wetravel.dk

wetravel.dk Skræddersyede rejser væk fra mængden. Med omtanke for dig og dem du besøger.

(6)

Vi er vilde med safari - og ret gode til det med 🐘🦒🦓⛰🌍Har du god tid til at fordybe dig lidt? Så tag en kop kaffe og læs...
10/08/2024

Vi er vilde med safari - og ret gode til det med 🐘🦒🦓⛰🌍
Har du god tid til at fordybe dig lidt?

Så tag en kop kaffe og læs Jakobs fantastiske guide til den bedste safari i Tanzania. Den viser vejen til unikke oplevelser og omtanke for natur, dyreliv og lokalsamfund 💪 ♻️

❤️ Det handler om at forstå nuancerne - om at kende for og imod.
🧡 Det handler om andet end at krydse dyr af på en sightseeing-liste.
💚 Det handler om safari med omtanke.

Og derfor er vi også superglade for at have fundet samarbejdspartnere i Østafrika, som har samme holdning til safari, som vi har. De er eksperterne. De viser vejen frem for en mere ansvarlig tilgang til safari. På afstand fra den klassiske og forudsigelige safari.

Hvis du og din familie vil opleve noget, der ikke kan sammenlignes med nogen anden ferieform, eller med nogen anden oplevelse i det hele taget, så læs med her:

https://www.wetravel.dk/inspiration/artikler/we-travels-guide-til-den-bedste-safari-i-tanzania

Postkort fra Lars, som er i Mae Chan, Nordthailand 🇹🇭⛰️🌾⬇️ “Vi er en time nord for Chiang Rai. 30 km fra grænsen til Mya...
29/07/2024

Postkort fra Lars, som er i Mae Chan, Nordthailand 🇹🇭⛰️🌾⬇️

“Vi er en time nord for Chiang Rai. 30 km fra grænsen til Myanmar og Laos.

Vi har hele området for os selv når vi cykler igennem risterasser og landsbyer. Alle hilser pænt og børnene har weekend. Ekstremt frodigt så de lokale kan høste ris 3 gange om året. Te, kaffe, peanuts, macadamia og meget andet gror her. Området er ikke fattigt. Naturressourcerne er store, men hverdagen simpel og autentisk.

Ved siden af pagoden, der kunne have stået i Kathmandu, finder man en kristen kirke. Tolerancen er synlig, mens de store farvefulde hejrer leder efter snegle og småfisk i de fine risterasser.

På lodgen tog vi en spontan gang bueskydningskonkurrence. Roen og naturen har indfundet sig hos os.”
___

Vil du også opleve Thailand væk fra mængden? Du kan starte her - men vid, det kun er en brøkdel af, hvad vi kan og ved om Thailand 🧡

➡️ https://www.wetravel.dk/thailand/

Lars har taget familien med på sommerferie i Thailand.  🇹🇭🫶🏼 Første stop Bangkok; verdens mest besøgte turistby. Men det...
28/07/2024

Lars har taget familien med på sommerferie i Thailand. 🇹🇭🫶🏼 Første stop Bangkok; verdens mest besøgte turistby. Men det behøver du altså ikke at mærke meget til, hvis du bare ved, hvor du skal gå hen.

Og det er noget, vi diskuterer rigtig meget i vores lille rejsebiks. Over- og underturisme, respekt for lokalsamfund og natur, og hvordan vi som rejsearrangør både kan spille en rolle i og (synes vi) har et ansvar for at skabe rejser med respekt og omtanke 💚🌿

At styre væk fra mængden og droppe de klassiske highlights har fra starten været en del af vores DNA. Og det er sådan vi selv rejser.

Lars har reflekteret over netop dette efter sin tur i Bangkoks kanaler:

“Hvad er en attraktion?

Du behøver ikke starte fra toppen af bucket listen (faktisk mener vi du godt kan sparke spanden langt væk 🪣❌)

I Bangkok var vi ikke i Grand Palace - men fandt et tempel i en lille khlong (kanal) på Thonburi-siden af Chao Phraya-floden.

Her var smukt, stille og spirituelt. Kong Rama III byggede det med kinesisk inspiration. Helt anden arkitektur end guldspir og der gemmer sig gode historier i detaljen. Også for børn.

Vi havde templet for os selv. Smuk oplevelse. Og modsat at Grand Palace noget vi virkelig husker pga intimiteten og indsigten.” 💚

___

Kom selv med til Bangkok væk fra mængden:
➡️ https://www.wetravel.dk/thailand/oplevelser/med-slowboat-til-bangkoks-lokale-communities

…og har du lyst til at læse mere om overturisme og vores indspark i debatten, så tag en kop kaffe og læs med her:

➡️ https://www.wetravel.dk/ansvarlighed/artikler/der-er-plads-til-os-alle-i-overturismens-verden

Xin chào 🇻🇳 Vil du med til Vietnam over land fra nord til syd? I WT er vi vilde med det S-formede land, de brede smil og...
14/06/2024

Xin chào 🇻🇳 Vil du med til Vietnam over land fra nord til syd?

I WT er vi vilde med det S-formede land, de brede smil og det ekseptionelt gode køkken 🍜

Lars rejste første gang over grænsen i 1992 som en af de første efter den amerikanske embargo var blevet løftet (den historie kan du få på vores hjemmeside ‘om Lars Mathiasen’ 🙃) - Og her mere end 30 år senere rejser vi stadig landet tyndt ❤️🇻🇳

Den næste måned tager Berit over land fra nord til syd. Vi skal rejse langsomt med nattog, dagstog, bil, båd, motorbike, Tuk Tuk og cykel langs kysten og ind i landet 🚂🚘⚓️🛵🚲🛺

Og som altid har vi kastet bucket-listen langt væk 🪣❌ Vi skal væk fra mængden til provinser de færreste kender og kan udtale. Vi skal ud i bjergene og byerne, mærke, lytte og dufte, og vi skal møde de lokale i øjenhøjde🧡

Vi rejser som vi bedst kan li’ det og bor på en god blanding af små atmosfærefyldte boutique-hoteller, ecolodges, et par homestays, glamping-telte, hjertelige guesthouses og Vietnams smukkeste resort - altsammen drevet med omtanke 💚🌿

Og så skal vi møde en masse af de ildsjæle, som vi arbejder med til hverdag - dem der er helt tæt på lokalsamfundet og naturen og som sikrer, at du kan opleve det ægte Vietnam og kommer langt bag den karikerede facade.

Vi håber du vil følge med i stories (enten her eller på vores Insta: https://www.instagram.com/wetravel.dk/ ) og som altid - skriv, kommenter, spørg, hvis der er noget du vil vide.

Måske du har spørgsmål til Vietnam allerede nu? 🧡👋🏼💌👇🏼

‘Kan vi ik’ godt bo her?’ ☀️🌴🐠🤿…spurgte min 6årige datter flere gange da vi var på Koh Kradan for er par dage siden. Ikk...
03/06/2024

‘Kan vi ik’ godt bo her?’ ☀️🌴🐠🤿
…spurgte min 6årige datter flere gange da vi var på Koh Kradan for er par dage siden.

Ikke kun pga. den postkortsmukke strand, gyngen i vandkanten, snorkeludstyret, strandlegetøjet og paddleboards til fri afbenyttelse eller isene vi selv hentede i fryseren 🍦🤿🧩🏄🏼‍♀️

Eller de to søkøer, vi var heldige at se ✌💦

…men i høj grad pga. atmosfæren, venligheden og den rare, afslappede stemning, som Genta, Jack og teamet skaber på Reef - hvor der altid var tid til et spil, en highfive eller en sludder om Koh Kradan - en af Sydthailands mindre kendte øer ❤️🧡💛💚💙

Det er præcis sådan nogle steder vi elsker i WT - helt uafhængig af hotelstjerner, men drevet med hjertet.

Desværre skulle vi videre, så det eneste, der flyttede ind var et par skilte malet på drift wood. De bor nu hos Genta, Jack og Co. side om side med vores WT-rejsendes kunstværker (hvis du har været på Reef, spotter du måske dit skilt? 🙃 - swipe ➡️)

Reef er lukket for sæsonen nu, men vi drømmer allerede om at rejse tilbage når de åbner igen.

Kh Berit (og familien)

Psst! Drømmer du også om krystalklart vand og langsomme castaway-dage til vinter? ☀️🌴

…Så skynd dig at række ud. Reef har ikke mange ledige værelser, men vi har nogle stykker på hånden.

🩵 Skal et af dem være dit?
___

➡ Du kan læse mere om Reef Resort her: https://www.wetravel.dk/thailand/hoteller/reef-resort-koh-kradan
___

WE ARE IN IT FOR THE LONG RUN 💚♻Siden vores spæde start har vi været medlem af The Long Run - vores community af seriøse...
20/05/2024

WE ARE IN IT FOR THE LONG RUN 💚♻

Siden vores spæde start har vi været medlem af The Long Run - vores community af seriøse globale ildsjæle og rejseaktører, der - som os - ønsker rejser med mere ansvarlighed og omtanke.

Sammen er vi stærkere og det er den nye "2023 Impact Report" et godt bevis på. Her er et par nedslag i, hvad The Long Run-medlemmerne sammen har opnået i 2023:

🌿 Directly protected and regenerated over 1.2 million acres of ecosystems. Influenced and supported the protection and regeneration of over 21.7 million acres of ecosystems.
💛 Improved the lives of over 130,000 people.
♻ Invested US$13,300,000 in Conservation, Community, and Culture projects.
..I den sidste pulje ligger også vores eget bidrag til som vi hvert år investerer 10% af vores overskud i. Det kan du læse mere om på side 20 i Impact-rapporten herunder ⬇️

For hvis du er lige så nørdet som os, når det kommer til rejser, der gør en forskel, så tag en kop kaffe og læse med her: https://www.thelongrun.org/2023-impact-report-out-now/

💚 ♻

KOM MED TIL LAOS (og tag bare familien med) 🇱🇦..til det glemte land. Eventyrernes land. Landet med de mange bjerge, flod...
28/04/2024

KOM MED TIL LAOS (og tag bare familien med) 🇱🇦
..til det glemte land. Eventyrernes land. Landet med de mange bjerge, floder, vandfald, orangeklædte munke, grønne rismarker og hjertelige lokale 🧡🌿⛰💦🌾

Laos har ingen kystlinje* og er næsten fuldstændig overset på turistbarometeret - og måske er det en af de bedste grunde til at rejse dertil?

🚉 ➔ 🇱🇦 Berit og hendes familie ruller her til aften ud af Bangkok med nattog for at vågne ved den laotiske grænse i morgen tidlig. Over den næste uges tid kan du komme med - alt du skal gøre er at hoppe over på instagram og følge med i stories:

➡️ https://www.instagram.com/wetravel.dk/

(husk at trykke 'følg' ✌️)
___

* Selvom der ikke er kyst i Laos er landet både let og oplagt at kombinere med strandene i både Thailand, Cambodja eller Vietnam. En helt perfekt kombi, faktisk, hvis du spørger os 🏝

"Nå, jamen laver I så kun dyre rejser?" 💭 🌟 Vi får ofte spørgsmålet: "Hvad koster jeres rejser egentligt?" Det er et sim...
16/04/2024

"Nå, jamen laver I så kun dyre rejser?" 💭
🌟 Vi får ofte spørgsmålet: "Hvad koster jeres rejser egentligt?" Det er et simpelt spørgsmål, med mange svar - for sandheden er, at vi både er dyre og billige 💚
Og nu skal vi forklare hvorfor ➡️ https://mailchi.mp/wetravel.dk/hvad-koster-en-rejse

THAILAND BEHIND THE SCENES 👣🧡i går tog Team Bangkok (Nicola & Berit) til Old Town for at besøge vores gode venner og par...
10/04/2024

THAILAND BEHIND THE SCENES 👣🧡

i går tog Team Bangkok (Nicola & Berit) til Old Town for at besøge vores gode venner og partnere - dem der hjælper os med at skabe eventyr i områder af Thailand de færreste har hørt om 💚🌾

Og for at (gen)besøge vores fine, hotelvenner, som både vi og I er så glade for 🧡

Det var en varm dag i troperne i den gamle bydels smalle gader, men der skal altid være plads til eventyr på vejen. Vi elsker det lokale Bangkok og er altid nysgerrige på de små, nye steder, der konstant popper op i byen. Vi kender Bangkok temmelig godt allerede og deler altid ud af tips, tricks og hemmeligheder til vores rejsende, så I får en bedre oplevelse i storbyens kaos.

Vi fik besøgt vores gode ven Khun Sam, som har Bangkoks hyggeligste vintage guesthouse og tjekket op på et par af vores skønne, grønne oaser 💚🌿 Men vi kender frygtelig mange flere ssteder i Bangkok (og Thailand) generelt - fra hypet og hipt til hyperlokalt.

I kan altid spørge 🧡

Vi fik også vendt Isaan, Lamphun, Nan, Kaeng Krachan, Koh Phayam og 100 andre ukendte steder i Thailand, som vi snart skal have sat ord på til jer.

For det vi har på vores web er blot en mini-fraktion af det vi kan og kender i landet. Se fx glimt fra da Berit var i Østthailand for nylig:
➡️ https://www.instagram.com/reel/CyiDmrcs1IZ/

Derfor - ring eller skriv, hvis vi skal vise dig de fineste hjørner af Thailand

💌 [email protected]
☎️ 7878 8989

Kh Team We Travel

Jakob har taget familien med på vild safari 🐾🦏🦒🦓🍂Velkommen til et Tanzania, som kun de færreste oplever - Jakob har neto...
25/03/2024

Jakob har taget familien med på vild safari 🐾🦏🦒🦓🍂

Velkommen til et Tanzania, som kun de færreste oplever - Jakob har netop sendt et postkort hjem:

"...Jeg er på Serengeti med familien - og i selskab med vores gode ven og partner Jean Du Plessis, som vi driver Journeys Intent med ❤️🧡💛💚💙💜.

Jean er en af de bedste guider i Tanzania med et helt uhørt og unikt kendskab til Serengeti. Han har bl.a. brugt de sidste 25 år på at udforske den enorme slette til fods, så han ved præcis, hvor man skal være for at undgå de mængder, der præger en del af Serengeti 👣

Det har vi nydt godt af, for vi har kørt og vandret i 5 dage næsten uden at møde andre.

En helt vild oplevelse, hvor vi flere gange har været omringet af migrationen - flokke på hundredtusindvis af gnuer. Jeg har oplevet migrationen før, men aldrig så vildt.

Vi har også været så heldige at spotte et af Serengetis meget få næsehorn, som selv guiderne sjældent ser 🦏

Derudover har vi set de mere normale dyr som løver, geparder, store flokke af elefanter, flodheste og de mange forskellige antilopearter. 🐆🐘🦁🦛🦒🦓🐃

Men den største oplevelse har været følelsen af at være alene i den rå og vilde natur. At opleve bushen til fods uden lyden fra en bilmotor. At søge efter dyrene og ikke bare køre hen til dem, fordi man ved, hvor de er.

Nu er vi klar til Zanzibar og lige om lidt venter Chumbe's koraller og tropefisk 🪸🐠

Kh Jakob"
___

Er du blevet inspireret kan du læse mere om Serengeti's vildeste safarioplevelse her: https://www.wetravel.dk/tanzania/hoteller/wayo-serengeti-green-camp

En vandretur med mening 💚♻️Vi bruger meget tid på at finde lokale projekter, der gør en forskel. At møde ildsjælene bag ...
03/03/2024

En vandretur med mening 💚♻️

Vi bruger meget tid på at finde lokale projekter, der gør en forskel. At møde ildsjælene bag og høre deres historie.

Og ikke mindst, så elsker vi, når vi kan flette disse oplevelser ind i din rejse - det giver bare et andet og dybere perspektiv på en destination og giver samtidig tilbage til dem, du besøger ♻️💛

Da Anne var på Bali i december tog hun på vandretur med kvinderne fra Munti Gunung - et fattigt område tæt på Mt. Batur. Turene er startet af en schweitzer, der undrede sig over, at de mange tiggere i turistområderne i det sydlige Bali alle kom fra Munti Gunung, når han spurgte. Han tog dertil og fandt ud af, hvor fattigt et område det var - uden vand, elektricitet eller jobmuligheder.

Han startede derfor en foundation, som siden 2011 har bygget 39 vandtanke, lært de lokale om sundhed og undervist de lokale kvinder i håndværk♻️. Kvinderne har lært at sy hængekøjer (med hjælp fra en gut fra El Salvador), flette fine kurve af bambus og palmeblade, at fremstille smukt batik og cashewnøds-produktion. Her er altid gang i noget - en konstant udvikling af nye tiltag for at forbedre levestandarden 💚🪡🌿🧶

Kvinderne skiftes til at være med som guide på trekkingture, så indkomst spredes på flere hænder... Og vi lover, at du får en ganske unik oplevelse, som giver mening på så mange planer ❤️🧡💛💚💙💜

Findes der lignende projekter, vi skal kende?

Du har sikkert hørt om Gili-øerne, men kender du de hemmelige Gili-øer? 🌴👣☀️💚 Kom med Anne til et af vores absolut favor...
29/02/2024

Du har sikkert hørt om Gili-øerne, men kender du de hemmelige Gili-øer? 🌴👣☀️

💚 Kom med Anne til et af vores absolut favorit-gemmesteder:

“...Bare 5 min sejlads i lokal træbåd fra Lombok og jeg lander den skønneste, familiære atmosfære på øen Gili Asahan. Jeg smider skoene og tager dem først på igen, da jeg forlader øen. Jeg føler mig hjemme og kommer med det samme helt ned i gear 🧘‍♀️👣🌿

Gili Asahan Eco Lodge er bygget i pagt med naturen - alle bungalows er simple, men stadig med alt man behøver. Som de siger: ‘Simplicity doesn’t mean sacrifice’.

Jeg nyder den lækreste morgenmed med udsigt til stranden mens de smukke, vilde heste går rundt og græsser mellem hytterne. Man kan snorkle direkte fra stranden eller sejle i kajak til den lille naboø Gili Goleng. Vandet er klart og roligt. Husk også at gå op på toppen af øen og nyd den smukke solopgang og ligeledes solnedgang - tag evt en kold Bintang med :-) 🐎🤿🐠🛶🍹

Gili Asahan er virkelig drømmende smukt og jeg havde ikke lyst til at tage herfra igen.” 💚

➡️ Læs mere om Gili Asahan Ecolodge her: https://www.wetravel.dk/indonesien/hoteller/gili-asahan-eco-lodge-ved-lombok

Bali (langt) væk fra mængden - midt i rismarkerne? 💚 🌾Vi er vilde med Indonesien, men ikke med overturistede områder, de...
26/02/2024

Bali (langt) væk fra mængden - midt i rismarkerne? 💚 🌾

Vi er vilde med Indonesien, men ikke med overturistede områder, der hverken gør noget godt for din eller de lokales oplevelse 😬. Da Anne var i Indonesien i december var hun bl.a. på jagt efter et lille eco-lodge i rismarkerne og har fundet et ganske særligt sted:

“...Midt på Bali, i et smukt naturområde kun 15min gang fra regnskoven og med udsigt over rismarkerne, ligger en lille oase og smuk ecolodge.

Stedet er familiedrevet og har kun lokale ansatte, der har været hos dem igennem mange år. Her er en ganske særlig atmosfære, som mærkes overalt, når man bevæger sig rundt i det frodige, grønne område 🦎🌴🌱🌳

Her er kun 6 små bungalows i skøn, traditionel balinesisk stil, en lille naturpool og sågar en sauna, der opvarmes af brænde. Der er også en yoga sala og hyggelig restaurant med lækkert menukort 🍜

Og så tager de deres ansvar seriøst og arbejder for at gøre ecolodgen så bæredygtig som muligt med omtanke for naturen, lokalsamfundet og kulturen 💚♻️”

Vi er vilde med stedet - at du kan komme væk fra Balis ofte massive mængder og samtidig få en bedre oplevelse tæt på rismarker og lokalkultur. Men det kan Anne fortælle meget mere om 💌 [email protected]

Sig hej til Anne 👋🏼 - en berejst kvinde, der kender Asien bedre end de fleste 👣Faktisk er Anne ikke helt ny i vores lill...
22/02/2024

Sig hej til Anne 👋🏼 - en berejst kvinde, der kender Asien bedre end de fleste 👣

Faktisk er Anne ikke helt ny i vores lille rejsebiks - hun startede hos os i december med en tur til Indonesien for at besøge de små, hjertelige guesthouses, boutiquehoteller og ecolodges vi arbejder med - og finde nye. Det skal vi nok fortælle mere om senere 🤿🐠

Men Anne er bestemt ikke ny i rejseverdenen - hun tog sin første oversøiske rejse i 1992 - til Japan og Thailand - og startede i rejsebranchen en håndfuld år senere. Siden har hun arbejdet med eventyr-rejsende, været i et flyselskab (bedre kendt som "Anne fra Thai (Airways)" og bestyret et resort i Thailand.

Sidstnævnte blev til knapt 5 år med bopæl i Thailand, så det land kender hun ganske godt - især de hjørner, hvor de færreste turister kommer og smilene er ekstra store.

Hun har også cyklet langt ind i Laos, sejlet i Østens farvande, vendt tilbage til Vietnam flere gange og elsker Indien, hvor hun bl.a. har arbejdet hos Mother Theresa 🙏🏼📿

Vi er så glade for at have Anne med i vores lille verdensfirma - og fordi I har taget så godt i mod hende🧡 Hun har allerede skræddersyet rejser til Thailands ypperlige resorts, Vietnam væk fra alfarvej og Indonesiens skønneste eco-lodges og koralrev.

Du kan altid skrive til Anne på 💌 [email protected]

Tak for dig, Anne og velkommen til vores lille rejsebiks 💚🌱

Vi har sagt det (mange) gange før...Smid din bucket liste væk og omfavn i stedet verden uden for spandens kant 🪣🌴👣For de...
04/02/2024

Vi har sagt det (mange) gange før...

Smid din bucket liste væk og omfavn i stedet verden uden for spandens kant 🪣🌴👣

For der findes bucket lister for alverdens ting - ikke mindst rejser. Men når et begreb går viralt og hjemsøger os i alle verdensdele og på tværs af alder, så ender det sjovt nok med, at vi render i hælene på hinanden 🚶🚶‍♀️🚶🚶‍♂️👩‍🦯🚶‍♂️🚶‍♀️

Og det inspirerer os i We Travel 💚🌿♻️

Det er en af grundene til, at vi altid søger væk fra turistmotorvejen; sætter fokus på de andre byer, de oversete hoteller, de glemte øer. For det er bare ikke turister i spandevis vi rejser for at opleve 😬

Og spørgsmålet, der melder sig er derfor om vi mon kunne finde noget i stedet for?

➡️ Om der er! Du kan starte her: https://www.wetravel.dk/inspiration/artikler/har-du-en-bucket-list-saa-toem-den

Hvilke andre steder ville du skippe?

06/01/2024

SOMMER står ikke ligefrem for døren..men at tænke på din sommerrejse gør ☀️🌴

Ja, vi ved godt at det lyder skørt, men vores små, hjertelige hoteller biver hurtigt udsolgt.

Vi samarbejder nemlig primært med små boutiquehoteller 💚, eco-lodges 🌿, trætophytter 🛖, safari-camps 🏕, haciendas ✨, surf-shacks 🏄‍♀️, små eller private både⛵️ og vilde villaer 💎

- alt sammen drevet af passionerede ildsjæle der ønsker at gøre en forskel og give jer en uforglemmelig oplevelse ✨💛
..og det er dér, vi ønsker at sende jer til.

Vi har samlet 9 bud på forunderlige og anderledes rejser med omtanke - perfekt til sommermånederne:

➡️ https://www.wetravel.dk/sommerrejser ☀️🌴

Vi er lidt nysgerrige - har du booket din sommerferie endnu - og hvor til?

KUNSTEN AT KEDE SIG SÅ ABERNE SYNGER 🐒🌴Mikkel sluttede 2023 af med en tur til Thailand og har længe drømt om at tage fam...
03/01/2024

KUNSTEN AT KEDE SIG SÅ ABERNE SYNGER 🐒🌴

Mikkel sluttede 2023 af med en tur til Thailand og har længe drømt om at tage familien med til BABA Ecolodge. Læs med:

"...Et besøg på BABA er et møde med naturen i sin reneste form. Det er svajende palmetræer, hvor bladene gynger og hvisler, fordi aberne hopper fra gren til gren.

Her er meget autentisk, forklarer jeg Pippi. Hun tænker det tydeligvis anderledes. Jeg er helt blown away, siger hun."

Kom med Mikkel og familien til BABA, helt tæt på naturen og til ferie i særdeles langsomt tempo 👣💚🐒🌴

➡️

Et besøg på BABA er et møde med naturen i sin reneste form. Det er svajende palmetræer, hvor bladene gynger og hvisler, fordi aberne hopper fra gren til gren.

Kære jer,Tak for året, der er gået.Tak for eventyrlysten. Tak fordi I følger os (og stadig læser med 🙃)Tak fordi I rejse...
01/01/2024

Kære jer,
Tak for året, der er gået.
Tak for eventyrlysten.
Tak fordi I følger os (og stadig læser med 🙃)
Tak fordi I rejser med os.
Tak fordi I anbefaler os til venner, familie, naboer, kollegaer… 🥹
…Og tak fordi I gør vores drøm om rejser, der gør en forskel, til virkelighed 💚🌱

2023 var (endnu) et vildt og fantastisk år i We Travel 🌟 Eventyrlysten er stor og viljen til at rejse væk fra mængden, bo på små steder med store hjerter, rejse i længere tid og rejse med omtanke er enorm. Det varmer vores (rejse)hjerter.

Tak til alle jer ❤️🧡💛💚💙💜
Og rigtig god nytår! ✨

Kh Anders, Anne, Berit, Gina, Jakob, Jeanet, Karin, Lars & Mikkel

WE TRAVEL ER IKKE 'BARE' ET REJSEBUREAU..... det er et værdifællesskab 💚♻🌱Hvad binder sådan et lille verdensfirma som vo...
26/12/2023

WE TRAVEL ER IKKE 'BARE' ET REJSEBUREAU...
.. det er et værdifællesskab 💚♻🌱

Hvad binder sådan et lille verdensfirma som vores sammen? Altså ikke blot os i We Travel, men også vores gode partnere rundt i verden, de formål vi investerer i og vores helt fantastiske kunder? Det har Lars reflekteret over her midt i en juletid. ❤️🧡💛💚💙💜

"Der er ingen tvivl om at vi i We Travel er fascineret af at besøge ildsjæle i 3. verdenslande, der driver turisme, der skaber reel positiv forandring lokalt, og samtidig kreerer store oplevelser med perspektiv for den besøgende. Det er derfor vi er medlem af The Long Run, som er båret af sådanne persontyper.

Det er som at se et velfungerende fodboldhold ⚽🏃

- Et motiveret hold af spillere, en trænerstab der har passion og hjerte. En forbindelse til nærmiljø, familie og fans, der binder det sammen. Alle tager ejerskab. Men det kræver en historiefortælling, som er båret af mere end bundlinje og vækst. Eller i fodboldens verden: oprykning eller nedrykning. Det kræver simpelthen mere substans, hvis man vil have reelt engagement og hjerteblod 🧡

For en del år siden, var jeg heldig at opleve en årrække, hvor sol og måne stod helt rigtigt. Alle... ➡️ læs resten på: https://www.wetravel.dk/ansvarlighed/artikler/we-travel-er-ikke-bare-et-rejsebureau-det-er-et-vaerdifaellesskab

Med ønsket om en god jul og et godt nytår 💚 🎄 🌟

Kh Anne, Anders, Berit, Gina, Karin, Jakob, Jeanet, Lars & Mikkel

We Travels opgave er simpel, men svær. Fastholde det spændningsfelt hvor alle interessenter kan se sig selv i projektet og får noget med hjem, og her tænker vi ikke kun på penge. Det er den vigtigste opgave i We Travel fremadrettet. Alt andet er sekundært.

Store rejseoplevelser, der går lige i hjertet 💚Fra Indonesiens fjerneste hjørner til Costa Ricas hemmelige strande - mød...
25/12/2023

Store rejseoplevelser, der går lige i hjertet 💚

Fra Indonesiens fjerneste hjørner til Costa Ricas hemmelige strande - mød mennesker med noget på hjerte og oplevelser, der gør en forskel. Både for dig og dem du besøger:

- https://mailchi.mp/wetravel.dk/store_oplevelser_julehilsen_2023

Rigtig glædelig jul

DER ER BALI - og så er der lige de 14.000 andre øer 🏝⛵️👣Indonesien er et ørige, der strækker sig over 5.000 km (og tre t...
18/12/2023

DER ER BALI - og så er der lige de 14.000 andre øer 🏝⛵️👣

Indonesien er et ørige, der strækker sig over 5.000 km (og tre tidszoner) fra Sumatra i vest til Irian Jaya i øst. Og selvom vi (også) er glade for Bali (og mener du sagtens kan komme væk fra mængden), så er de tusindvis af andre øer endnu vildere, men bare uopdagede i stor stil.

Og så er der nogle vilde hoteller - små og med hjertet på rette sted 🧡💛💚

Med så stort et ørige kan vi ikke hævde, at vi kender hele Indonesien ud og ind. Men tilsammen dækker vi (Anne, Berit, Jakob, Lars og Mikkel) alligevel fra Sumatra i øst til Raja Ampat i vest 🇮🇩

Alene indenfor de sidste tre måneder har vi været i tre forskellige hjørner af landet:

💙 Berit var på Singapores naboøer, Bintan, Nikoi Island og Cempedak Island for at komme helt tæt på hoteller, hvor ansvarlighed er vævet ind i deres DNA.

💙 Lars var på vilde, utæmmede og smukke Sumba for at besøge Sumba Hospitality Foundation, Maringi Sumba Hotel og NIHI - alt sammen med fokus på, hvordan turisme kan gøre en gennemgribende forskel.

💙 …og så har vi fået ny kollega, Anne. Hun er netop nu på opdagelse på Bali, Lombok, Gili-øerne (både de kendte og de hemmelige) og i Komodo øhavet - selvfølgelig væk fra alfarvej og for at besøge små steder med virkelig store hjerter.

Både Anne og hendes eventyr kommer du til at høre meget mere om. Du slipper heller ikke for at høre om Indonesien generelt - som både er Bali og 14.000 andre øer 🌴☀️🧡

Du kan læse mere om vores Indonesien her:
➡️ http://wetravel.dk/indonesien

Får billederne også dig, til at drømmer om Indonesien?

Lars har haft Børsen Pleasure med til “the forgotten island”, Sumba 🇮🇩🏄- det er vild og utæmmet skønhed i et fjernt hjør...
16/12/2023

Lars har haft Børsen Pleasure med til “the forgotten island”, Sumba 🇮🇩🏄

- det er vild og utæmmet skønhed i et fjernt hjørne af Indonesien. Og det er hjem for et af verden bedste hoteller, NIHI.

Det kan du læse om i Børsens artikel, der også kommer ind på, hvordan turisme kan være med til at gøre en forskel:

➡️ https://borsen.dk/nyheder/pleasure/velkommen-hjem

Har du ikke Børsen abonnement, kan du her læse historien om hvordan en tre ugers trekking-tur i telt på tværs af Sumba i 1988, endte med verdens bedste resort.
Lars fik historien af NIHIs grundlægger, Claude, over en lokal Bintang øl i solnedgangen 🍺🌅 Nihiwatu med verdens bedste surf var født:

➡️ https://www.wetravel.dk/indonesien/hoteller/nihi-sumba

Men Sumba kan fint gøres på anden vis - og meget mere betaleligt. Kom med til Sumba, surf og små hoteller drevet med hjertet 💚🌿

➡️ https://www.wetravel.dk/indonesien/rejser/sommereventyr-i-indonesien-surf-sumba-og-suveraen-snorkling

Sumba kommer du nok til at høre meget mere om i det nye år
❤️🧡💛💚💙💜

Adresse

Prinsesse Maries Allé 17, 1. Tv
Frederiksberg
1908

Telefon

+4578788989

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når wetravel.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til wetravel.dk:

Videoer

Del

Rejser med socialt ansvar

Vi sælger rejser, der gør socialt ansvar til en integreret del af oplevelsen. Rejser, der både er unikke, fordi de er håndsyede af eksperter, og ansvarlige, fordi lokalbefolkningen får noget ud af jeres besøg. Rejser, der er luksuriøse, fordi de er særligt udvalgte - ikke fordi de nødvendigvis er dyre. Rejser, der har mennesker i fokus.

Rejsebureauer i nærheden


Andre Rejsebureau i Frederiksberg

Vis Alle

Du vil måske også kunne lide