Vesteraas

Vesteraas Mageløse rammer for arrangementer, oplevelser & ophold VESTERAAS. Man kan ikke andet end sætte pris på den skønhed her er. På en måde, ja.

Vi har højt til himlen, en vildtgroende natur, husdyr og en betydningsfuld kulturarv – mageløse rammer for arrangementer, oplevelser og ophold. I kan slå jer ned her og vi har guidede ture ud i herlighederne. Er det en “tilbage til naturen" bondegård? Selv siger vi nu "frem til naturen" … frem til en brug i samspil med udbytte og oplevelser. Vi høster urter i krat og på strand og på de vildtbloms

trende enge. Vild Mad er vigtig, også blandt de aktiviteter vi trækker til gården. I kan nå os til fods, på cykel, i bil og i kajak og bo i gårdens ferieboliger: `Havhuset´ og `Væksthuset´ og i de sorte hyttefads-sheltere på stranden, hvor bækken møder havet på Ærøs kyst.

VI TAKKER TAKNEMMELIGT AF Vi kom til Vesteraas 2. juledag 2004 og har haft rigtig mange gode år sammen på stedet, med op...
03/11/2022

VI TAKKER TAKNEMMELIGT AF

Vi kom til Vesteraas 2. juledag 2004 og har haft rigtig mange gode år sammen på stedet, med opvæksten af vores 3 piger, gæster fra hele verden og med uforglemmelige naturoplevelser.

Alle kom for at opleve Vesteraas´ rigdomme.

Vi er glade for at kunne meddele at den 1. november 2022, er Ursula fra Alperne i det sydligste Tyskland, den nye ejer af Vesteraas. Ursula har samme ærinde, -på fortsat udvikling af stedets biodiversitet.

Nils og Maja bliver begge på Ærø. Maja er flyttet til Ærøskøbing og Nils skal i gang med at sætte sit nye sted i stand i St. Rise.

I de næste 14 måneder, indtil den nye ejer af Vesteraas flytter ind den 31. december 2023, vil Nils være at finde som gårdens forpagter.

Det betyder at Nils kan tilbyde en sidste sæson med bed&nature i de to pragtfulde ferieboliger, VækstHuset og HavHuset.

Samtidig sælges der, igennem det næste års tid, ud af gårdens økologiske dexterkvæg. Det kan både være som levende dyr til naturpleje eller som slagtedyr med afhentning hos slagteren på Fyn i ¼, ½ eller hele slagteportioner. Kødet er af fremragende kvalitet og kan på alle parametre forsvares etisk og miljømæssigt. Som krølle på halen, sælges slagtekvæget til jubilæumspris efter 30 års naturpleje med Dexterkvæg på Vesteraas.

Kontakt Nils på telefon 61286252 eller [email protected] for booking af ferieboliger eller køb af kvæg til naturpleje eller til slagtning.

1000 tak for vores tid på Vesteraas, som vi har delt med mange af jer derude😊

De kærligste hilsner, - Nils & Maja

GÅRDEN VESTERAAS PÅ ÆRØ ER TIL SALG  -Et livsværk til videreudviklingDet bliver næppe meget bedre hvis man er på udkig e...
16/04/2022

GÅRDEN VESTERAAS PÅ ÆRØ ER TIL SALG
-Et livsværk til videreudvikling

Det bliver næppe meget bedre hvis man er på udkig efter et hjem i Danmark, der skal kunne det Vesteraas har at byde på, midt i den nationale seværdighed Voderup Klint på Ærø.

30 års kompromisløs indsats med afsæt i biodiversitet (hjemmehørende artsrigdom) gør gårdens karakter unik.
Rigdommen i Vesteraas naturkvaliteter er enestående med en stor variation, omfattende bæk, vådområder, vedvarende enge, levende hegn, hav, strand og klint. Et overbevisende eksempel på prioriteringen af et landskabs levende systemer.

Arealet omfatter i alt 23 ha. kuperet landskab, der:
- er enestående ved sin rige biodiversitet
- totalt uforstyrrede karakter – mørke, stilhed, ro og fred
- ikke har været under plov, drænet eller sprøjtet i mindst 30 år
- rummer de fleste danske naturhabitats (bæk, skov, mose, eng, strand)
- er indhegnet til græsningsrotation
- frister med kvalificerede shelters i strandkanten
- repræsenterer en kulturarv, nemlig tidligere tiders småskala landbrug, i dag markeret med 100-årige levende hegn mellem de små marklodder
- bærer præg af 30 års frøsamling fra områdets sjældne plantepulje til genetablering

Et velbevaret gårdanlæg fra 1880, bestående af et stuehus delt i to lejligheder, endvidere et feriehus og en ferielejlighed til udlejning i sommerhalvåret, en rummelig lade, en stald m.m. danner ”afsættet” for et øliv med 400 m. til nærmeste nabo. Sæt tiden af til et besøg – vi står klar til at vise herlighederne frem.

Se www.vesteraas.dk for mere information.
Se Vesteraas´ salgsopstilling her: https://www.estate.dk/lysteje.../5970/voderup/270154/2109165

God påske og del gerne
Kærlig hilsen Nils

💚 VESTERAAS ER TIL SALG - ALT IMENS FUGLENE SYNGER💚Ja, der er kun ét Vesteraas. En blåkalket gård med ca. 1 km. egen kys...
09/03/2022

💚 VESTERAAS ER TIL SALG - ALT IMENS FUGLENE SYNGER💚

Ja, der er kun ét Vesteraas. En blåkalket gård med ca. 1 km. egen kystlinje på Ærø - omringet af ca. 22. ha. natur af særklasse!

Her kan 2 familier snildt bo sammen. Eller flere generationer. Her er højt til himlen, plads til både mennesker og dyr og med rig natur omkring. Og feriegæster kan bo i de to ferieboliger "bed & nature".

Se mere her (med vinterbilleder, nu kommer foråret🍀)
https://www.estate.dk/lystejendom/5970/voderup/270154/2109165

DEL GERNE 🦋

Blot syv kilometer fra Ærøskøbing by finder man denne perle af en ejendom. Gården Vesteraas er beliggende i et enestående naturområde og er en del af

Address

Vesteraas, Voderup 41

5970ÆRØSKØBING

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Vesteraas posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Business

Send a message to Vesteraas:

Shortcuts

  • Address
  • Telephone
  • Alerts
  • Contact The Business
  • Claim ownership or report listing
  • Want your business to be the top-listed Travel Agency?

Share