17/06/2024
LOKALHISTORIE I FREMTIDEN?
- skal det lokalhistoriske arbejde i København overleve?
De lokalhistoriske arkiver i København er, efter 30 år med et stabilt tilskud fra Københavns kommune, i de sidste par år kommet i krise. 2023 og 2024 er hvert år overlevet i sidste øjeblik på basis af 1-årigt tilskud.
De 10 arkiver i København fungerer som Københavns Museums og Københavns Stadsarkivs forlængede arm i byens lokalområder, og sikrer at disse lokalområders historie bevares for fremtiden. Uden arkiverne ville den historie forsvinde og den en del af byens DNA.
Vil du være med til at sikre at de 10 lokalhistoriske arkiver i København også er der om få år, så hjælp os ved at fortælle dine lokalpolitikere, hvilken betydning arkiverne har for lokalområdet og for byen. De kan hjælpe os ved at sikre arkiverne en mere langsigtet økonomis stabilitet, så de mange frivillige kan bruge tiden på at hjælpe dig og sikre at du fortsat kan finde historier fra dit lokalområde.
Se tal og økonomi for det lokalhistoriske arbejde på vores hjemmeside www.slak.dk