Kend Din By

19/09/2024

Fattige børn i baggård i København 1915 📸

I dagens episode af Kend Din By skal vi en tur til børnenes København 🎧

Selvom byen historisk set har været bygget af voksne til voksne, har børn til alle tider været en naturlig del af det københavnske bybillede - og de har også efterladt sig spor!

Selvom det moderne København i dag udbyder et væld af tilbud for legehungrende børn, i form af offentlige legepladser, vuggestuer og børnehaver, skal vi ikke mange år tilbage i byens historie før disse institutioner var en sjældenhed.

For synet på børn har ændret sig over tid, og begrebet “barndom” er i en historisk kontekst relativt nyt. Derfor var børns rettigheder og ikke mindst børns funktioner i fortidens København markant anderledes end i dag.

For at blive klogere på børnenes København skal vi derfor et s**t forbi Amaliegade i indre København. Her skal vi snakke om Danmarks første fødselsstiftelse, og forstå hvordan institutionen var med til at ændre synet på børn.

Vi skal forbi den hyggelige gade Landemærket ikke langt fra Rundetårn, og høre historien om et af Københavns allerværste slumkvarterer, hvor en af byens første vuggestuer blev etableret i slutningen af 1800-tallet.

Og du kender garanteret historien om Danmarks største seriemorder Dagmar Overbye, der med sine mange drab på spædbørn fik tilnavnet “Englemagersken”.

Vi følger i Dagmar Overbyes fodspor og besøger Jægersborggade på Nørrebro, hvor hendes myrderier tog sin begyndelse i 1916. Her skal vi prøve at forstå hvordan den mangelfulde registrering af børn, gjorde englemagerskens grufulde forbrydelser mulige.

Så tag med os på en rejse gennem fortidens København, hvor vi graver dybt ned i historien og opdager byen gennem et nyt perspektiv - nemlig børnenes!

Dagens gæst: Amalie Olga Lyngsted. Historiker & Ph.d.-studerende ved Rigsarkivet og Københavns Universitet og indehaver af den fantastiske instagramprofil .

👉 Kend Din By kan lyttes på alle betalte podcast og lydbogstjenester og GRATIS på E-Reolen.

12/09/2024

Store Brøndstræde 1908 📸

I dagens episode af Kend Din By skal vi en tur til Bandernes København 🎧

I en tid præget af massiv bandekriminalitet hvor både rocker-grupperinger og indvandrerba**er gør livet farligt i de københavnske gader, ser vi i dagens episode nærmere på byens fortid for at forstå, hvordan tidligere tiders ba**er huserede og påvirkede samfundet i København.

For har bandekriminaliteten altid eksisteret eller er den et nyt fænomen i Københavns historie? 🙌

Det er blot et af de mange spørgsmål jeg sammen med dagens gæst – som jeg godt kan afsløre er en af landets førende eksperter på området - vil svare på i løbet af programmet.

Vi skal derfor lægge vejen forbi Lersøparken ved Bispebjerg Hospital, og høre den farverige historie om ”Lersø-bøllerne”, en kriminel gruppe af samfundets skæve eksistenser, der måtte ernære sig med mange forskellige former for kriminalitet.

Vi skal forbi det i dag nedlagte Brøndstræde-kvarter, der blev betegnet som Københavns allerførste Ghetto, og høre historien om rovmorderen Bulotti og hans bande. Der var tale om en flok fandens karle, der både var voldsparate og berygtede i den danske offentlighed.

Man kan ikke tale om bandekriminalitet uden også at tale om politiet. Politiet som vi kender det i dag er historisk set en relativ ny konstruktion. I løbet af 1800-tallet stod det klart, at hovedstadens politistyrke var håbløst umoderne og i en elendig forfatning.

Derfor skal vi også forbi Fælledvejens Politistation på Nørrebro og have fortællingen om en af de vigtigste politireformer i danmarkshistorien, der banede vejen for det moderne politikorps der i dag arbejder for at komme bandekriminaliteten til livs.

👉 Dagens gæst: Frederik Strand, leder af Politimuseet

👉 Du finder Kend Din By på alle betalte podcast- og lydbogstjenester og GRATIS på E-Reolen.

09/09/2024

Istedgade ca. 1910 📸

Hvad er egentlig historien bag brokvarteret Vesterbro? 👀

Det undersøger jeg sammen med arkæolog og forfatter Hanne Fabricius i den nyeste episode af min podcastserie "Kend Din By".

I programmet belyser vi bl.a. Istedgade, Sorte Hest og Kødbyen.

👉 Du finder Kend Din By på alle betalte lydbogs- og podcasttjenester og GRATIS på E-Reolen 🎧

05/09/2024

Så er første episode af sæson 2 ude! 🥳🎧

I dagens episode skal vi en tur til Vesterbro, et brokvarter med en helt fantastisk fortid, hvis rødder og farverige historie stadig kan spores den dag i dag, når man bevæger sig rundt i bydelens gader.

I dag kender vi Vesterbro som en mangfoldig bydel, som byder på et rigt kultur- og forlystelsesliv. Her finder man både gamle arbejderboliger, små hyggelige cafeer, kunstgallerier og et hav af spisesteder. Vesterbro er ungdommelighed blandet med et væld af børnefamilier, og så er der måske nogen der vil kalde bydelen for Hipsternes Mekka.

Noget af det tidligste Vesterbro vi kender til skal vi finde i renæssancens tid hvor, Frederik 2. i 1500-tallet tillod byggeri på den anden side af de københavnske volde. Det er også i 1500-tallet at de første slagtehuse anlægges på området vi i dag betegner som Vesterbro, da slagtning indenfor voldende blev forbudt i 1577.

Og netop slagtehusenes historie binder en fin tråd til nutiden, og ikke mindst dagens episode. Vi kommer nemlig ikke uden om at skulle lægge vejen forbi Kødbyen og få historien bag et Københavns mest sprudlende forlystelsesområder, hvor man året rundt kan indtage både vådt og tørt, til lyden af høje basrytmer fra de nærliggende dansesteder.

Og måske du har hørt den berømte parole ”Istedgave overgiver sig aldrig?” – Istedgades historie er både farverig og fuld af dramatik. Her har udspillet sig vilde gadekampe, et pompøst forlystelsesliv. Sammen med dagens gæst, som jeg godt kan afsløre selv bor i Istedgade, ser vi på den berømte gades historie, der på elegant viser binder fortiden sammen med nutiden.

Som vi skal høre om i løbet af dagens program, så har Vesterbros historie været tæt knyttet til et rigt forlystelsesliv med et hav af gæstgiverier og hoteller. Derfor skal vi selvfølgelig et s**t forbi Sorte Hest, det gamle gæstgiveri med rødder helt tilbage til 1600-tallets København, som i dag er Vesterbros ældste bygning.

Til opslaget får I lidt blandede billeder af Vesterbro og selvfølgelig af de steder vi belyser i dagens episode.

👉 Gæst: Hanne Fabricius

👉Du finder Kend Din By på alle betalte podcast- og lydbogstjenester og GRATIS på E-reolen 📸

01/09/2024

Så er det SIDSTE chance for de 60 dages GRATIS prøveperiode hos Podimo 🥳

Tilbuddet udløber i aften 1/9 kl. 23.59 (Betalt samarbejde med Podimo).

👉 Det er uden binding og kan afbrydes når som helst.

👉 Bliv klar til sæson 2 af Kend Din By som får premiere 5. september.

👉 Du får adgang til et hav af eksklusive podcasts og lydbøger.

👉 Du finder tilbuddet via linket i kommentaren til dette opslag.

I videoklippet får du en lydbid fra episoden om Vesterbro i den nye sæson af podcasten, hvor jeg har gæst Hanne Fabricius i studiet.

28/08/2024

Sæson 2 af Kend Din By får premiere 5. september 🎧

Ønsker du at lytte via Podimo kan jeg helt eksklusivt tilbyde dig 60 dages gratis prøveperiode, så du kan blive klar til premieren (betalt samarbejde med Podimo).

Det er uden binding og kan afbrydes når som helst. Tilbuddet gælder til 1/9-2024.

Her får du en lydbid af episoden om Vesterbro hvor jeg har besøg af arkæolog og forfatter Hanne Fabricius.

Du finder tilbuddet via linket i kommentarsporet 👇

26/08/2024

Sæson 2 af Kend Din By får premiere 5. september 🎧

Ønsker du at lytte via Podimo kan jeg helt eksklusivt tilbyde dig 60 dages gratis prøveperiode, så du kan blive klar til premieren (betalt samarbejde med Podimo).

Det er uden binding og kan afbrydes når som helst. Tilbuddet gælder til 1/9-2024.

Her får du en lydbid af episoden om "Bandernes København" hvor jeg har besøg af Frederik Strand fra Politimuseet.

Du finder tilbuddet via linket i kommentarsporet 👇

26/08/2024

Tag en tur ned ad erindringsboulevarden med denne indtagende plakat af Nørrebro Remise (den nuværende Nørrebrohallen) 📸

Billedet er et levende snapshot af en tid, hvor sporvognene, inklusiv en karakteristisk dobbeltdækker, stadig dannede rammen om Nørrebros pulserende liv, inden remisen blev lukket i 1972.

👉 Nu kan du få plakaten til kun 200,- kroner! (gælder indtil 31/8-2024).
Normalpris: 300,- kroner.

Remisen har en fascinerende historie. Den tog sin begyndelse i 1863 med etableringen af Københavns første sporvejsselskab, og blev en hjørnesten i Nørrebros udvikling.

Remisen var Danmarks første elektriske sporvognsremise og fungerede som hjerte i den daglige drift af byens transport.

Her blev sporvognene klargjort og vedligeholdt, og det var også et dagligt mødested for tekniske og administrative arbejdere.

Med plads til oprindeligt 18 vogne, men senere udvidet til at huse omkring 200, var remisen et levende bevis på den teknologiske og sociale udvikling i byen.

Det var her, den første elektriske sporvogn kørte i 1899, og den sidste hestetrukne sporvogn, kaldet Hønen, indstillede sin drift i 1915. Herefter blev alle Københavns sporvogne elektriske.

I dag kender vi stedet som Nørrebrohallen, et dynamisk sports- og kulturhus samt bibliotek.

Men denne plakat giver dig mulighed for at forbinde fortiden med nutiden, og det er den perfekte måde at bringe en del af Københavns kulturarv ind i dit eget hjem eller kontor. ❤

25/08/2024

Når man taler om Københavns identitet, er Dronning Louises Bro en uundgåelig del af fortællingen.

Og derfor er det heller ikke så sært, at denne plakat indtil nu er min absolutte bestseller! 🤩

Indtil 31/8-2024 kan du få plakaten for kun 250,- kroner! (normalpris 350,- kroner).

Med denne plakat bringer du en ægte klassiker ind i dit hjem, der repræsenterer både Københavns historiske dybde og moderne puls.

Dronning Louises Bro fungerer som et levende bindeled mellem Indre By og det pulserende Nørrebro.

Billedet foreviger broens arkitektoniske elegance og den atmosfære, der har gjort den til et populært mødested for både lokale og besøgende.

Som en af byens mest ikoniske strukturer har broen været vidne til utallige generationers liv og skæbner.

Med denne plakat i dit hjem kan du nyde en stadig forbindelse til Københavns rige historie og den konstante forandring, som byen repræsenterer.

Tag et stykke af Københavns sjæl ind i din stue, kontor eller soveværelse, og lad Dronning Louises Bro berige dit daglige liv med sin tidløse skønhed. ❤

23/08/2024

Kongens Nytorv anno 1900 📸

Husk at der indtil 31/8-2024 er tilbud på alle mine plakater i webshoppen (så det er ved at være sidste chance). 🥰

En af mine mest populære plakater er det her motiv af en dobbeltdækkersporvogn ved Kongens Nytorv.

Nu kan du få den til kun 250,- kroner.
Normalpris: 350,- kroner.

Fotografiet er taget af den berømte fotograf Frederik Riise. som har fanget Københavns puls gennem tiden.

Et unikt blikfang er den ikoniske dobbeltdækker sporvogn, der fremstår med en autentisk brun forskærm.

Men hvorfor brun?

Det er her, detaljen gør forskellen. I tiden før 1930 var det almindeligt at bruge en brun forskærm på sporvognene i et forsøg på at kamuflere det skidt og snavs, der prægede byens gader.

Selvom vi i dag primært kender de ikoniske Københavnske sporvogne som gule, så er det faktisk først fra 1930, at hele sporvognen fik denne karakteristiske gule farve.

Dette giver plakaten en ekstra dimension af autenticitet og indfanger tidens ånd på en enestående måde.

Jeg håber du vil gøre dit hjem eller kontor lidt mere “københavnsk” med denne plakat, der ikke bare er et kunstværk, men også et stykke levende historie.

Måske den også ville fungere perfekt som gave til ham eller hende der har alt, eller som måske savner København 🎁

14/08/2024

Kend Din By fylder 5 år! 🥳🇩🇰

I august 2019 delte jeg mit første opslag her på profilen, og jeg havde aldrig forestillet mig, hvor langt denne rejse ville tage mig 🥹

At jeg i dag står her med næsten 90.000 fantastiske følgere, er virkelig ikke til at fatte! 🙏

Det har været en utrolig rejse fyldt med kreativitet, inspiration og masser af kærlighed til vores smukke hovedstad København.

Og det skal selvfølgelig fejres! 🙌

Derfor har jeg sat prisen ned på alle mine plakater i webshoppen indtil 31/08-2024.

Så hvis du har haft overvejet om du skulle anskaffe dig en af mine farvelagte byplakater, så er nu det perfekte tidspunkt at slå til! 🙏

10/08/2024

Hotel d'Angleterre

Det er de færreste af os forundt, at kunne frekventere Københavns ubestridt mest berømte luksushotel, Hotel d'Angleterre. Alligevel har hotellet en særlig plads i Københavns fortælling, også selvom den almene borger historisk har måtte betragte det smukke bygningsværk udefra.

Hotellets historie går helt tilbage til 1700-tallet og er faktisk grundlagt på baggrund af en kærlighedsaffære imellem den unge Jean Maréchal, der var tjener ved det danske hof, og køkkenchefens datter Maria Coppy. Det unge par havde alle de påkrævede færdigheder for at etablere et eksklusivt spisested til overklassen. Maria med sine færdigheder i et køkken, og Jean’s forståelse for overklassens ønsker til en god kulinarisk og ikke mindst eksklusiv oplevelse.

Derfor åbnede Jean og Maria i 1755 en traktørgård ved Kongens Nytorv, ikke langt fra d’Angleterres nuværende placering. Spisestedet blev senere udvidet med hoteldrift, og blev hurtigt en stor succes. Da Jean døde, videreførte enken forretningen indtil 1787, hvor den blev solgt til restauratør Gottfried Raue. Raue var ejer af byens ”Engelske Klub” og han ændrede derfor navnet til ”Hotel d’Angleterre”. Hotellet brændte ned til grunden under storbranden i 1795, men Gottfreid Rau købte det tidligere Grams Palæ og indrettede, på d’Angleterres nuværende adresse, et hotel med et internationalt format under samme navn.

Af d'Angleterres ombygninger er den mest markante fra 1870’erne, hvor C.F. Tietgens byggeselskab købte hotellet og rev det ned til grunden. Under ledelse af den berømte arkitekt Vilhelm Dahlerup skød et nyt luksushotel op af ruinerne. Hotellet var designet til at konkurrere med den absolutte elite blandt de europæiske luksushoteller, og i 1875 kunne Dahlerups nye perle ved Kongens Nytorv åbne sine døre for overklassens gæster.

Det berømte hotel har dannet kulisse for nogle af danmarkshistoriens allerstørste begivenheder. Det var bl.a. her at politikeren D.G. Monrad præsenterede sit udkast til en ny forfatning for Danmark i midten af 1800-tallet. Hotellet blev også besat af den tyske værnemagt i 1940. Du kan læse mere om dette under billederne.

31/07/2024

Aviskiosk ved Københavns Hovedbanegård i 1918 📸

Farvelagt med kunstig intelligens og farvekorrigeret i Photoshop.

Foto: Peter Elfelt - Det Kgl. Bibliotek.

27/07/2024

Holmens Kirke

På den gamle Bremerholm, klos op ad Christiansborg Slot og Børsen, finder man Holmens Kirke. Kirkens historie sender os tilbage til renæssancens København, hvor byggeglade konger satte præg på en hovedstad med kraftigt vokseværk. Læs med:

Da Christian 4. i begyndelsen af 1600-tallet på Bremerholm anlagde Skipperboderne – et boligkvarter for flådens officerer – opstod et behov for en kirke til søens folk, der voksede i antal. Flåden var i vækst og det satte kirkevæsenet under pres, da søfolkene, ligesom alle andre grene af samfundet, skulle have adgang til guds forkyndende ord.

Den byggeglade Christian 4. lod derfor den tidligere ankersmedje, der havde ligget på Bremerholm fra 1562-63, indrette som kirke i 1619. Ankersmedjen der var rejst af Christian 4.’s far, Frederik 2., fik en enestående beliggenhed som nabo til det daværende Københavns Slot på Slotsholmen. Smedjen var tilknyttet Orlogsværftet hvor man producerede skibe til Søværnet.

For at man ikke skulle kunne se smedjen fra slottet, byggede man den velkendte og smukke renæssancegavl ud til kanalen. Gavlen der stadig kan ses den dag i dag, blev stammen i den senere kirke.

Allerede 20 år efter at ankersmedjen var indrettet til kirke, stod det klart at kirken var for lille til at rumme den stødt stigende menighed. Foruden at være forbeholdt søens folk – kaptajner, styrmænd og bådsmænd - var Holmens Kirke nemlig også tiltænkt at skulle betjene alle med tilknytning til orlogsflåden, uanset hvor i København de boede. Derfor blev en udvidelse sat i værk. I 1641 ombyggedes kirken til korskirke og blev udvidet med de to korsfløje.

I 1705-1709 kom Holmens Kirkes kapel til, udført efter tegninger af stadsbygmester Johan Conrad Ernst. Kapellet følger kirkens renæssancegavl langs vandet ud til kanalen mod Slotsholmen, som en af de eneste i Danmark. Kapellet er udført i barokstil, men med fladt tag, for at kongen fortsat kunne bevare sin udsigt til Holmen.

Kirken undgik stort set katastrofebrandene i 1700-tallet og ikke mindst Københavns Bombardement i 1807. Derfor består en stor del af kirkens originale indbo stadig den dag i dag.

23/07/2024

Avissælger ved Kongens Nytorv 📸

Foto: Peter Elfelt / Årstal: 1918

Farvelagt med kunstig intelligens og farvekorrigeret i Photoshop.

20/07/2024

Telefonkioskernes historie starter i 1895, da juristen og entreprenøren Axel Heide blev opsøgt af et konsortium der havde fået tilladelse til at opstille telefonkiosker på Københavns Torve og pladser.

Axel Heide var en entreprenant herre med mange succesfulde projekter bag sig, hvorfor man rettede henvendelse til ham. Gennem sit ægteskab med datteren af Konsul Bloch, var han blevet en velhavende mand, og han skød 100.000 kroner i projektet.

Behovet for telefonerne var store. I 1895 fandtes kun 4.196 telefonabonnementer i København, og med telefonkioskerne blev det muligt for menigmand at telefonere, også selvom prisen på 10 øre var mange penge ud fra datidens standarder. Det blev blandt andet lettere at få adgang til lægehjælp, og så tjente telefonkioskerne også det formål at kunne sende telegrammer, noget borgerne i København benyttede sig flittigt af. Tilmed kunne man købe dagens avis, frimærker og andre kioskvarer.

Foruden enkelte kritiske røster, blev kioskerne taget velimod af københavnerne der glædede sig over det nye tiltag, der ovenikøbet var flot dekoreret og derfor prydede bybilledet. Interessen for kioskerne steg, og flere borgere ønskede en telefonkiosk rejst i deres nabolag. I 1898 blev ført 200.000 samtaler fra kioskerne, og i 1944 var tallet på 2.500.000.

De allerførste telefonkiosker blev indviet d. 1. juni 1896 på Kongens Nytorv, Rådhuspladsen, Gammel Torv og på Nørre Boulevard. De første telefonkiosker er tegnet af arkitekten Fritz Koch. De er sekskantede, ni meter høje og med kobbertag. Øverst er lanterner med udskiver og rundt om bygningen, lige under taget, findes 12 stjernetegn smukt udskåret i ædeltræ. Telefonkioskerne er endvidere prydet med motiver af vikingeskibe, telefonerende herrer mv.

Konkurrencen blev hurtigt hård. I 1898 oprettedes Kjøbenhavns Telefon-Automater, som var forgængeren til telefonboksen. Automatsystemet fungerede sådan at man først skulle kalde centralen. På telefondamens “Klar” kastede man 10-øren i møntboksen. Når telefondamen havde registreret den rigtige lyd af mønt-indkastet blev man stillet videre til den ønskede abonnent. Deraf udtrykket ”10-øren faldt”.

18/07/2024

15/07/2024

Lidt blandede billeder fra København 📸

02/07/2024

I dag har jeg fantastisk historie til jer i samarbejde med Frihedsmuseet (REKLAME).

Foruden den vilde historie om Folkestrejken - Med Rabatkoden ”KEND DIN BY” får du resten af året 20% rabat på entreen hos Frihedsmuseet.

Læs med 👇

Har du nogensinde hørt historier om, at dine bedsteforældre eller forældre måtte hente vand i søerne i København?

Eller lave mad over bål i baggården?

I år er det 80 år siden, det pludselig blev hverdag for københavnerne. Prøv at kigge godt på billederne – det er svært at genkende hovedstaden anno sommeren 1944.

Gaderne stod i brand, folk byggede barrikader og massive strejker brød ud.

Folkestrejken i juni-juli 1944 gik ikke stille for sig, men var en af de blodigste begivenheder under besættelsen.

Strejken udsprang af, at tyskerne havde indført kollektiv afstraffelse af københavnerne som modsvar på modstandsbevægelsens sabotage.

Besættelsesmagten indførte Operation Monsun, hvor formålet var at belejre Storkøbenhavn og totalt afskære byen for omverdenen.
Artilleri blev gjort klar til at beskyde byen. Og tyskerne skød bevidst mod befolkningen for at provokere. De truede desuden med at bombe byen.

Der blev beordret udgangsforbud i de varme, lyse sommernætter fra 20-05. Og tyskerne lukkede for vand, el og gas, så folk måtte hente vand i søerne og lav mad over bål.

Tyskerne troede, det ville vende københavnerne mod modstandsbevægelsen.

Men det modsatte skete. Konflikten optrappedes, og folk vendte deres vrede mod tyskerne i stedet.

97 mennesker mistede livet under Folkestrejken, mens cirka 600 blev sårede da tyskerne skød ind i folkemængderne.

I anledning af 80-året for Folkestrejken i København har jeg lavet et samarbejde med Frihedsmuseet.

👉 Resten af året får du 20% rabat på entreen til museet ved at oplyse følgende rabatkode i billetsalget: KEND DIN BY

👉 På Frihedsmuseet får du den store fortælling om besættelsen og modstandskampen, der danner baggrund for at forstå, hvorfor Folkestrejken kunne opstå.

👉 På museet kan du blandt andet se et gennemhullet vejskilt fra Rådhuspladsen, der viser, hvor voldsomt det gik for sig i København for 80 år siden.