katolske menighed, grundstensnedlæggelse 16/8 1925, indvielse 29/5 1926; restaureret 1974 ved arkitekt Ingemann Arthur-Nielsen, Klampenborg.

27/03/2024

ny side:

et markant hus i byen med sin fremskudte beliggenhed i et af Næstveds værste trafikkryds. Er det vokset sammen af tre eller fire huse? BBR angiver 1900 som byggeår, og det lyder som et sandsynligt gennemsnit. Huset t.h. med den hvide gavl ser ud til at være identisk med den tidl. klædefabrik. H...

21/03/2024

ny side:

18/03/2024

ny side:

Kindhestegade 11. Personale & familie holder afstand. Gætter på at hattene er svende, kasketterne lærlinge. Og så ville naboens dreng med på fotoet (også gæt).

15/03/2024

ny side:

Skiftende ejere brugte huset t.v. til udlejning. 1849 eller kort før købte kæmner Hans Peter Kampmann* det. Han flyttede hertil fra Ringstedgade 14 og boede her med familie og tjenestepige til død 1872. 1874 solgte hans enke huset til fuldmægtig G. Hentze der samme år også købte huset t.h. H...

11/03/2024

ny side:

havde forhuse både mod Ramsherred (t.v.) og Grønnegade, bygningerne omfattede også nabohusene til begge sider, (matriklen gl. 57, ny 22) Ramsherred 17-23 og Grønnegade 1-7. Rebslager Christian Hansen Møller ejede og boede i gården o. 1761-91. Genboen, tømrermester og brandkaptajn Søren Fr. H...

08/03/2024

ny side:

Ud over fæstningerne fik ca. 1/5 af købstæderne garnison, Næstved senest 1675, rytteri, 1721- dragoner, der ofte omtales som ryttere men snarere var delvis beredne fodfolk. Kaserne fandtes ikke, folkene og deres heste blev indkvarteret privat. Garnisonsbyen fik et indkvarteringsreglement: Den sk...

04/03/2024

Afsnit opdateret:

Især Christian 4. (1596-1648) favoriserede hovedstaden med voksende hof, repræsentativt byggeri og merkantilistisk erhvervspolitik. Men købstæderne klarede sig længe også fint. I Næstved vidner et bevarede gårde vidner om velstand endnu o. 1600. Med de ødelæggende krige 1625- begyndte en s...

25/02/2024

side opdateret:

22/02/2024

afsnit opdateret:

Næstveds stærke stilling i middelalderen ses også af bebyggelse og institutioner: 2 sognekirker, 3 klostre med kirker, helligåndshus og Sct. Jørgens-gård, en håndfuld stenhuse.

16/02/2024

ny side:

bygget ca. 1480, vel for Mogens Tuesen, der 1484 skænkede den til Sct. Peders Kirke. Efter reformationen gik offentlige badstuer af brug, og huset blev brugt til andet formål. Det blev revet ned i 1700-tallet. Udgravet og igen tildækket 1998 op til frilæggelsen af Suså.

12/02/2024

ny side:

Åderup, var hospital for spedalske - sygdommens folkelige navn er netop afledt af (ho)spital. Det er nævnt første gang 1261. PBH (1994) beskriver det som et kombineret landbrug og manufaktur med stalde og lader, med vævehuse og klædelagre, beboelseshuse til indlagte og plejere og med hospitalet...

08/02/2024

ny side:

rekonstruktion set fra Sct. Peders Kirkes tårn ca. 1500. Franciskanerne eller de grå brødre kom til Næstved 1240 eller kort før. 1277 var de så vidt med byggeriet at de kunne være værter for ordenens nordiske møde. Reformationen gik lempeligt frem mod herreklostre som Skovkloster men hårdt...

03/02/2024

side opdateret

Højmiddelalderens nye tiggerordner slog sig ned i byerne. Dominikanerne, de sorte brødre, kom til Næstved midt i 1200-tallet, før 1277. De byggede deres kloster her, lige op ad købstadens grænse. Det var et 4-fløjet anlæg med kirke i nord og en lukket gård med korsgang i midten. Det er der ...

29/01/2024

afsnit opdateret:

byggeår øvrigheden byrådet oppositionen borgerlig splittelse 1871 fysikus Knudsen: foredrag 1884 havnen klunketid kød og flæsk trafik til Amerika arbejderbevægelsen Søllegaards sal smitte små selvstændige

17/01/2024

afsnit opdateret

Grænsen mellem håndværk og industri er uskarp. Til glæde for statistik defineres industri som masseproduktion til et anonymt marked i virksomheder med mindst 6 mand ved hjælp af maskiner. Kraftkilde var dampmaskinen, evt. i sin mobile (men ikke selvkørende) udgave lokomobilet. Den favoriserede...

17/01/2024

Bygherre var DSB, men arbejderne kunne kun gennemføres i samarbejde med kommunerne. Trafikforbindelserne var også vigtige fordi stationens varehus (godsbanen) blev flyttet over til Grønvej.

18/12/2023

ny side:

Bygherre var DSB, men arbejderne kunne kun gennemføres i samarbejde med kommunerne. Trafikforbindelserne var også vigtige fordi stationens varehus (godsbanen) blev flyttet over til Grønvej.