15/02/2023
H.C. Andersen skrev i sin tid selvbiografien ”Mit livs eventyr”, men er 2023 ikke året, hvor du skal skrive ”Dit livs eventyr”? (Når du en gang sidder på plejehjemmet er det for sent at fortryde.)
Vi har allerede indledningen klar til dig, og den lyder således: ”Der var engang, jeg tog med MC-Rejser fra kyst til kyst, tværs over USA på en buldrende Harley Davidson! Det blev én af de største oplevelser i hele mit liv”. Fortsæt selv.
Her er i hvert fald inspiration til indholdet i dit personlige eventyr: Du kører fra Daytona Beach ved Atlanterhavet til englenes by, Los Angeles, ved Stillehavet. Hver eneste dag på din færd får du inspiration og uforglemmelige oplevelser ad libitum. Du oplever det bedste Amerika har at byde på, både kulturelt og naturmæssigt. Og vel at mærke i godt selskab med en flok ligesindede eventyrere.
Du oplever vidtstrakte ørkener og pandekageflade prærier, hvor vejen bare forsvinder i det fjerne. Du møder dampende sumpe, hvor alligatorerne lurer på næste festmåltid. På din færd mod vest mærker du historiens vingesus, fx i westernbyen Tombstone. Og læg lige mærke til, at når du vælger at tage på dit livs eventyr med MC-Rejser, får du mere for dine dollars. Fx bor du centralt på gode hoteller, så du ikke behøver taxa eller Uber for at komme hen, hvor det sker. På vores ”Kyst til Kyst” bor du fx midt i The French Quarter”, i New Orleans, og i San Antonio bor vi spot on ved Fort Alamo og River Walk. Med i prisen er også sejltur med hjuldamper, udflugt i Louisianas sumpe og billet til museet ved Titan raketsiloen. Alt i alt får du ydelser for ca. 1.200, - kr. inklusiv i rejsens pris, og dermed får du Nordens billigste (og efter vores mening bedste) kyst til kyst tur. Og læg så også mærke til, at hos MC-Rejser betaler du ikke ekstra, når du vælger de største Harley-modeller.
”Dit livs eventyr” begynder den 4. april i Florida, og slutter i Los Angeles, hvor vi selvfølgelig skal besøge Hollywood, Beverly Hills, Santa Monica m.v. Udflugten er naturligvis også med i prisen. Der er endnu få ledige sæder. Ét af dem kan blive dit, hvis du ringer til Jan Boye på 72 21 71 11 eller sender en mail til [email protected]. Se hvad du har at se frem til på https://www.mc-rejser.dk/package/kyst-til-kyst-20-dage/ Snip, snap, snude; nu er den historie ude!