07/06/2024
Hjælp os med at finde vores næste kok eller køkkenchef 🧑🍳
Del gerne eller prik den rette på skulderen 🙏
Spisestedet AKS i den gamle mølle på halvøen Helnæs, Sydfyn, søger en glad, energisk og dygtig kok eller køkkenchef, der har lyst til at være en del af vores team.
Her laver vi mad fra bunden med vægt på gode råvarer og godt håndværk.
Vi driver en mindre og eksklusiv a la carte restaurant, og menukortet tager udgangspunkt i spændende nordisk mad med sæsonbetonede råvarer. 🌽🥂
Vi leder efter en kok, køkkenleder eller køkkenchef, som kan tilføre vores spisested sin unikke smag og begejstre vores gæster. Vi tilbyder mere end et job; vi tilbyder dig muligheden for at præge både menuen og atmosfæren i en arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på den gode gæsteoplevelse, et godt fællesskab blandt personalet og et sted, der løbende udvikler sig.
Vores forventninger til dig:
🍳 Du er faglært kok
✨ Kan arbejde selvstændig, men samtidig indgå i et stærkt team
👐 Kan bidrage til en god kultur på arbejdspladsen
🤩 Har faglig stolthed, er ambitiøs og brænder for gastronomi med råvarer af høj kvalitet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst, nyt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med entusiasme og madglæde.
Vi værdsætter et godt samarbejde og vil gerne passe på vores kunder og hinanden.
Løn efter kvalifikationer.
Vi har behovet for dig her og nu - og for den rigtig person vil der være tale om en fuldtidsstilling - men vi vil også gerne høre fra dig, hvis du er interesseret i en sæsonansættelse (evt. sammen med en tjenerpartner).
Vi har en bolig, der stilles til rådighed for vores personale.
Vil du være en del af vores team, så kontakt os på mail: [email protected] eller på telefon: Hanne Plechinger 2090 1322 eller Stig Nør 2340 9977.
Se mere her: https://helnaesmoelle.dk/spistestedet-aks/
Vi glæder os meget til at høre fra dig!