Insight Journeys

18/03/2024

Københavns arkiv blev bevidst bygget i stuen, så man når man træder ind på Kbh’s Rådhus kan være i øjenhøjde med fortiden. Her kan man finde klagesager gennem tiden – fx de breve Lars Arildsen skrev i 1790 til bystyret efter hans mester havde klaget over, at Lars gik og spredte æreskrænkende rygter om mesters kone Sofie. Lars forsvarer herefter sin sag.

Sagen var, at Lars havde været kæreste med tjenestepigen Sofie, indtil hun i stedet snupper herren i huset og dermed bliver borgerlig frue. I Lars øjne har mester stjålet hans kæreste, og det fortæller han vidt og bredt om. For at bevise, at der er noget om sagen beskriver han i sine breve, hvordan han mens de var kærester har varmet hendes underkjole, så hun kan tage en dejlig varm kjole på efter – ja hvad der nu måtte være sket. Han kommer også med en detaljeret beskrivelse af hendes krop fra navlen og ned til knæene, så man ikke kan være i tvivl om, at han kender hende intimt. Magistraten vælger dog ikke at gå mere ind i sagen, og hvad det ender med, kan vi ikke være sikre på. Men Sofie slap tilsyneladende for mere æreskrænkelse for hun bevarede sin position.

På arkivet befinder også et dokument fra 1422 underskrevet af Erik af Pommern, som er det som betegnes Københavns overgang til hovedstad. Skrevet på pergament – en ged måtte lade livet for at Københavns privilegier kunne nedskrives.

13/12/2023

If you are in Denmark on the 13th of December you might stumble upon a parade of young people in white robes holding candles and singing “Santa Lucia”. It is actually a Swedish tradition that Danes copied approximately 80 years ago.

The Lucia parade is an odd mix of an Italian saint, Lucia, who died on the 13th of December, and the pagan tradition of celebrating the winter solstice – the darkest day of the year and also the last day before it starts getting lighter again.

In Sweden, this is known as “lussenat” meaning night of light and in the 17th century, it was celebrated by staying up all night feasting. On such a day it was important to scare away all sorcerers and you could do that by confusing them by having women wear pants and men wearing white chemises. Ooh, such fun!

For those of you who will argue that winter solstice is the 21st of December – they were following the Julian Calendar back then. Since the Swedes continued celebrating catholic saints even after Protestantism the two traditions melted together.

At some point in the middle of the 18th century, a custom started having a young woman dressed in white serve coffee and saffron buns in the morning when the party of the 13th of December was at its end. She would wear a wreath with candles on her head.

However, there were no formal Lucia parades until 1928 when a Swedish newspaper introduced the idea of electing a Lucia Bride in Stockholm. In 1944 a Danish newspaper copied the idea and made it a popular thing to do in Denmark as well.

As mentioned it will often be a group of young kids or children who do the Lucia Parade with a Lucia Bride in front (not a real bride, and can be a boy as well).

Recently Copenhagen has introduced Lucia Parades in the harbor in kayaks and small boats decorated with lights. A nice renewal that is a joy for anyone in the city.

26/03/2023

Insight Journeys udbyder ture på Vesterbro, som er fuld af historie og hvor nutiden viser meget tydeligt viser kontrasterne mellem det ressourcestærke akademikermiljø og nogle af samfundets svageste.

Kvarteret har undergået en kæmpe forandring med byfornyelsen i 1990’erne. Men tegner du en firkant mellem Hovedbanegården, Istedgade og Kødbyen, så er der et lille distrikt, hvor 500-600 mennesker med kludder i livet holder til. Samtidig er det også et område, hvor københavnere med overskud spiser brunch og hænger ud.

Lige midt i HipsterTown er byens to stofuddelingsrum. Her kan de mennesker, som er blevet afhængige af et bestemt hvidt pulver, have et roligt øjeblik mens de sniffer, ryger eller sprøjter stoffet ind i årene. Her kan de tilses af sundhedspersonale, men uden løftede pegefingre, for de hjælper ikke på deres problemer.

80 procent af Københavns narkomaner er afhængige af kokain, som tidligere primært var et partydrug for jetsettere, men siden 00’erne er blevet det mest almindelige narkotikum i byen. Det er ulykkeligt, fordi netop dette stof kun giver en kortvarig rus på mellem 40 sekunder og 40 minutter. Herefter går jagten igen ind på at skaffe stof til den næste lille lomme af forglemmelse.

Der var til at begynde med stor modstand mod at etablere såkaldte fixerum. Nogle var bange for, at det ville trække flere til og øge kriminaliteten i området. Men selvom der stadig er problemer og rod og trauma’er, er der væsentligt færre konflikter end før fixerummene. Derfor bakker de lokale op om rummene, for det fjerner noget uro fra gaden.

Der er forskel på brugerne. De, der bruger sprøjter, bliver enormt støjfølsomme lige efter, at de har indtaget stoffet, mens de der ryger deres coke bliver snakkesalige. Det er en dårlig kombi, og man har været nødt til, at dele rummene op alt efter hvordan man benytter stoffet. Men en ting gælder for begge typer rum: Hash er forbudt!

Det og meget mere, kan du høre mere om på Vesterbro-turene. Se www.insightjourneys.dk

10/03/2023

I øjeblikket arbejder Insight Journeys på en lydvandring om bæredygtig arkitektur. En af dem, der har markeret sig mest inden for bæredygtigt byggeri i Danmark er Lendager Group grundlagt af Anders Lendager. Insight Journeys besøgte virksomheden i går og fik en fin snak med Anders Lendager. Det skal der nok komme nogle fine lydhistorier ud af.

06/03/2023

Thomas Dambos træ-trolde findes efterhånden i mange lande på kloden. Bygget af genbrugstræ, og med hjælp fra lokale bygger han skulpturer i områder, hvor man mindst venter dem.

Han lagde ud i den danske vestegn med de syv trækæmper, som blev markeret i et troldekort (ikke noget googlemaps her). På den måde, blev en slags skattejagt på gåturen, men også at gøre opmærksom på Vestskoven, og opfordre folk til at bruge den natur, der er lige omkring dem.

Siden har han skabt projekter over hele verden. Altid med genbrug som omdrejningspunkt. ”Verden skal ikke drukne i affald; vi kan bygge fremtiden hvis vi mestrer genbrug,” siger han selv. Et markant træk ved kunstværkerne er, at de netop bliver til sammen med folk i lokalområdet.

Ud over kæmpetrolde indbefatter det også Future Forest – en skov lavet af indsamlet plastikaffald i Mexico City. Indsamlet af skolebørn, plejehjemsbeboere og voluntører i byen.

Han står også bag Happy Wall, hvor de grønne mure, som omkransede metrobyggeriet på Kgs Nytorv blev inddraget som interaktiv kunst. Her kunne forbipasserende kunne flytte rundt på kvadratiske træplader og danne deres egne mønstre og budskaber.

Her er trold nummer 101. Glade Anders. Han sidder i Hedeland, og er slet ikke så svær at finde, når man først ved hvor ;-)

27/02/2023

23/01/2023

I løbet af efteråret, har Insight Journeys arbejdet på en lydvandringsapp som er målrettet konferencer og virksomhedsevents. Tag et kig på den lille film i linket:
https://www.insightjourneys.dk/audiowalks

Copenhagen tours for professionals. Our cultural tours are targeted professionals or higher education.

23/10/2022

Det danske porcelæn Flora Danica er unikt på mange måder. For det første, havde man knækket koden på, hvordan man laver porcelæn i Europa. Godt nok havde man lavet porcelæn i Kina i mindst 900 år inden, men endelig lykkedes det en tysk alkymist at fremstille hårdt hvidt porcelæn i 1708, og i 1774 lykkedes det også i Danmark og derefter åbnede den første porcelænsfabrik i Danmark under kongehuset.

Flora Danica stellet blev den ultimative pragtpræstation i denne avancerede teknologi at fremstille porcelæn med gylden maling og sirlige fremstillinger af alle Danmarks planter. Oprindeligt bestod sættet af 1802 dele og det var dermed det største stel i Europa (1530 dele er tilbage). Det blev brugt første gang i 1803 da Christian den 7. holdt 54 års fødselsdag.

Planterne som portrætteres på stellet er et kunststykke i sig selv. Flora Danica er et af verdens største planteværker og indeholder tegninger (kobberstik) af 3.240 vilde danske planter og blev udarbejdet fra 1761 og de næste 123 år frem. Eller de fleste var danske, for da Norge blev selvstændigt holdt man op med at medtage de norske planter, som ellers indtil da havde været inkluderet.

Planteværket havde til formål at være en form for opslagsværk om planternes nytte og skadesvirkninger. Oprindeligt var plantekendskab en slags hjælperedskab til medicin, men nu fik plantevidenskab sin egen disciplin (botanik).

Og ja, selvom man siger, at Flora Danica var Danmarks første plantebog, så havde munken Henrik Harpestreng udarbejdet en urtebog ”Liber herbarum” til medicinsk brug allerede i første halvdel af 1200-tallet. Heri kunne man blandt andet læse, at hvis man blander saften fra purløg med kvindemælk, så virker det mod lungesygdom.

Billederne er fra Koldinghus, der i øjeblikket har en udstilling om Flora Danica.

12/10/2022

Hvor tit tænker du over dit trafiklys? Vidste du, at med sensorer og kunstig intelligens, kan trafikken komme til at glide meget nemmere for både gående, cyklister og trafik.

Her er forskellige sensorer, der er knyttet til trafikkryds, som kan måle hvilken fart du kommer med, og beregne om lyset liiige skal være grønt lidt længere for pensionisten, eller om signalet skal overføres til teenagerens mobiltelefon som en vibration, så når hun går med næsen nede i sin telefon, bliver hun advaret hvis lyset skifter til rødt.

Der er mange muligheder med ny sensorteknologi i trafikken, og en lang række start-ups arbejder med, at få dem ud i verden og ud i trafikken. Prøv at se efter.

04/10/2022

I går fik genetikeren Svante Pääbo Nobelprisen i Medicin for sit pionerarbejde inden for fossil genforskning. Det er Svante, der har været primus motor på at udvikle teknikker til at kortlægge ældgammel arvemasse fra tidligere menneskearter som neantertalere og denisovaer.

Disse metoder er også brugt i kortlægningen af vikingegener, som har vendt op og ned på vores forståelse af, hvem vikingerne var, og hvordan de bevægede sig rundt i verden.

Vi ved fx nu, at vikingerne ikke mindede så meget genetisk med de fastboende danere. De var slet ikke tilbageholdende med at lave børn med folk fra andre dele af verden, og vikingeblodet var derfor langt mere eksotisk end hidtil antaget med et godt mix af syd- og østeuropæiske gener.

Det var i vikingetiden, at de store handelsbyer som Hedeby og Ribe blev grundlagt, men der var stadig mange fastboende bønder i mindre landsbyer, og de blandede sig ikke så meget med de handelsrejsende (og pirater), som vi kalder vikinger.

Flere steder i Danmark har vi små historiske værksteder, hvor man arbejder og bygger med den type redskaber, man havde til rådighed i jernalderen og vikingetiden. På den måde kan man finde ud af, om de ting man forestillede sig, at vikingerne kunne også kunne lade sig gøre i virkeligheden.

18/07/2022

Gæs har i hundredevis af år haft en vigtig rolle i Dragør. Det var en ekstra indtægtskilde som især kvinderne tog sig af i den lille søfartsby. Gæssene gik rundt i gaderne og snadrede, indtil om aftenen, hvor de kom hjem og sov i gården og nogle gange indenfor. De havde deres egen lille port, så de altid kunne komme ind.

I dag er der stadig gæs i Dragør, men de omkring 300 højtsnakkende fugle bor nu i kollektiv i "Gåserepublikken". De går stadig frit, men holder sig til græsarealerne udenfor byen, og kommer hjem til deres bur om aftenen.

Det er ikke længere nogen god forretning at have gæs, men de to foreninger der driver Gåserepublikken, holder fast i gåsehold af nostalgiske årsager. Og det kan være ligeså godt som penge. Hvis ikke bedre.

19/05/2022

I weekenden var afholdt Insight Journeys en vandretur i området omkring Dæmpegård - en af de første skovriddergårde i Danmark fra 1788.

Det var Frederik 5. (eller hans embedsmænd), som fik skovridderne ud i skovområderne, for de kunne godt se, at der var behov for en ny måde at drive skov i Danmark.

I området ligger også resterne af 27 stendysser, hvilket viser, at området har haft stor betydning rituelt. Med nye metoder i arkæologien - bl.a. genetiske analyser, har vi fået meget ny viden om stendysserne, og forskerne har måttet revurdere nogle af de teorier, som der tidligere var om fortidens imponerende monumenter i sten.

Turen bliver afholdt igen den 11. juni, og der kommer mere info om tidspunkt og billetbestilling snart.

03/05/2022

Det er velkendt at vores nuværende dronning er interesseret i arkæologi. Men hun var ikke det første royale overhoved, der havde sådanne interesser.

I 1860 var Frederik d. 7. med til at udgrave Dæmpegårdsdyssen – en langdysse, der blev bygget ca. 3300 fvt. i den tidlige bondealder.

Udbyttet var pauvert. Kongen og hans hof-arkæolog H. C. Jørgensen, fandt kun nogle små stykker stærkt forbrændte potteskår, nogle små stumper tegl og nogle kulstykker. Formodentlig er dyssen blevet plyndret på et tidspunkt.

Måske var det skuffelsen over resultatet, der ledte kongen i uføre, og gjorde ham til hærværksmand. I hvert fald lod han sin hustrus - Louise Danner – initialer mejsle på en af dækstenene på det største gravkammer.

Kærlighedserklæringer ridset ind i mure og træer er altså også en fristelse for royale.

Insight Journeys er i gang med forberedelserne til en guidet tur i Tokkekøb Hegn i forbindelse med åbent hus på Dæmpegård den 15. maj.

08/03/2022

Vidste du, at ideen om Kvindernes internationale kampdag blev introduceret i København i det tidligere Ungdomshus på Jagtvej?

Det blev dengang foreslået af den tyske politiker Clara Zetkin på et stort internationale kvindemøde arrangeret af Socialistisk internationale.

Kongressen foregik i København, den 26-27 august 1910 og blev holdt i et af de folkehuse, som stod til rådighed for Arbejderbevægelsen - Folkets Hus på Jagtvej 69.

I dag husker vi mest bygningen fordi det siden inddraget i et andet historisk forløb, da Københavns Kommune solgte huset til Faderhuset, og det slutteligt blev revet ned.

Med det fjernede man også et historisk vigtigt vartegn for arbejderbevægelsen, og altså også det sted, hvor beslutningen om at starte Kvindernes Internationale kampdag blev taget.

På mødet blev der udarbejdet en resolution, hvor der bl.a. stod:

"I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første række skal bruges som agitation for kvindevalgretten. Kravet må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse af hele kvindespørgsmålet. Kvindedagen skal have international karakter og må forberedes omhyggeligt."

07/03/2022

Premiere på den guidede tur ”Danske Videnskabskvinder” på Kvindernes Kampdag

I den tidlige middelalder var kvinder bedre stillet som selvstændig erhvervsdrivende og kvinde-i-eget-hus end efter reformationen i 1536, hvor ægteskab reelt var den eneste karrieremulighed.

Det var først i oplysningstiden, naturvidenskaben og opgør med den konservative kirke, at kvinderne i midten af 1800-tallet og frem begyndte at få en ny stemme.

Det har taget noget tid.

På den guidede tur i morgen skal vi kigge nærmere på den generation af kvinder, der brød igennem det akademiske glasloft i Danmark, og som fik afgørende betydning på deres felt (og også et par enkelte eksempler fra tidlig middelalder).

Turen er 8. marts kl 16 ved Christiansborg og varer mellem 1 ½ til 2 timer. DM, hvis du vil med på turen.

21/02/2022

Enhver forælder vil vide, at deres lille nyfødte helst skal have K-vitamin lige efter fødslen, da nyfødte ikke selv kan danne vitaminet, og risikerer indre blødninger.

Dagens fødselar, biokemiker Henrik Dam, modtog i 1943 Nobelprisen i medicin, for at have opdaget netop vitamin K.

Allerede i slutningen af 1800-tallet havde man lagt mærke til, at nogle nyfødte helt uventet begyndte at bløde, især fra tarmen, men nogle gange også i hjernen, og forældre mistede deres eller sunde og raske børn. Og man anede ikke hvorfor.

Henrik Dam forskede i kyllingers ernæring, og på daværende tidspunkt troede man, at kyllinger ikke kunne omdanne kolesterol, og derfor fik de en speciel diæt uden.

Dam opdagede, at kyllingernes blod var dårligt til at størkne, og han eksperimenterede med at tilføre forskellige andre ting til deres diæt, for at se, om det ændrede noget.

Han fandt ud af, at især svinelever kunne få blodet hos kyllingerne til at størkne. Der var altså en faktor i lige præcis svinelever, som måtte være nødvendigt.

Ved at analysere de forskellige kemiske bestanddele i svinelever, kunne han se, at det var et fedtopløseligt stof – et vitamin – der beskyttede kyllingerne. Henrik Dam døbte vitaminet K efter ordet koagulation.

I 1939 kunne Dam sammen med børnelægen Preben Plum vise, at grunden til, at nyfødte kunne få spontane indre blødninger var mangel på vitamin K.

Når børnene fik vitamin K umiddelbart efter fødslen, var koagulationsevnen stærkt forbedret. Det førte til et markant fald af dødsfald blandt nyfødte.

Blandt de første nyfødte i verden, der fik vitamin K ved fødslen, var kronprinsesse Margrethe, der blev født i 1940. Hun var ikke det første barn af en kongelig, der modtog helt nye behandlinger til forebyggelse af sygdomme – men mere om det en anden dag.

18/02/2022

I år 1700 indførte man den 18. februar den Gregorianske kalender i Danmark og Norge (som dengang hørte under Danmark).

Det var Ole Rømer, den berømte danske astronom, som blev pålagt de praktiske og teoretiske opgaver i forbindelse med skiftet. Kongen (Frederik 4.) havde fået hentet ham hjem fra Paris, og nu fungerede Rømer som en slags teknisk og administrativ altmuligmand for kongen.

Indførelsen betød, at man i 1700 droppede alle dage efter 18. februar frem til 1. marts. Disse 10 dage eksisterer derfor ikke i Danmarkshistorien. Der var en del, der brokkede sig over, sådan at miste 10 dage (og godt at man ikke fejrede fødselsdage så heftigt, som vi gør i dag).

Derudover var der en del surmuleri over det principielle i, at man indførte en kalender, der blev brugt af den katolske kirke i et protestantisk land. Men Rømer argumenterede for, at den Gregorianske kalender var mere astronomisk præcis end den Julianske.

Det har nok været svært at modsige Danmarks eneste daværende medlem af det prestigefyldte franske Videnskabernes Selskab, og fra en mand, der havde været i Solkongens hof. Så sådan blev det.

Det julianske døgn er 11 minutter og 14 sekunder længere end et døgn i et såkaldt solår – den tid det tager for jorden at komme en gang rundt om solen. Derfor bliver året med tiden forskudt. Man forsøgte at komme omkring det ved at indføre skuddage, men det er heller ikke præcist nok.

I den Gregorianske kalender fjerner man derfor skuddagen hvert 100 år. Og for at gøre det ekstra kompliceret gælder dette IKKE de 100-år, som er delelige med 400. År 1900 var derfor ikke et skudår, men år 2000 var.

I dag er vores kalender en indarbejdet del af vores hverdag, og det var da også årsagen til, at man i tidernes morgen følte behov for at inddele dagene i uger, måneder og år.

Dels var det praktisk i forhold til årstider og de forskellige markarbejder, men det var også vigtigt i forhold til at holde styr på de religiøse fejringer – både før og efter kristendommens dominans i Danmark.

15/02/2022

Strejken blandt bagagepersonale i Københavns Lufthavn er nu kommet til en ende, og kampene om arbejdsvilkår skal nu tilbage til forhandlingsbordet.

Den første generalstrejke i Danmark finder sted i København i 1794. Utilfredsheden har længe ulmet blandt bygningshåndværkere i København. Efter Københavns brand i 1728 er mange håndværkere strømmet til byen for at hjælpe med genopbygningen, og efterhånden er der simpelthen så mange svende, at mestrene kan presse arbejds- og lønforholdene til det yderste.

I 1794 nægter den københavnske tømrermester A. Hallandsen at lade to tyske svende rejse før tid, og de bliver arresteret. Herefter nedlægger omkring 400 tømrersvende arbejdet, og politi og militær arresterer 200 af dem. De bliver alle dømt fire til seks måneders strafarbejde i lænker.

Det får resten af Københavns håndværkersvende til at protesterer og 75 procent af dem nedlægger også deres arbejde. Byggeriet i København er nu effektivt standset. Denne generalstrejke kommer fuldstændig bag på myndighederne, og de mange svende benådes.

Det resulterer i 1800 i en forordning, der regulerer aftaleforholdet mellem mestre og svende, der bedre sikrer svendenes rettigheder til at sige op og forhandle løn.

Egentlige fagforeninger opstod først i 1870’erne.

Billede: Tømremester med sine svende på arbejde i 1700-tallet.

26/01/2022

Det er svært at undgå at lægge mærke til Palads Teatret i København, når man passerer det. Det slog dørene op den 26. januar 1918. Inden da havde der allerede været biograf på stedet, men nu kom der en fin ny bygning til.

De meget karakteristiske farver kom først til i 1989, og det provokerede mange at den før klassiske hvide bygning, kom i et så markant nyt kostume, udtænkt af kunstneren Poul Gernes.

Men nu vil de færreste undvære det. Det er i hvert fald konklusionen, både i 2017, da grundejeren foreslog at rive bygningen ned, og igen sidste år, da Nordisk Film Biografer sidste år foreslog at erstatte den med en ny og mere tidsvarende biografbygning, tegnet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels firma BIG.

Den folkelige protest mod nedrivningen af vartegnet ved Vesterbro station har sat projektet på pause. Men det er fortsat uvist, om Palads Teatret får lov at bestå eller om det skal erstattes af en mere moderne bygning.

23/01/2022

Vi kan takke Gud for, at det danske skolesystem tog form. Det var den pietistiske (meget religiøse) kong Christian den 6. der gerne ville sikre, at alle danske børn kunne læse. De skulle nemlig kunne deres katekismus og blive konfirmeret, så de kunne blive gode kristne samfundsborgere.

Uden at blive konfirmeret kunne man i 1700-tallet hverken blive gift eller købe eller få fæste på en gård, så det var vigtigt ikke blot for kongen, men også for den enkelte.

Den 23. januar 1739 indførtes den første skolelov i Danmark der betød obligatorisk skolegang for alle børn fra 5-6 år. Nogle børn gik i skole inden da, men nu blev det lovpligtigt.

Derfor skulle degnene i de enkelte sogne sørge for, at alle børn i sognet blev undervist i at læse ganske gratis. Skulle børnene lære at skrive og regne, skulle forældrene være villige til at betale for materialer og til lærerens undervisning.

Børnene skulle undervises efter de samme lærebøger, og på den måde kunne myndighederne styre befolkningens indlæring.

I første omgang skulle godsejerne stå for udgifterne til skolegang, men det var de ikke meget for, og loven blev modificeret allerede året efter, så udgifterne til dette blev reduceret.

I praksis gik der nok et godt stykke tid, inden især befolkningen på landet tog skolesystemet til sig, og det var først i 1814 med en revideret skolelov, at der blev lagt mere faste rammer for skolegang. Men det havde betydning for skolevæsnets infrastruktur, at der blev bygget skoler på landet, og at forældre måtte vænne sig til at deres børn skulle bruge tid i skolen frem for på gården.

Tag med på Insight Journeys tour om det danske skolesystem, for at få mere at vide om uddannelse i Danmark.

18/01/2022

To verdenssensationer: Den danske astronom Ole Rømer fremsatte sin teori om lysets tøven i 1675. Og det var en anden dansk forsker – Lene Hau – der i 18. februar 1999 som den første nogensinde publicerede et studie i Nature der viste, at lys rent faktisk KAN tøve. Det lykkedes hende og hendes forskningsteam at sænke farten fra næsten 300.000 km/t til 17 m/s.

Måden at gøre det på, er at sende lys igennem en fortættet sky af ultrakolde natrium atomer. Temperaturen er tæt på det absolutte nulpunkt på −273,15 °C. Det er koldere end noget der kan findes naturligt – ja, det er koldere end der er i Rummet.

Jo mere atomer bevæger sig, jo varmere er de. Så disse ubeskriveligt kolde atomer står stort set stille. Lene Hau var nysgerrig. Hvad ville der ske, hvis hun sendte det hurtigste i verden – lys – igennem sådan en tæt klump af stille atomer. Så det prøvede hun. Det der skete var, at lyset blev bremset inden i denne tætte atomsky.

Lidt groft sagt bevæger lyset sig stadig med samme hastighed mellem atomerne, men fordi de er så tætte, bliver lyspartiklerne (fotonerne) viklet ind i atomerne og på den måde bremset. Uden at blive absorberet.

Det var en vild opdagelse, og siden er det lykkedes Lene Hau og hendes forskere helt stoppe lyset – at fange det inde i en forfrossen natriumsky. Og på den måde, kan man faktisk flytte lys fra et sted til et andet.

Opdagelsen er ekstremt vigtig i forhold til udviklingen af fx kvantecomputere, hvor information flyttes fra et sted til et andet, uden at efterlade sig nogen spor.

Lene Hau er oprindeligt uddannet i fysik på Aarhus universitet, men har siden 1999 været ansat på Harvard University i Boston.

Foto af Lene Hau: Justin Ide/Harvard University

16/01/2022

På denne dag, for 250 år siden (1772), er der maskebal på Hofteatret på Christiansborg. To af deltagerne er den 20årige dronning Caroline Mathilde og kong Christian 7. livlæge, den noget ældre Struensee. Der bliver danset lystigt, og derfor opdager ingen af gæsterne, at der bliver indsat soldater på slottet.

I månederne inden festen er der opstået rygter i København om, at dronningen og Struensee holder kongen fanget, og der lægges planer om et decideret kup, der skal fjerne dronningen og den meget indflydelsesrige Struensee fra magten. Det er blandt andet kongens stedmoder, enkedronning Juliane Marie og hendes søn der står bag.

Efter midnat, da maskeballet er slut, går livlægen til sine værelser på Christiansborg, hvor han arresteres. Caroline Mathilde opdager soldaterne på slottet, opfatter at noget er galt, men hun når ikke at flygte, og bliver også arresteret.

Struensee sættes i fængsel, men Caroline Mathilde er søster til Englands konge Georg 3, og ham ønsker man ikke at lægge sig ud med, så hun bliver eskorteret til Kronborg i Helsingør. Hun må ikke få sin treårige søn Frederik (senere den Frederik 6.) med, og hun ser ham aldrig siden.

Hun får lov til at få sit yngste barn med, spædbarnet Louise Augusta, der stadig ammes af dronningen selv. Men glæden er kortvarig. Hendes ægteskab opløses, og Caroline Mathilde bliver dømt livsvarig forvaring på Aalborghus.

Det modsætter den engelske konge sig, og i stedet henter han hende på Kronborg via søvejen. Caroline Mathilde må nu tage en hjerteskærende afsked med sin datter, og hun bliver landsforvist til Celle i Hannover Tyskland, hvor den engelske kongefamilie har ejendomme.

Her har hun en kort opblomstring, folk i Celle er glade for hende, og hun får bl.a. restaureret et forfaldent teater, gjort det offentligt tilgængeligt og får hentet skuespillere til byen. Desværre dør hun som blot 23årig af skarlagensfeber. Selvsamme aften som nyheden om hendes død kommer til København afholdes hofbal på Christiansborg.

14/01/2022

Dansk rumteknologi:
Det er koldt her i januar, men ingenting imod den iskolde overflade på -180 °C, der mødte rumsonden Huygens, da den landede på Saturns største måne Titan for præcis 17 år siden.

Den fjerneste landing der er lykkedes i solsystemet nogensinde. I 72 minutter efter landingen opsamlede og transmitterede det lille tykke rumfartøj data fra Titans overflade, inden man mistede kontakten til den.

Huygens var udsendt af ESA og dansk rumteknologi var også repræsenteret. For i rumsondens sarte indre var der indbygget en timer - et slags elektronisk vækkeur, udviklet af det danske firma Terma. Det skulle aktivere sondens batterier og systemer, der lå i dvale under den 7 år lange rejse. Hvis timeren ikke havde tændt – eller havde gjort det for tidligt eller for sent, ville hele missionen på Titan være mislykket. Men den gjorde præcis hvad den skulle.

Mens Huygens steg ned igennem Titans atmosfære indsamlede den data om bl.a. nitrogen indholdet. Det er interessant viden, fordi i vores solsystem er Titan den eneste anden klode udover Jorden, der har et højt indhold af nitrogen i atmosfæren. Spørgsmålet er hvorfor?

Når det gælder rumteknologi er Danmark især stærk på satellitteknologi og dataindsamling, som har betydning for hvordan vi håndterer fremtidens udfordringer med klimaforandringer og ekstreme vejrsituationer.

Insight Journeys arbejder på en byvandring om dansk rumforskning. Interesseret?

Foto/illustrationer: European Space agency (ESA)

11/01/2022

For præcis 100 år siden skete der et lille mirakel i den medicinske historie – hvilket samtidig havde kæmpe betydning for Danmarks medicinalindustri.

Den 14-årige Leonard Thompson fra Toronto i Canada havde sukkersyge, hvilket var en regulær dødsdom i det tidlige 20. århundrede.

Den 11. januar 1922 vejede den dødssyge teenager blot 65 pund og lå nærmest i koma, og hans desperate far indvilligede i, at han som det første menneske nogensinde kunne få en dosis insulin.

Lægerne Frederick Banting and Charles Best var året inden lykkedes med at isolere insulin fra hundes bugspytkirtel og ”helbredt” andre hunde, hvor de kunstigt havde sænket blodsukkeret. Men én ting var hunde – noget andet var, om det også ville virke på mennesker.

Den første dosis havde indflydelse på Leonards blodsukkerniveauer, men han fik samtidig en allergisk reaktion.

Efter en ny udvindingsproces, der rensede insulinen fra hunden, fik han en dosis mere et par uger efter, og det kunne han bedre tåle. De næste 13 år levede Leonard udmærket trods sin diabetes, men han døde ung som 27årig af lungebetændelse.

I Danmark fik opdagelsen også enorm betydning. Marie Krogh, den danske læge, der var gift med nobelprisvinder August Krogh, fik nemlig også konstateret diabetes. Hun hørte om forsøgene i Canada og her var det handy at have en mand, der er nobelprisvinder.

Parret besøgte Banting og Best, og kom tilbage med rettighederne til at producere insulin i de skandinaviske lande. Det blev starten på Novo Nordisk, som er verdens førende insulin producent i dag.

Vil du og dine kollegaer med på en guides tour om danske videnskabsfolk, så kan I bestille en science tour hos Insight Journeys:
https://www.insightjourneys.dk/science-tour
Read less