Palmyra Kulturrejser

Palmyra Kulturrejser Palmyra Kulturrejser - Rejser du bliver klogere af - kulturrejser til hele verden. Når navnet dukker op i medierne, forbinder vi det ofte med uro og konflikt.

PALMYRA REJSER - Naser Khaders kulturrejser

Når man hører ordet “Mellemøsten” ringer det i de flestes ører både som noget dragende og foruroligende. Men Mellemøsten er også meget andet end det. Mellemøsten har en fantastisk spændende historie, en kulturel overdådighed, et gastronomisk fyrværkeri og en eventyrlig smuk natur. Det sidste er det, man får med, hvis man selv besøger stedet. PALMYRA REJ

SER – Naser Khaders kulturrejser er et nyt initiativ på rejsemarkedet, som vil være med til at udvide danskernes horisont, og give helt unikke og autentiske rejseoplevelser. Rejsebureauet er ejet og ledet af den kendte politiker, forfatter, foredragsholder og mellemøstekspert Naser Khader. Naser Khader er cand.polit, master i teologi og har læst mellemøststudier på Syddansk Universitet. Ud over sit virke som politiker, forfatter, foredragsholder, radiovært på DR-programmet ”Arabiske stemmer”, mellemøstforsker ved Hudson Institute i USA m.m, har Naser Khader tillige i ti år fungeret som rejseleder i Mellemøsten. Med sin enorme viden både om kultur, historie, religion og politik samt sit unikke sprog- og lokalkendskab og sin store personlige fortrolighed med stedet – for ikke at tale om sin egen uudslukkelige interesse for det – har han guidet utallige danskere rundt i kroge af Mellemøsten, som de ellers aldrig ville have fået at se. Med PALMYRA– Khaders kulturrejser går Naser Khader nu endnu mere dedikeret ind i denne opgave: at formidle kendskabet til og oplevelsen af Mellemøsten for danskere, der er nysgerrige og gerne vil ned under overfladen af de korte nyhedshistorier og den ofte noget sporadiske viden, de fleste har med sig fra medier og skoleundervisning. Så dem, der har lyst og mod på at søge indblik i de mere intellektuelt udfordrende sider af sagen, kan få tilfredsstillet deres ønske om en dybde og en substans, der rækker ud over det almindelige. Navnet ”Palmyra” – på dansk ”Palmebyen” – skal både i lyd og betydning signalere alt det, som det nye rejsebureau står for. Det henviser til en ruinby fra antikken, som ligger i en oase i den syriske ørken et par hundrede kilometer nordøst for Syriens hovedstad Damaskus. Med sin specielle historie, der går tilbage til 200-tallet, har byen været en magnet for såvel arkæologer som turister gennem årene, og den står derfor også på UNESCOs Verdensarvsliste. På grund af krigen i Syrien i slutningen af 2010’erne er Palmyra i dag et utilgængeligt område for turister. Men når rejsebureauet har taget navn efter dette magiske sted, er det for at antyde den drøm, der ligger bag hele projektet og som er nerven og drivkraften i det: nemlig en dag igen at besøge Palmyra. Dette er utopien og lidenskaben, som bærer såvel projektet som dets ophavsmand, der med sin egen personlige baggrund i Syrien har en hed drøm. En hed drøm om igen at kunne besøge Palmyra. Hvilket på sin vis også vil sige: en hed drøm om fredeligere tilstande i Mellemøsten. Indtil utopien og drømmen forhåbentlig en dag bliver til virkelighed, vil de fleste rejser i rejsebureauets regi gå til Det Hellige Land, dvs. Israel og Palæstina, hvor vi har base i Jerusalem. Herfra vil vi følge i Jesus’ fodspor. Det vil sige, vi skal besøge nogle af alle de berømte hellige steder på de i alt syv dage, som turen varer. Vi skal se grotten, hvor Jesus blev født. Vi skal se nogle af de steder, hvor han havde sit virke, herunder Tempelbjerget, hvor han irettesatte de skriftkloge, og hvor så mange andre vigtige religiøse begivenheder har fundet sted i tidens løb. Derudover skal vi se Getsemane Have og de lokaliteter, der knytter sig til Jesu død. Vi besøger også oldtidsbyerne Jeriko, Hebron, Jordanfloden og Det Døde Hav. Og ikke mindst, Smaritanerne, verdens mindste minoritet, Garizim-bjerget indre Vestbredden. Og desuden skal vi selvfølgelig høre alle de fortællinger, der knytter sig til disse steder. Fortællinger, som Naser Khader skriver om i sin kommende bog Khader og kristendommen, der kan anbefales som en forberedelse til turen. Kort sagt: Vi skal lære om de tre store monoteistiske religioners udspring, altså jødedom, kristendom og islam. Vi skal lære historien, kulturen, og befolkningerne at kende, så vi måske bedre forstår nogle af de nutidige konflikter, der raser på verdensplan, men som samtidig berører os helt ned i vores egen praktiske hverdag. Som udgangspunkt vil Naser Khader selv være rejseleder på alle de ture, der arrangeres. Men han har også engageret erfarne danske såvel som lokale, dansktalende eksperter som rejseledere i Jordan, Libanon og Marokko. Trygheden for de rejsende vil derfor være en meget høj prioritet. Hvilket også afspejler sig i, at nogle af de første, der nød godt af Naser Khaders evner som rejseleder og kulturguide var hans egne teenagebørn. Begge tilkendegav bagefter, at de havde fået mere ud af det, end den skoleundervisning, de havde modtaget om emnet. Men ikke kun det. De lærte at elske alt det fine, smukke og dejlige ved Mellemøsten: maden, duften, solen, menneskene … det, der er helt anderledes end derhjemme. Præcis som deres far altid har gjort. Noget af det, vi som danskere er mest kendte for i udlandet, er vores begreb om hygge, som er baseret på, at man helst skal være så få som muligt. Jo færre, jo bedre. Det er hygge for danskerne. I Mellemøsten er det lige omvendt. Jo flere, jo mere støj, jo mere trængsel – jo hyggeligere er det. Med krydderier, der river i næseborene, dyttende taxaer, klaprende sandaler, flagrende gevandter og livlige gebærder. En hel uge på den orientalske måde. Det er dét, PALMYRA – Khaders kulturrejser i al sin enkelhed går ud på.

Verden er i farver...Den nordmarokkanske by Chefchaouen kaldes Den Blå Perle af Marokko. Etableret i 1400-tallet som fæs...
19/10/2024

Verden er i farver...

Den nordmarokkanske by Chefchaouen kaldes Den Blå Perle af Marokko. Etableret i 1400-tallet som fæstning til at beskytte forfulgte folkefærd, malet blå som symbolsk påmindelse om at leve et spirituelt liv.

I dag er Chefchaouen en lille paradisisk oase for mange kunstnere, hippier og otium afficionadas.

Som noget nyt rejser Palmyra Kulturrejser til Nordmarokko bl.a. til Chefchaouen med Naser Khader som rejseleder.

En rundrejse der centrerer sig om De Blå Kongebyer, den rige kulturhistorie som multietnisk land, sultaner, konger, pirater, slavehandel, spansk og portugisisk magtkamp, geopolitisk smeltedigel, sø- & handelsmekka, berberiske nomadefolk og åndelige strømninger i alskens retninger.

"Rejser man bliver klogere af" er Palmyra Kulturrejser's motto, og med Naser Khader som rejseleder er du garanteret en oplevelse for livet.

Rundrejse i Nordmarokko - De Blå Kongebyer 1. - 8. april 2025

Du kan læse mere på palmyrarejser.dk

Sansemekka i Marokko hos Yves Saint LaurentPå vores rundrejse i Marokko er der rig mulighed for at gå på opdagelse i den...
04/10/2024

Sansemekka i Marokko hos Yves Saint Laurent

På vores rundrejse i Marokko er der rig mulighed for at gå på opdagelse i den feterede designers storslåede hjem i Marrakech.

Yves Saint Laurent var særdeles passioneret omkring Marokko, og skabte derfor denne skønne residens midt i Marrakech, som efter hans død er konverteret til et velbesøgt museum. Oasen er en farverig kulturperle, hvor haute couture møder marokkansk kultur gennem designerens æstetiske kalejdoskop.

Der er 4 pladser tilbage til vores næste marokkanske eventyr...

Marokko 23.- 30. november 2024
https://www.palmyrarejser.dk/rejser/marokko-play-it-again-sam/

DU KAN TRYGT PAKKE KUFFERTEN- og tage med Palmyra Rejser til eventyrlige MarokkoFor nylig blev jeg ringet op af et ægtep...
02/09/2024

DU KAN TRYGT PAKKE KUFFERTEN
- og tage med Palmyra Rejser til eventyrlige Marokko

For nylig blev jeg ringet op af et ægtepar, der gerne vil med til Marokko i november. Men de havde nogle bekymringer.

Der er mange fordomme om grupperejser. Jeg vil gerne aflive nogle af myterne. I hvert fald, når man rejser med Palmyra Rejser.

Jeg forsikrede ægteparret, at programmet, hvor vi kommer rundt og ser historiske steder og byer, i store træk ligger i tidsrummet kl. 9-16. Derefter er man på egen hånd og ikke "tvunget" til at være sammen med andre deltagere, som man ikke kender på forhånd. Der er jo ikke tale om lektier, men om en rejse for livet, som man bliver klogere af - og der er frit valg. Det er der ofte nogle, der benytter sig af.

Har man lyst til at gå ud med sin ægtefælle og spise middag, eller finde sammen med et andet par på turen, så gør man jo bare dét.

Er der en dag, hvor man ikke synes, at man orker det planlagte program, er der fleksibilitet. Man gør, hvad man vil - blot man sørger for at komme med, når vi rejser videre til den næste by og det næste hotel.

SÆRLIGE ØNSKER

Ægteparret, der kontaktede mig, spurgte til muligheden for at bruge en hel dag på Saint Laurent-huset i Marrakech; et fantastisk museum, der udelukkende handler om modedesigneren Yves Saint Laurent (født i Algeriet 1936, haute couture-konge i Paris i mange år, assistent for Christian Dior, derpå chef for Dior-huset, død i Paris i 2008). Han åbnede sin egen boutiqe på venstre bred i Paris i 1966 og blev især berømt for sine kollektioner af "ready-to-wear", der banede vejen for nutidens tilgang til mode for alle. Imens fortsatte han som et topnavn inden for haute couture, og hans talrige rejser til Marokko fik stor indflydelse på hans designs og valg af farver.

Huset i Marrakech er farverigt og smukt og stedet, hvos Yves Saint Laurent tilbragte en stor del af sit liv. Og ja - selvfølgelig kan man besøge det. Blot er det vigtigt at bestille billetter på nettet, inden man rejser dertil. Man kan ikke stole på diverse sortbørshandlere på dagen. Men museet er meget anbefalelsesværdigt.

I Marrakech kan man også besøge Jacqueline Kennedy Onassis' slot. Hun fik det foræret af den græske skibsreder Aristoteles Onassis, som hun giftede sig med i 1968 efter mordet på John F. Kennedy fem år tidligere.

Med Palmyra Rejser er man altså ikke bundet af et fast rejseprogram eller faste besøg hos bestemte gadehandlere. Der er masser af fleksibilitet, og vi hjælper gerne med særlige ønsker.

Vi har haft mange gæster, som bliver positivt overraskede over, at man ikke bliver omklamret og skal følge et fast skema. Tværtimod er mange blevet venner for livet efter en rejse og fastholder kontakten.

FLEKSIBILITET OG SIKKERHED

Fleksibilitet er vigtig. Det er sikkerhed og tryghed naturligvis også. Og du kan trygt rejse med Palmyra Rejser til Marokko - blive klogere og få en oplevelse for livet.

Jeg er selv rejseleder på alle turene - med hjælp fra lokale, som jeg kender og stoler på. Jeg taler sproget, jeg kender kulturen og historien, jeg tager ikke vores gæster med nogen steder, hvor det kan virke usikkert at færdes, og jeg kan skaffe os adgang til steder, som ingen andre kan.

Tøv ikke, men pak kufferten og tag med! Lige nu holder Palmyra Rejser fokus på Marokko, som ligger langt, langt væk fra Gaza og den ulykkelige situation dér. Men der er også mulighed for at skrive sig op til at rejse med til Det Hellige Land, når freden forhåbentlig snart sænker sig. Vi holder jer opdateret om udviklingen, men vi rejser naturligvis ikke, før der igen er fred.

Med venlig hilsen

Naser Khader

(gruppefoto fra Marokko april 2024)

Mellemøsten er fuld af små kristne mindretal.Nu er Naser Khader ved at læse til kristen præst og planlægger at blive døb...
01/09/2024

Mellemøsten er fuld af små kristne mindretal.

Nu er Naser Khader ved at læse til kristen præst og planlægger at blive døbt i Jordan.

Den kristne tanke udspringer af Israel.
Jesus af Nazareth, født i Betlehem og opvokset i Judæa. Moses i Egypten. Johannes Døberen i Jordan.

Palmyra Kulturrejser med Naser Khader som rejseleder, går på opdagelse i de mellemøstlige subkulturer og strømninger der præger landene: aktuelt, historisk, politisk og kulturelt.

Israel, Jordan og Marokko har hver særegne kulturelle perler, folkefærd og religiøse minoriteter, der både vækker forundring, begejstring og håb for et harmonisk, fredeligt og frit Mellemøsten.

Nu har Naser Khader også skrevet en ny bog "Vejen - fra koranskole til folkekirke" hvori han beskriver sin vej fra islam til den kristne tro, og sine opfordringer til reel integration gennem konvertering til kristendommen.

Det er interessant at den kristne tanke og levevis udspringer af Mellemøsten, og vi opfordrer til at gå på opdagelse i de mellemøstlige kulturskatte, kulturperler og juveler med Naser Khader som rejseleder på vores grupperejser i Marokko, Jordan og Israel.

Du kan læse mere på vores hjemmeside:
palmyrarejser.dk

https://www.facebook.com/share/p/89b9ccpyxkYrWvme/
30/03/2024

https://www.facebook.com/share/p/89b9ccpyxkYrWvme/

Forårstur til Marokko!

Min trofaste, brune rejsetaske er pakket. Jeg glæder mig så meget til årets første grupperejse til Marokko med Palmyra Kulturrejser.

Vi rejser i dag! Det er forår. Det bliver storslået!

Elsker at rejse. Er vild med Marokko. Glæder mig til at vise rundt og fortælle.

Jeg når lige hjem at vende et døgn i Danmark, inden vi har den næste grupperejse til Marokko igen! Om ca. 10 dage. Den 8.-15. april.

Vi har fået to afbud, så hvis I skynder jer, kan vi måske nå at få jer med fra Københavns Lufthavn den 8. april. Skriv til mig ([email protected]) eller til Kulturrejser, så kan vi muligvis lave et godt tilbud. Det skal gå stærkt.

God påske!

H.C. ANDERSEN REJSTE FOR AT LEVE..... også til Marokko med FEZ! Pak kufferten i en fart og tag med til det eventyrlige l...
17/03/2024

H.C. ANDERSEN REJSTE FOR AT LEVE..... også til Marokko med FEZ!

Pak kufferten i en fart og tag med til det eventyrlige land i Nordafrika. Bliv klogere på Marokko, kulturen og historien med mig og Palmyra Kulturrejser. Vi tager af sted lige om lidt, og der er kun få pladser tilbage. Sidste udkald!

Danmarks store nationalfortæller besøgte Marokko i 1862 og skrev digtet "I Afrika". H.C. Andersen var som bekendt lidt af en eventyrer, der rejste ud i verden for at blive klogere og søge inspiration til sine fortællinger.

Allerede i 1840-1841 havde han besøgt bl.a. Det Osmanniske Rige, hvor hans fascination var faldet på hovedbeklædningen "fez" - den kegleformede hat af uldfilt, ofte rød eller sort og med en silkekvast, som i brede kredse i dag nok kendes bedst fra krydsord og fra "Ørkenens Sønner".

Navnet stammer fra byen Fez i Marokko, hvor man importerede den røde farve udvundet af busken kirsebærkornel.

Nogle kilder kan spore fezen helt tilbage til oldtidens Grækenland.
Sikkert er det, at den var populær i Det Osmanniske Rige som et moderne alternativ til turbanen. Siden blev den et symbol på konservatisme og tilbageståenhed, bl.a. i Tyrkiet, hvor den blev forbudt og erstattet af vestlige hatte. I dag er det især muslimer i Nordafrika, Asien og på Balkan, der bærer fez.

Det gjorde min syriske bedstefar også.

Den gamle kongeby Fez er vores første stop på begge rundrejser. Byen er en vigtig, regional hovedby i Marokko med flere end 1 mio. indbyggere og en historie, der går mange århundreder tilbage.
Det var i Fez marokkanerne stoppede Det Osmanniske Rige.

Tykerne kalder Marokko, Fez.

Med Palmyra Kulturrejser kan du komme med på rundrejse og blive klogere på Fez og fem andre byer i et af Nordafrikas sikreste og mest fredelige lande.

Allerede om 14 dage, den 30. marts, tager vi af sted på 8 dages besøg i "Kongernes Marokko". Med mig som rejseleder.

På rundrejsen 8.-15. april er det også undertegnede, der viser Palmyra Kulturrejsers gæster rundt i landet under temaet "Play it Again Sam".

Læs mere og book direkte på Palmyra Kulturrejsers hjemmeside:

"Kongernes Marokko" 30. marts til 8. april:
https://www.palmyrarejser.dk/rundrejser/ekstra-kongernes-marokko-med-naser-khader/

"Play it Again Sam" 8.-15. april:
https://www.palmyrarejser.dk/rundrejser/marokko-med-naser-khader/

Elsker at rejse!Elsker

https://www.facebook.com/share/p/WfE6FtXZHyTNANJh/?mibextid=WC7FNe
11/02/2024

https://www.facebook.com/share/p/WfE6FtXZHyTNANJh/?mibextid=WC7FNe

ATHENS - City of Wisdom

Efter at have lært lidt oldgræsk på teologi, for at læse Det Nye Testamente på orginalsproget, går jeg nu all in på Grækenland.

Er lige gået i gang med Oldgræsk 2 (meget vanskeligt). Ser en fremragende serie "Alexander" på Netflix. Og er gået i gang med bogen ATHENS - City of Wisdom. Forfatteren Bruce Clark bringer det antikke Athen virkelig til live. Mange gode pointer i bogen:

Sproget oldgræsk, datidens engelsk og de romerske veje, var afgørende for kristendommens hurtig udbredelse.

Forudsætningerne for den vestlige kultur blev lagt i oldtidens Grækenland af 8 grækere: Alexander Den Store, Homer, Aristoteles, Sokrates, Pythagoras, Thukydid, Platon, og Arete af Kyrene. Den sidste en kvinde.

Apostlen Paulus var stærkt inspireret af græsk filosofi.

Er blevet så begejstret for oldtidens Grækenland, at vi (Palmyra Kulturrejser) nu arrangerer en klog rundrejse. Og det er IKKE bare endnu en tur til Grækenland.

Vi har fået den græskfødte duo, far (Georgios) og datter (Argiro), som jeg har kendt i mange år, til at være rejseledere. Og til at sammensætte en unik kulturrejse, hvor de viser deres Grækenland, masser af kulturfortællinger, påskefest, møde med familie, venner og besøg på nogle af landets allerbedste lokale restauranter.

På rundrejsen får du glæde af deres ekspertviden og detailkendskab til historiske, politiske og kulturelle forhold, kunst, natur og geografi, og de styrer uden om turistfælderne og finder de allerbedste steder at spise.

Det er virkelig en fin lille tur, i godt selskab, med flere meget store højdepunkter, Akropolis, Delphi og klosteret Hosios Loukas. Og ikke at forglemme Athens smukke, farverige gader og op i fastlandets højder, hvor påsken bliver det overordnede tema.

Jeg får selv lyst til at rejse med😊

Programmet og detaljerne i kommentarfeltet.

Og en bøn. Gør mig søndagsglad!

Giv vores facebook Palmyra Kulturrejsers et like.

Og abonnere gerne på vores nyhedsbrev: https://www.palmyrarejser.dk/nyhedsbreve/

Flot nyt logo!
17/04/2023

Flot nyt logo!

10/04/2023

Her fortæller jeg om Sankt Stefan og Paulus foran Steffanus Kirken i Jerusalem - fortsat god påske.

Adresse

Vester Farimagsgade 1, 2. Sal
Copenhagen
1606V

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Palmyra Kulturrejser sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Palmyra Kulturrejser:

Videoer

Del


Andre Rejsebureau i Copenhagen

Vis Alle