Gengangeren, Nørre Farimagsgade 19 Kld. København K, København (2025)

24/12/2024

Gengangerens københavner-julehistorier
Låge 24 - 24. December

Kære læsere.
Tak fordi I har fulgt med i Gengangerens julekalender.

Så er det blevet tid til sidste låge, for nu står julen for døren.
I Peters Jul sov Peter og hans søskende næsten ikke natten før den 24., på grund af glæde :-)

I mange hjem er det almindeligt, at børnene får noget legetøj i en sok den 24. når de står op, så de har noget af fordrive tiden med inden juleaften.
Denne låge i kalenderen bliver i dagens anledning også lidt længere end normalt, så jer der ikke er ved at gå op i limningen af juletravlhed med oppyntning og madlavning, har noget at fordrive tiden med ;-)

Den 24. markerer både en begyndelse og en afslutning.
En begyndelse på julen, men en afslutning på alle de forberedelser, som for mange gør december både meget hyggelig, og meget travl.
En julekalender er jo et eksempel på noget der slutter, når julen begynder. Også denne. Der kunne skrives mange flere historier om julen, men
"Børn nu er jeg blevet træt
Og I får ej mere", som der syngers i "Højt fra træets grønne top.

Den kommercielle jul har pakket sammen for denne gang. Blandt andet er julemarkederne forsvundet, hvilket dog har den fordel, at vi har fået byens smukke pladser tilbage.

Nu begynder den rigtige jul.
I følge en landsdækkende avis, kunne man i går erfare, at mange - især yngre - ikke aner, hvorfor vi holder jul.
(De har nok ikke læst denne kalender ;-) )
Den kristne juls grundlag er miraklet. Jesu fødsel. Men derudover forbinder mange julenat med mirakler i det hele taget.
Et andet - om end mindre - mirakel, udspillede sig for godt 200 år siden i en lille by i Østrig, hvor verdens mest kendte julesang blev til:

Sneen lå tykt foran Sankt Nikolaus Kirke juleaftensdag, i den lille østrigske by, Oberndorf.
Året var 1818, og den unge præst, Joseph Mohr, var i gang med forberedelserne til den forestående midnatsmesse julenat.
Men noget var ikke helt som det skulle være. Kirkens orgel var gået i stykker pga. oversvømmelse, og den høje sne udenfor gjorde, at han ikke kunne få en reparatør ud til kirken med så kort varsel.
Så kom han i tanker om et digt han skrev for 2 år tidligere. Han fandt det frem fra skuffen, og viste det til kirkens organist, Franz Xaver Gruber, og bad ham om i hast at komponere en melodi, som han kunne spille på guitar.
På nogle få timer fik Gruber sat musik til digtet, ”Stille Nacht”, og denne julenat blev salmen så – med guitar og kor - opført første, men bestemt ikke sidste gang.
Hvad Gruber og Mohr ikke kunne vide, var, at de havde skrevet intet mindre end et verdensh*t. Stille Nacht er den mest spillede julesalme verden over.
I Danmark kender vi den som ”Glade jul” med tekst af B.S. Ingemann.
Glade jul er en af de salmer, der som regel synges ved den årlige julegudstjeneste.

For mange danskere er det denne ene gang om året de går i kirke.
Det var først i 1992, at julegudstjenesten blev obligatorisk. Indtil da, måtte de enkelte kirker selv vælge, om de ville afholde gudstjeneste juleaftensdag. Det er heller ikke så længe siden, at den 24. december var halv arbejdsdag for mange.

At gå til gudstjeneste juleaftensdag er et forholdsvis nyt fænomen. Frem til midten af 1800-tallet gik man ikke i kirke på dette tidspunkt. Enten gik man til midnatsgudstjeneste, eller også gik man til gudstjeneste julemorgen, den 25. Hvis man da overhovedet gik i kirke i forbindelse med julen. Det var der mange, der ikke gjorde. Men det skulle ændre sig.

Da København for alvor blev industrialiseret, og vandringen fra land til by tog fart, byggedes en masse kirker i byen i begyndelsen af 1900-tallet. Der skulle være en kirke for hver 8000 indbyggere, så derfor er der i dag så mange kirker i København fra denne periode.
Mange var kommet til byen for at få en ny og bedre tilværelse, men for en del endte det i ensomhed, ledighed og druk. En del fandt
trøst i kirkerne, ikke mindst juleaften.

I løbet af 1900-tallet blev det så mere og mere almindeligt at gå i kirke juleaftensdag, både på land og i by. Så da kirken fik ny alterbog i 1992, blev julegudstjenesten obligatorisk.
Som regel er det denne ene dag om året, hvor næsten alle kirker fyldes til sidste plads. Mange kirker afholder endda flere gudstjenester i løbet af dagen.

Mere end halvdelen af danskerne overværer en gudstjeneste juleaftensdag. Enten ved at gå i kirke, eller se den i TV.
Skal man i kirke i dag, skal man komme i god tid, hvis man vil sidde ned.
Men der skal nok blive plads til alle, hvis man rykker tæt sammen.
For julen er også hjerternes fest.

Denne kalender har handlet om julen set fra et københavnerperspektiv. Men netop den 24. er der ikke noget specielt københavnsk over, da det er denne ene dag om året, hvor langt de fleste danskere -dog med visse egns-forskelle - stort set laver det samme. Fra Gedser til Skagen, og København til Fanø. Spiser det samme, synger det samme, pynter op med de samme ting- kort sagt: Gør det samme. Ikke ALLE, men de fleste, Ikke ALT, men det meste. Derfor er denne sidste låge ikke specifik københavnsk.

Oprindelig var juleaften en såkaldt “Vågenat”. Og I de sene timer kunne man lige så godt fordrive tiden med hyggelige ting imens. Juleaften – før midnat - har ikke helt samme betydning i de fleste lande, som den har i Danmark, Sverige og Norge. Først julemorgen, den 25., deles gaverne ud.

Ideen om, at julemanden (Santa Claus) ankommer i en kane med 8 små rensdyr, med legetøj til børn, stammer fra digtet “A visit from Skt. Nicholas” (1823), af den amerikanske præst, Clement Clarke Moore. Det indledes med: “T`was the Night Before Christmas “, og er lige så kendt af amerikanske børn, som “Jeg glæder mig I denne tid” er af danske.
Hvis man ikke længere tror på julemanden, er det muligt at leje en fra et udlejningsbureau. Især små familier, hvor der ikke er en gammel onkel der kan klæde sig ud, kan få besøg af en professionel julemand der deler de I forvejen indkøbte gaver ud til børnene.
Inden uddeling af gaver er dansen om juletræet. Denne skik med at tage hinanden I hænderne, og gå syngende rundt om træet, er formentlig opstået her i Danmark.

I dag har de fleste sikkert set det pyntede træ I forvejen. Men I gamle dage var det festens højdepunkt, når det pyntede træ blev afsløret. Tændt med levende lys, og fyldt med pynt og slik.
Det der synges rundt om træet, er en blanding af den verdslige og den kristne jul.
Sange som Højt fra træets grønne top, og "Sikken voldsom trængsel og alarm” er nærmest opskrifter på, hvordan en dansk jul skal forløbe. Til og med den 24. 🙂
- Hvor salmer som “Et barn er født I Betlehem og Det kimer nu til Julefest – kort og præcist fortæller den religiøse side af julen om Jesu fødsel.

For nogle er julen nærmest slt før den er begyndt. Når maden er spist, den obligatoriske mandelgave-marcipangris er uddelt, dansen om juletræet er færdig, og papiret flået af gaverne, så er der mange, der allerede julemorgen eller 2. juledag sætter deres juletræ ud til skraldemanden.

Det er lidt forskelligt fra land til land, hvornår julen præcis begynder og slutter. Men selve julenat har stor betydning for både katolske og protestantiske lande.
Og det er netop også julenat, at de mest fantastiske juleeventyr udspiller sig:

En filmklassiker, der næsten hvert år kan ses på TV i julen, er Frank Capras film “Det er herligt at leve” (1946) med James Stewart, der spiller det hjertens gode menneske, der julenat vil begå selvmord, men reddes af en engel, der viser ham, hvordan det hele ville se ud, hvis han aldrig havde levet. Og her opdager han, hvor værdifuldt hans liv har været, og hvor stor en betydning han har haft for mange menneskers liv.

En anden jule-klassiker med Happy Ending er “Et Juleeventyr” af Charles Dickens.
Om Scrooge; en gammel, sur, jule-hadende og nærig mand, der julenat får besøg af 3 ånder: Fortidens, nutidens og fremtidens, og julemorgen vågner som et nyt og godt menneske.
Den er lavet I utallige filmversioner. Komikeren Rowan Atkinson har lavet en misantropisk parodi på den, hvor Scrooge starter som et rart menneske, men ender som en modbydelig stodder 😉

Disse, og mange andre juleklassikere, der taler til det gode i os, vil rulle hen over skærmene i de kommende dage.
I Peters Jul går “Den gamle jul” rundt i staden og lytter ved dørene, om børnene inde i husene er artige eller uartige. Hos de gode børn tænder han lys, hos de slette, løber han ud på gaden igen.
Så julen handler om, at alle skal opføre sig godt, eller I det mindste lidt bedre end de plejer.
Og gør man ikke, så går det ilde:

“Se der hvor julen ej gik ind, hvor ej han ville tænde
Har lysene et dårligt skin, og vil slet ikke brænde
Men der hvor Julen har dem tændt, de stråle og de skinne
Og derpå har nu let man kendt, om Julen var derinde”

Der kunne skrives mange flere historier om julen, men nu er vi nået til vejs ende.
Både denne og andre julekalendere slutter, forretningernes julepynt er væk, de fleste julemarkeder har pakket sammen (Tivolis meget anbefalelsesværdige julemarked kan dog besøges frem til 3. januar).

Og så er det tid til at tage fat på julen.
I ønskes alle, kære læsere, en rigtig glædelig en :-)

23/12/2024

Gengangerens københavner-julehistorier
Låge 23 - 23. December

Mange af julens traditioner er forholdsvis nye.
Men traditionen med at spise masser af mad, har været der lige så længe som julen selv.

Madglæden ses tydeligt i gadebilledet.
Når køen foran slagteren, som her hos Slagter Larsen på Amagerbrogade, er lige så lang som køen til en Rolling Stones-koncert, så ved man, at julen står for døren.

Især i gamle dage, før det elektriske lys og centralvarmen, har man virkelig haft behov for en højtid, hvor der blev festet og spist god, fed og nærende mad. Man skule også have noget at stå imod med til den lange og kolde vinter der lå forude.

En del af den julemad der blev spist for bare 100 år siden, er dog delvist gledet ud i mørket.
De store mængder af grød, er nu afløst af lidt Ris a`lamande den 24. efter julemaden.

Juleøllet er hos mange blevet byttet ud med vin, og juleskinken, der i mange år var meget populær, er også gledet noget i baggrunden.
Julemaden i gamle dage var meget salt, og det store fad med saltkød og pølser af mange slags, herunder blodpølse, er heller ikke så in længere.

Juleaften er det især flæskesteg der spises, og den tidligere julegås er hos de fleste skiftet ud med and. Gåsen er, som det ses på billedet, også så stor, at der skal mange til at sætte den til livs. Rødkålen og de brunede kartofler er også stadig populært.

Selvom de fleste juleborde i Danmark stadig ser meget ens ud, (selvom der er visse regionale forskelle mht. egnsretter), så er den konsensus, der normalt er om julemaden, ved at være i opbrud.
I dag er der frit valg på alle hylder, og nogle har byttet den gammeldags julemad ud med anden spise.

Julemaden handler jo ikke blot om mad. Måltidet betyder også fællesskab, og det er måske ikke længere helt så fasttømret i disse tider, hvor individualiseringen hersker, og mange har specielle madpræferencer.
I gamle dage var det utænkeligt, at alle ikke spiste alt hvad der var på julebordet. Men i dag vil der ofte være en eller flere til en julemiddag, der kun kan spise mad, der eksempelvis skal være:
Glutenfri, økologisk, spelt, Palæo, Vegansk, Raw, Laktosefri etc.
Dette betyder en større individualisering af måltidet, til fordel for det gamle bordfællesskab. Etik, sundhed og æstetik, er for mange vigtigere end selve traditionerne.

Julemaden har altid været meget kødbaseret. Alligevel har nogle af de gammeldags slagterforretninger måttet lade livet.
Slagteren ved Kultorvet er en af dem. Her blev visse traditioner holdt i hævd. Her kunne man stadig få blodpølse, og man blev ekspederet af folk med bowlerhatte, der jo i gamle dage var en fast del af slagterens påklædning.
Forretningen, der etableredes i 1888 af slagtermester Niels Hansen, kombinerede det gammeldags med det moderne. Eksempelvis, at alt kød var økologisk, og forretningen skiltede med, at den gik meget op i dyrevelfærd. Den traditionsrige forretning måtte dreje nøgle om sidste år, og det er så symptomatisk for butiksdøden i indre by, at der stadig ikke er kommet noget i lokalerne.

I de seneste år har flæskestegen og andestegen fået et vist modspil fra det stigende antal veganere og vegetarer, der finder på alternativ julemad, og som kan synge med på Shubiduas “Rap Jul”:

"Se julen fra en ands synspunkt.
Den er sku ikke særlig skæg.
Bare ned med svesken,
Og op på disken.
Så har jeg lagt mit sidste æg.
Alle Går og får en lille fjer på.
Mens jeg bli'r ribbet fra hver dun.
Jeg kan ikke forstå at de kan.
Jeg ku`aldrig plukke en and"

Shubidua skulle dengang bare vide, at der her, godt 30 år senere, er nogen der spiser “Vegansk Andesteg”. Ligesom forloren skildpadde aldrig har indeholdt skildpadde, og nutidens æbleskiver - modsat æbleskiverne i gamle dage - aldrig har været i berøring med et æble, behøver andestegen jo sådan set heller ikke at indeholde and 😉

Men selvom flæskestegen og andestegen, nok hører til den julemad, der næppe bliver slået af pinden foreløbig, så ændrer store dele af julemaden sig over tid, som den altid har gjort.
Om man er til flæsk og and, eller tofu og spelt, så vil en tradition dog forhåbentlig leve videre:
At alle, der er forsamlet, spiser i fællesskab med de andre, og ikke foran TV.
Bare denne ene gang om året 😉

22/12/2024

Gengangerens københavner-julehistorier
Låge 22 - 22. December

Så er der kun 2 dage til jul, og årets korteste dag, vinterjævndøgn, blev rundet i går.
Midt i glæden over, at lyset vender tilbage, må vi ikke glemme, at mørket jo er forudsætningen for al den smukke julebelysning der er over alt. Den mørke tid har sin helt egen charme.

Så der er kun få dage tilbage af juleforberedelserne. Og har man ikke været i god tid, kan et vist kvantum af julestress måske indfinde sig her i december-hygggen. For kan man nu nå det hele inden den 24?

Indtil slutningen af 1990erne kunne man nå at købe julegaver indtil den 24. kl. 12. Men nu er den 23. sidste dag.
Med mindre at man laver gaverne selv, som den tyske børnelæge, Heinrich Hoffmann, der i julen 1845 ledte efter en julegave til sin lille søn i form at en billedbog. Men han fandt bøgerne for dårlige og upædagogiske, og besluttede sig for at købe en bog med blanke sider, og så selv lave billeder og tekst.
Det skulle blive til den bog, der på dansk kom til at hedde ”Den Store Bastian”.
I gamle dage fik man den gratis hos de københavnske boghandlere op til jul, hvis man havde købt andre af sine julegaver der.
I bogens forord til barnet står blandt andet:

"Er du artig, ikke kræsen
Falder ej og skraber næsen
Passer på dig legetøj
Ikke gør for megen støj
Fader ingen sorg forvolder
Moder smukt i hånden holder
Så skal kære barn du have,
Denne bog som julegave."

1800-tallets pædagogik var noget anderledes end i dag. Tekst og tegninger i bogen omhandler uartige børn der lider skrækkelige straffe. De dyppes i blæk, sendes til månen, får klippet fingrene af, dør af sult og brænder til aske. Alle, fordi de har været ulydige mod deres forældre. Og med den slags julegaver, hvem har så egentlig brug for gaver?

Men langt mere skræmmende "gaver" har tidligere været i spil:
I senmiddelalderen var det nemlig blevet spået, at København skulle gå under juleaften. Det siges, at det i mange år var kutyme, at kongen derfor aldrig var på Københavns Slot julenat 🙂

Denne gamle spådom mente nogle var ved at gå i opfyldelse for 57 år siden:
I 1967 havde en taxachauffør fra Brønshøj en underlig oplevelse. Da han i en sen nattetime vendte hjem til sin lejlighed efter 12 timers taxakørsel, fik han besøg af et rumvæsen, der kaldte sig Orthon. Orthon fortalte, at jorden var tæt på udslettelse i en atomkrig. Han ville den kommende tid tale gennem taxachaufføren, der hed Knud. Det blev begyndelsen til den såkaldte Orthon-bevægelse i Danmark, der i løbet af 1967 fik et par tusinde tilhængere.

En efterårsdag fortæller Orthon, at København vil blive ramt af et atomangreb julenat, og at bevægelsens medlemmer skal skynde sig at skaffe 30 tons bly, så de kan opføre en bunker i Borup, der ligger en halv times kørsel fra København.

Bevægelsens medlemmer fik susende travlt. Der blev købt bly, og gravet et 6 meter dybt hul. Bunkeren stod færdig den 22. december, men så gav Orthon ordre til, at den alligevel ikke skulle bruges, da han i stedet ville teleportere folk op i et rumskib, og redde dem fra den altødelæggende krig. Bevægelsen holdt et pressemøde dagen før jul, og man satte sig julenat til at vente på dommedagen, der som bekendt aldrig kom. Bunkeren blev fjernet af kommunen, og bevægelsen gik i opløsning.

Heldigvis er almindelige menneskers juleræs mindre dramatisk end at forberede sig på dommedag. Men gaveræset kan give mange mennesker spat.
Når alle juleforberedelsernes gøremål så er i hus, så kan man sætte sig ned og håbe på den hvide jul, som faktisk er en ret stor sjældenhed. Statistisk kommer den kun 7 gange på 100 år, og i år skal der vist noget af et mirakel til for at få den.
For hvid jul kræver nemlig, at næsten hele landet er dækket af sne den 24. kl. 16. Ofte har der været lokal sne til jul, men det er ikke så tit her i København, hvor sneen næsten altid smelter meget hurtigere end på landet.
Hvid jul bliver det ikke i år. Ikke engang lokalt.
Med udsigt til 6 grader den 24. december må vi konstatere, at julesneen igen faldt i november. Ligesom i 2023, og mange andre år.

Men i både 2009 og 2010 skete det. HVID JUL!
Og her blev julen mere hvid, end de fleste brød sig om. Store dele af Danmark, herunder Bornholm, Møn og Lolland Falster sneede bogstavelig talt inde.
Snedriverne var så høje, så de fleste bandede Frank Sinatras & Bing Crosbys klassiker,
”I`m dreaming of a white Chrismas” langt væk.
Men savner man julesneen, kan den ses på postkort, og i en del af de julefilm, som mange måske vil fordrive juledagene med.

EN ting er dog mere vigtig for de fleste end julesne og gaver.
Julemaden.
Den vil bliver sat under lup i morgendagens låge.
I medens kan man nyde denne sidste søndag i advent. Husk at tænde de 4 lys i adventskransen :-)

21/12/2024

Gengangerens københavner-julehistorier
Låge 21 - 21. December

Julen er ikke blot forbundet med konsum og hygge, men er også for mange en reminder om, at man skal gøre det gode, og leve op til kristendommens bud om næstekærlighed.
"Hvert år må man blive en bedre dreng" siger faderen til Peter i Peters jul.

Den frygtelige tragedie i går aftes på et julemarked i Magdeburg, vidner desværre om, at selv julen ikke kan holde det onde væk.
Men heldigvis rummer julemåneden meget positivt, og det vil denne låge handle om:

En decemberdag i begyndelsen af 1940erne, nogle få dage før jul, står en 14-årig dreng på byens hovedpostkontor og sorterer julepakker.
Han kigger grundigt på hver enkelt julepakke, og slår modtagerens navn op i den såkaldte takseringskalender, for at tjekke, hvor mange penge modtageren tjener om året.
Pakkerne til de mest velhavende, smider han ned i en særlig sæk, som han får sendt til sig selv. Juleaften, efter julemaden hos sine forældre, ifører han sig julemandskostume, og tager ned i byens slumkvarterer, og deler pakkerne ud til de fattige.

Ovennævnte er ikke en virkelig hændelse, men fra den svenske tegnefilm, ”Karl Bertil Jonssons juleaften”. En film, der i Sverige er lige så fast en tradition 24. december, som Disneys Juleshow.
Filmen om Karl Bertil Jonsson, der tager fra de rige, og giver til de fattige, siger noget om, at de fleste synes, at man skal gøre noget ekstra i julen for dem der har det svært.
Filmens pointe er, at Karl Bertil Jonsson er klar til at tage straffen for sit tyveri, men da han tager hele Stockholm rundt for at undskylde overfor alle de velhavende mennesker, han har taget pakkerne fra, hyldes han som en helt. De velhavende synes, at han har gjort noget prisværdigt.
Men heldigvis er Karl Bertils metode ikke så nødvendig i julen. For julen tilskynder de fleste til at give noget mere end de plejer. Det kan man se i mange hjælpeorganisationer, der uddeler julehjælp til betrængte familier.

Et at Frelsens Hærs mottoet er:
"Ingen fortjener en tom tallerken juleaften"
Mange mennesker laver frivilligt arbejde i forbindelse med julen, og der samles også flere penge ind end i de øvrige måneder.
Ud over Frelsens Hær, er Dansk Folkehjælp og Børnenes Kontor blot nogle af dem.

På Rådhuspladsen står hvert år en stor bøsse, som man kan smide kontanter i, hvis man synes at det der med elektroniske overførsler er en kende for klinisk og upersonligt.
Pengene går først og fremmest til julekurve, der indeholder noget af alt det som en traditionel jul består af:
Flæskesteg, vin, snaps, frugt, kager og slik.

Der er en bevidsthed i julen om, at alle skal have det godt. Ingen må ”Bære julen ud”, som man sagde i gamle dage, hvilket betød, at en vært ikke måtte lade en gæst gå, uden at vedkommende havde fået noget godt at spise. Eller i det mindste bare en lille kage eller godte.

Selv dyrene skulle betænkes i julen. I Peter Fabers ”Sikken voldsom trængsel og alarm” står der, at:

”Lænkehunden selv får dobbelt sul
Den skal også vide det er jul”

At den sociale bevidsthed har bedre vækstebetingelser i julen, ses også i klassikeren, Peters Jul fra 1870:

”Den fattige Rasmus er kommet herhen
Han har det derhjemme kun dårligt, men
Vi skal ham ret fornøje
Et godt stykke legetøj skal han få
Og moder siger hun vil gå
Og hente min ældste trøje”
Ja-ja. Hans ÆLDSTE trøje 😉

Det var her i 1800-tallet, at julen var blevet den fortrukne anledning til at hjælpe de fattige.
På Københavns Stadsarkiv kan man blandt andet læse om den anonyme velgører, ”S”, der i flere år gav 25 Rigsdaler til, at fattiglemmerne på ”Almindelig Hospital” kunne få en god jul.
Jul handler dog ikke blot om mad og gaver, eller om hvor økonomisk velhavende eller fattig man er, men også om samvær.

Mange er ensomme, og må holde jul alene. Men det forsøger nogen at råde bod på. På Christiania holdes eksempelvis De Juleløses Jul, og mange andre laver lignende arrangementer.
En del private åbner deres hjem for fremmede, så ingen behøver at være ensomme juleaften.
Man kunne ønske, at hjerteligheden ikke blot varede fra jul til nytår, men også fra nytår til jul.
Som der synges i Shubiduas Ønskelisten

Så ku vi andre pænt liste A
For så var det jul hver dag.

20/12/2024

Gengangerens københavner-julehistorier
Låge 20- 20. December

Så er det sidste fredag før jul, og for mange begynder juleferien allerede i dag.
Det vil uden tvivl betyde stor trafikal trængsel.

Julen 1938 satte DSB en bemærkelsesværdig rekord:
Hele 77.000 julerejsende fra København mod vest.
Selvom julen i år nok byder på mindre rejseaktivitet end sædvanlig, så er tallet af julerejsende i dag mere end 20 gange så højt som i 1938.
Turen går især fra øst mod vest. Især mange jyder, der er bosat i København, skal hjem til jul.

Men trafikken kan også gå den anden vej, og engang var det en hel bestemt type af jule-rejsende til København, der skulle blive en af årets store tilbagevendende julebegivenheder i byen.
Det var når dansk-amerikanerne kom hjem med de store juleskibe.

Fra 1940erne, og frem til midten af 1960erne, kom hvert år et juleskib fra Amerika, med ca. 300 dansk-amerikanere ombord.
Dengang, hvor man ikke havde internet og Skype, og hvor det kostede en formue at ringe over Atlanten, var der mange der ikke havde set eller talt med deres familie i mange år.
Så gensynsglæden var stor, når skibe som ”Batory” og ”Gripsholm”, med julegran i masterne, lagde til ved Amerikakaj – ca. der, hvor Oslo-båden lægger til i dag.

Tusindvis af mennesker stod ved kajen med flag og blomster, og bød velkommen.
Der blev grædt mange glædestårer ved gensynene.
Kajen var fyldt med velkomstskilte og bannere, hvor der eksempelvis stod:
”Hallo, I Colorado-Springere
Nu vil vi ikke vente længere” 🙂

Begivenheden var officiel.
Ofte stod Københavns borgmester på kajen, og holdt tale for de hjemvende.
Når skibet stod ind, blev der råbt hurra, og så begyndte et orkester at spille.

Det var som regel Københavns Postorkester (KPM), der stod og spillede ved landgangsbroen.
Orkestret var blevet dannet i 1922 i kælderen under Købmagergades Postkontor, af nogle musikalske postbude, under ledelse af J.C. Pedersen. I begyndelsen var de kun 8, men orkestret voksede sig større og større, og spillede derfor til en masse begivenheder i byen.
Orkestret eksisterer stadigvæk, men Amerikabådene er fortid.
Det samme er Ålborgbåden, Bornholmerbåden, Sverigesbådene – og de mange andre, der også bragte julegæster til byen.
I dag er det stort set kun krydstogtskibe, der lægger til kaj i Københavns Havn.

Det da være hyggeligt, hvis postorkestrene i Danmark (der er faktisk 6 andre udover det i København) stod rundt omkring på banegårdene og spillede for de hjemvendte gæster 🙂
Men en venlig DSB-medarbejder med smil og nissehue er nu heller ikke det værste.
De gør et godt og prisværdigt stykke arbejde, og der er ikke deres skyld, hvis togene er overfyldte eller forsinkede. Husk at smile tilbage.

God tur til alle der skal rejse, selvom en københavner jul er og bliver nummer 1 😉

19/12/2024

Gengangerens københavner-julehistorier
Låge 19. 19. December

"Jesus bliver født på 2. sal,
i Magasin du Nord
Han griner når du trykker på en fodpedal
Siger goddag til sin mor"

Sådan sang Shubidua for godt 40 år siden.
Men det er dog ikke Jesus-figurer og engle der dominerer butiksvinduerne i juletiden, men julenisser.
Men nissen har faktisk intet med den kristne jul at gøre.

Den danske julenisse blev opfundet af den store maler, Constantin Hansen, i 1836, da han opholdt sig i Rom. Julen holdt han med andre kendte danske guldalder-kunstnere, og her stiftede de for første gang bekendtskab med julenisserne: Både nissemænd, nissepiger og nissebørn.
Constantin Hansen vendte tilbage til København i 1842, og så bed julenisse-traditionen sig for alvor fast, især hos de finere borgerskab.

Men selve nissen er langt ældre. Faktisk flere tusind år gammel. Nissen hørte til på gårdene ude på landet. Hver gård havde sin nisse, og der var ikke tale om noget specielt godmodigt væsen.
Nissen var – som i dag – drillesyg, men kunne også være aldeles ondskabsfuld, og bringe gården ulykke.
Derfor gjaldt det om at holde sig på god for med nissen, og blandt andet sætte grød ud til ham, så man ikke ramtes af uheld og ulykker.

I dag har vi et udtryk der hedder: ”Nissen flytter altid med”. Det stammer fra en historie om en mand, der var så led og ked af den nisse der boede i hans hus, at han besluttede sig for at flytte. Alle hans ting blev læsset op på en vogn, men da den kørte afsted med flyttelæsset, sad nissen på ladet og grinte.
For nissen flytter altid med 😉

I dag har vi nisser i alle afskygninger – både i sproget: Vatnisser og hønisser, og: Som havenisser, sprællemænd, kravlenisser etc.
Kravlenissen er en ret ny opfindelse. I 1947 udgav Frederik Bramming 2 ark med små nissefigurer der kunne klippes ud, og klistres op som julepynt. Han kaldte dem ”Kravlenisser”, og de blev udgivet af kunstforlaget Alliance.
Der blev solgt 80.000 eksemplarer, og den store succes fik mange andre til at udgive ark med kravlenisser.
De blev sagsøgt af forlaget, men eftersom ordet ”Kravle Nisse” er sammensat af to meget almindelige ord, kunne man ikke få patent på det.

Faktisk var det kun selve ordet der var nyt. For udklipsnisser i ark var allerede opfundet i 1920erne af Alfred Schmidt, der forærede dem til børnene på Krebs Skole på Østerbro (den fine skole, hvor flere af de kongelige har gået).
Kravlenisserne solgtes – og sælges stadig – hos boghandlerne, og er stadig ret populære.

I dag er der nisser overalt. Især i december.
Og skulle der være en trykfejl i dette opslag, så er det nok sætternissen der har været på spil 😉

18/12/2024

Gengangerens københavner-julehistorier
Låge 18 - 18. December

Ingen jul uden Grundtvigs dejlige julesalmer.

Inde i gården på Vartov i Farvergade, står en stor statue af Grundtvig, (udført af Niels Skovgaard I 1931).
Grundtvig, der i størstedelen af sit liv boede I København, var præst i Vartov Kirke i 33 år. Fra 1839 til sin død I 1872.

Går man ind I gården her ved juletid, kan man hvert år se Grundtvig iført nissehue, siddende lige overfor et smukt juletræ.
Hvad han ville have syntes om nissehuen vides ikke, men juletræet havde han i begyndelsen et noget anstrengt forhold til.

Juletræet, der var kommet til København i 1811, blev hurtigt populært hos det bedre borgerskab, herunder mange af byens digtere.
Men Grundtvig mente, at juletræet var et udtryk for en udvandet kristendom. Det skrev han om I tidsskriftet Dannevirke i 1817. Grundtvig ønskede bestemt ikke hedenskab ind ad bagdøren.

Måske var der også andre grunde til hans modvilje.
Den senere direktør for Det Kongelige Teater, den noget krukkede og selvoptagede Johan Ludvig Heiberg, havde i sit skuespil “Julespøg og Nytårsløjer”, gjort nar af Grundtvigs gode ven, B.S. Ingemann, som Heiberg mente var “Hyper sentimental”.
Heiberg, der senere blev tidens store smagsdommer, som unge digtere helst skulle være på god fod med, var ikke særlig religiøs, men mere verdsligt orienteret.
Han havde prist juletræet i høje vendinger.
Og da Grundtvig ikke kunne døje Heiberg, har det måske spillet en rolle for hans modvilje mod juletræet.

B.S. Ingemann, der også har skrevet flere julesalmer, (f.eks. “Julen har bragt velsignet bud”), var derimod en stor tilhænger af juletræet.
Og det er muligvis ham der har fået Grundtvig overbevist. For nogle få år senere, da Grundtvig fik sit første barn, anskaffede han sig et juletræ. Og han viste det frem med stor glæde og entusiasme 🙂
Ingemann har muligvis påpeget alle de gode kristne elementer i juletræet:
Stjernen i toppen (stjernen over Betlehem), lysene, englene, samt Jakobsstigen, der symboliserer menneskets vej fra jord til himmel, og til Gud.
Derudover ligner grangrenene kors, så juletræet kunne altså rumme en masse kristne elementer.

Grundvigs første salme skrev han i 1810.
“Dejlig er den himmelblå”.
Det var faktisk en hellig trekongers salme. Han indsendte den til et ugeblad, og den blev trykt under titlen:
“De hellige tre Konger – en Barnesang”.
Så salmen var egentlig beregnet for børn.

Det var en anden af hans kendte julesalmer, “Et barn er født I Betlehem” også.
Den blev udgivet i 1820 under titlen:
“Julesang for christne Børn”.
Faktisk var der tale om en gendigtning af en latinsk salme fra senmiddelalderen.
Midt imellem de to salmer, skrev han i 1817
“Det kimer nu til julefest”, der indleder de fleste julegudstjenester den 24. december.
I hvert fald disse tre salmer er fast repertoire i de fleste danske kirker og hjem juleaften.

Vartovs bygninger er fra 1725, og var oprindeligt et hospital.
De har siden 1947 været ejet af "Grundtvigsk Forum". Et selskab dannet i 1898 med det formål af formidle Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab, og sætte dem ind i en nutidig sammenhæng.
De afholder ofte spændende arrangementer om Grundtvig.
Hele året.
For Grundtvig er meget mere end sine fantastiske julesalmer 🙂

Gengangeren

24/12/2024

23/12/2024

22/12/2024

21/12/2024

20/12/2024

19/12/2024

18/12/2024

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type