10/08/2021
Ohøj fra SunKitten - og ikke fra SunCat.
Ja hvad er nu det. Det kommer vi tilbage til.
Sommer og sol kunne passende være overskriften for de seneste måneders bedrifter. Efter en sløv start på foråret kom sommeren og varmen buldrende - og i skrivende stund har vi ca. 40 grader. Desværre har varme og tørke været skyld i voldsomme brande mange steder i Grækenland. Det har Ikke været i vores område, men vi føler med de hårdt prøvede grækere, hvoraf mange har mistet hus, hjem, afgrøder og dyr.
Siden sidste opslag har vi været heldige, at ha’ masser af gæster. Dejligt, efter corona-tosomhed, at dele vores oplevelser med venner og familie.
De fleste af jer var samtidig med til at stress-teste vores nye båd!!
Farvel til SunCat kunne nemlig ha’ været en anden overskrift for de seneste måneder.
Som nogen måske husker mødtes vi inden afrejse fra Messolonghi med Jesper og Anni i deres Jeaunneau Sun Odyssey DS 45. Dengang uden at nævne et ord om, at de kunne ønske sig mere plads til deres sejlereventyr med 2 børn, eller at vi kunne overveje at skifte til en monohull (alm. sejlbåd) for at forlænge vores sejlereventyr.
Den helt komprimerede version af historien er, at vi mødtes med dem igen en måneds tid senere, side om side ved bykajen i Preveza, pakkede alt vores habengut og byttede båd!
Få dage efter ankom Bauer-Wiene familien til en kombineret “Houseboat-warming” og Skippers 50-års fødselsdag.
De efterfølgende dage i Preveza gik med forskellige “modificeringer”. Jesper og Ralf var så gode kunder i marinebutikken, at den røde løber måtte tages i brug - eller burde i hvert fald være blevet det.
Torsdag d. 1. juli 21 stævnede vi for første gang ud i vores nye båd, fra Preveza til Nidri på Lefkas, hvor vi havde dåbsceremoni, og med bønner til Poseidon og dråber fra Moet fik båden sit nye navn: SunKitten.
(SunCat duer jo ikke til en “Ikke-catamaran”, så det endte med “Kitten”. Længere rakte fantasien ikke midt i flytterod og omregistreringer, og nu kan vi ikke forestille os, at den skulle hedde noget andet :-))
Fra Nidri til Ithaka, Meganisi for en kort bemærkning, Palairos og tilbage til Preveza, var hvad vi nåede med Bauer-Wiene. Herunder masser af fodbold, Tour de France, musik, grin og glade dage. Godt gået, at I tog alle udfordringer og hedebølgen med oprejst pande og højt humør. Og tak til Bauer for at understrege vigtigheden af, at forklare begrebet “brunt papir” meget udførligt …
Fra Preveza gik turen til Sivota, hvor familien Halkier/Johansen ankom til en lille uges sejlads - nu i sejlbåd, men pga. manglende vind blev det mest til motorsejlads. Sejlene blev vist kun sat en enkelt gang - mest for et syns skyld.
Lakka på Paxos og Petriti på Corfu, nåede vi også inden familien blev afleveret i Dasia-bugten nord for Corfu by.
I Sivota vågnede vi en morgen til en “begravelses-ceremoni”, hvor der blev spredt aske og blomster i havet tæt på vores båd. Og i Petriti var der på nabobåden bryllupsfest , som dog senere viste sig at være en fødselsdagsfest. Udover “bryllup” og begravelse nåede vi, traditionen tro, også en superliga-opstart, masser af badeture, ouzo, retzina, Røvhul, Gurken, Sequence - og at sejle gummibåden tør for benzin.
Tak til jer og jeres skønne unger for nogle dejlig dage.
Derefter påmønstrede Heinz og efter nogle dage ankom Karen-Lise også til Corfu, hvor vi samme dag fik besøg af Kusine Katrine og Mark for en enkelt overnatning. Så var der igen fuld hus indtil vi sejlede tilbage til Sivota på fastlandet, hvor Katrine og Mark skulle fortsætte deres ferie som “landkrapper”. Det var super hyggeligt, at I kiggede forbi. Godt klaret, at I havde mod på mere sejlads efter “søsyge-oplevelsen” med turbåden.
Med Heinz og Karen-Lise tilbragte vi nogle dage i Petriti på sydøst Corfu, som vi er kommet til at holde meget af. Det er et lille fiskerleje, hvor tempoet er så behageligt langsomt, at tiden kan stå helt stille. Det gjorde den også på vingården Pontiglio, som vi besøgte. Faktisk havde den stået stille i årevis, men en sønnesøn havde efter mange års stilstand genoptaget vinproduktionen på familiens sted. Vi fik en skøn og meget personlig oplevelse af stedet og familien - og ikke mindst de ca. 20 katte i alle aldre, som var en del af husstanden. Der blev serveret den skønneste pasta, efter at vi selv havde været med i køkkenhaven til at plukke tomater og basilikum.
Én af mange gode dage med Heinz og Karen-Lise, som vi også fik lov til at banke i brætspillet Brandi Dog. De tog en raffineret hævn ved på skift at sønderbombe vores toilet, som stadig er ude af funktion, så set i bakspejlet skulle vi måske ha’ ladet dem vinde en enkelt gang 😉
No offence - tak for besøget. Det var “skide”hyggeligt, som man si’r 🙂
I mellemtiden havde vi udforsket Corfu by og fundet den skønneste lille marina ved foden af muren til det gamle fort. Enden på en god frokost i restauranten blev, at vi bookede en plads der for vinteren, så det bliver endnu en vinter i Grækenland. Vi havde planer om Palermo på Sicilien, men kunne ikke få plads i den ønskede marina i år.
Faktisk var vi kørt en smule træt i det græske køkken, men opdagede at på Corfu, som er “nabo” til Italien, er der mange flere muligheder for at få det bedste fra det græske køkken kombineret med gode italienske restauranter. Og vi kommer tæt på bylivet i Corfu by - og nem adgang til lufthavnen.
Vores næste gæster var Marits familie - Mor Inge, onkel Svend og fætter Jesper. Der var desværre afbrud fra Moster Henny, som pga. Covid 19-situationen i Chile ikke kunne rejse. Ugen var planlagt, så vi skulle ligge til kaj i stedet for anker, så vi nåede NAOK i Corfu by, Petreti, Gouvia Marina og sluttede i Mandraki Marina, hvor vi også skal være til vinter. Igen en dejlig uge, hvor det lykkedes at få Mutti i vandet (planlagt og med badedragt) og Svend og Ralf i vandet (ikke planlagt og ikke i badetøj). Det er en god og lang historie, som vil blive genfortalt ved enhver passende og upassende lejlighed i mange år fremover. Tak for det - og tak for besøget.
Sidste - eller faktisk den første - gæst i besøgsrækken var Bora, som timede sit besøg så tidligt i juni, at ingen havde hørt om hedebølge endnu. Til gengæld var havtemperaturen, efter Boras mening, tilpas ond, når nogen, efter Boras mening, væltede ham af paddleboardet. 😉 Tak for en super hyggelig uge. Der er mange grunde til, at du skal komme igen. Ud over at få trænet noget paddleboard, skal du være guide i det serbiske kvarter i Corfu by. Kvarter og kvarter. Der er i hvert fald en butik og et museum. Og så skal du selvfølgelig se vores nye båd, som slet ikke var planlagt, da du var her.
Apropos vores nye båd: vi er mega glade og tilfredse, og har affundet os med det mindre plads og anderledes indretning. Vi er allerede kommet dertil, at vi skælder ud på alle de skide katamaraner, som ligger og fylder 😉
Sådan tilpasser man sig jo situationen. Modellen er helt perfekt for os - med masser af plads i cockpittet og en dejlig lys salon med mange vinduer. Og den har også bestået i forhold til at have gæster med ombord.
SunCat, som nu hedder Serendipity, er på vej hjem til Danmark, inden turen går over Atlanten og videre ud i verden næste år. Vi ønsker den og familien alt det bedste på rejsen - og ved at den er i gode hænder.
Til alle jer, som endnu ikke er faldet i søvn: Tak fordi I gider at læse med.
Fortsat god sensommer. Hvis nogen har gode forbindelser, så send lige noget regn ned over det tørre Grækenland. Det vil være en win-win i øjeblikket.
