På opdagelse i historien

16/10/2023

Sammen med Rasmus Welling har jeg været på opdagelse i De Slesvigske Krige.

Vores fokus har været vores professionelle baghaver - Kolding og Fredericia - og den mindekultur krigene har efterladt sig.

Her bliver Slaget ved Kolding i 1849 taget under kærlig behandling.

Videoerne er en del af projektet Mødesteder og mindesmærker, som også omfatter et lejrskolekoncept målrettet folkeskolens udskolingsklasser.

Skoletjenesten Kolding Museerne i Fredericia Kolding Stadsarkiv

Om begyndelsen af 1. Slesvigske Krig samt Slaget ved Kolding og kampene ved Gudsø.Lavet af Museerne i Fredericia og Kolding Stadsarkiv som en del af projekte...

24/08/2023

De står her stadig 👍🗿✅

18/07/2023

Ugens undersøgelse: Hvordan smager fortiden?

Der har ikke altid været samme rige udvalg af råvarer som nu, hvor alt kan købes i supermarkedet eller bestilles online.

Hvad spiste man fx, hvis man skulle på picnic i '30erne?

På Nationalmuseet s hjemmeside kan du gå på opdagelse i fortidens madkultur og fx lade dig inspirere af “Haandbog for Nutidshjem (1929)”, hvis du vil en tur ud i det danske land med sandwiches i madkurven.

Mormor-mad er også sandwiches. Opskrift på 4 tidstypiske og nemme sandwiches fra 1930´erne. I 30´erne var man må vej væk fra det tunge gæstekøkken. Idealet var lette, udenlandsk inspirerede traktementer.

10/07/2023

Ugens undersøgelse: Kan du trække tråde fra dengang til nu (eller omvendt)?

Det er ikke så ofte det lykkes at gøre mine egne børn nysgerrige på historien. I den foregående uge lykkedes det i en noget uventet ramme; et lille traditionelt bymuseum på Bornholm - Nexø Museum, hvor formidlingen meget traditionelt er båret af billeder og billedtekster suppleret med genstande og en enkelt opstilling, hvor en lokal mand-(nequin-dukke) havde mistet foden i et bombeangreb, da russerne bombede byen i slutningen af 2.verdenskrig.

Historien er, at Bornholm til forskel fra resten af Danmark blev befriet af russerne og ikke de allierede. Det betød, at Bornholm var besat næsten et år længere end resten af landet. Den fortælling, og udlægningen af den, er i sig selv en undersøgelse værd, men anslaget for os blev erkendelsen af, at det var netop russerne der "befriede" øen fra nazisterne. Kunne det samme ske i dag? Hvorfor lige Rusland? Dem er vi jo ikke på hold med og var det heller ikke dengang? Hvad betyder "min fjendes fjende er min ven" egentlig? Og kan det samme princip bruges i dag?

Der er masser af faldgruber i form af anakronismer og forsimplinger, når man laver den slags sammenligninger, og det er næmest umuligt af have overblik til at undgå dem, men "øvelsen" inviterer til at man bruger sig selv og historien gensidigt for potentielt at blive klogere på begge dele.

Andre eksempler:
- Genforeningen og konflikterne forud for kan give perspektiv på bevægelserne i Baskerlandet eller Skotland.
- Danmarks placering i Napoleonskrigene er et eksempel på en potentiel konflikt mellem handels- og sikkerhedspolitik - skal vi fx boykotte Saudi-Arabien eller Kina på grund af brud på Menneskerettighederne?
- Prøv selv at finde flere eksempler...

https://www.nexoemuseum.com/

04/07/2023

Ugens undersøgelse: Er det historie i kølerdisken?

Det sommer og måske holder du ferie med dine børn, og så er det oplagt at gå på opdagelse i historien. Når I alligevel er i kiosken efter is, så prøv at undersøge, hvor mange produkter der faktisk bruger historie i sin markedsføring. Vikinger på leverpostejen eller årstal for producentens oprindelse.

Historien er over det hele, når man ført kommer i gang.

27/06/2023

Ugens undersøgelse: Hvad fortæller kirkegården?

Det kan være dystert, men også yderst lærerigt, at gå en tur på den lokale kirkegård. Prøv fx at udfordre dine børn til en konkurrence; hvem kan finde den ældste gravsten. Prøv bagefter at undersøge, hvilke store begivenheder der fandt sted på den tid, hvor personen levede.

Danmarks kirkegårde, hvor alle gravstenene er fotograferet og navne er søgebare på nettet.

20/06/2023

Ugens undersøgelse: Hvordan så dit lokalområde ud for 100 år siden?

Nogle af de sjoveste forløb jeg har lavet med elever handler om at undersøge, hvordan deres eget lokalområde så ud for cirka 100 år siden. I min egen forberedelse er hjemmesiden Historisk Atlas central, fordi den giver mulighed for at "spole tilbage i tiden" ved hjælp af gamle kort.

Prøv selv at undersøge, hvordan dit lokalområde så ud for 20, 50 eller 100 år siden.

På Historisk Atlas kan du også gå på opdagelse i, hvilke historier du kan opsøge i dit lokalområde over sommeren.

Gå på opdagelse i historiske kort og udforsk din lokale kulturarv.

23/04/2023

Historien holdes i live i Christiansfeld.

I dag for 174 år siden fandt Slaget ved Kolding sted.

Brødremenighedenskirke i Christiansfeld fungerede under slaget og under Treårskrigen i øvrigt som lazaret.

Brødremenigheden udmærkede sig ved at behandle de sårede fra begge sider af konflikten og både danske og Slesvig-holstenske faldne fik plads på Gudsageren (brødremenighedens kirkegård).

30/09/2022

Arbejdsrelateret efterårsudflugt planlagt. Gæt et emne 🤓

23/09/2022

Jeg er ikke historiker, men historiedidaktiker og for tiden også historiedetektiv.

I samarbejde med Skoletjenesten ved Museerne i Fredericia er jeg i gang med at udvikle et undervisningsforløb om De slesvigske kriges møde- og mindekultur i Kolding og Fredericia. I den sammenhæng faldt jeg over et mindesmærke, som jeg virkelig ærgrer mig over ikke blev realiseret. Det viser sig nemlig, at vi i Kolding skulle have haft vores helt egen landsoldat - ikke for soldaterne i 1. Slesvigske krig som i Fredericia, men for soldaterne som kæmpede i 1864. Desværre svigtede både økonomien og den politiske vilje tilbage i 1960erne - øv!

14/09/2022

3.Klasse på opdagelse i historien. Man kan ikke være for ung til en bygningsarkæologisk undersøgelse - det handler om at bruge øjnene og fantasien 🤓

07/08/2022

Hvorfor kan historiens begivenheder og personer blive ved med at sætte sindene i kog? Er Jim Wegener Lyngvild s vikinger på Nationalmuseet kontroversielle og burde Erik Scavenius have opkaldt en vej efter sig? Det er bare nogle af de spørgsmål, der har fyldt for mig denne sommer, hvor jeg har arbejdet på et udkast til et undervisningsforløb på alinea s historieportal.

Det har været en hård fødsel, for hvordan laver man et forløb om noget kontroversielt uden selv at blive det? Jeg krydser fingre for, at både forlag, lærere og elever kan se fidusen i de greb og cases jeg har valgt at bruge.

20/07/2022

Der er ikke noget federe museum end et, hvor genstande og formidling står i eksemplarisk forhold til hinanden. Sådan er det på Vasa Museet i Stockholm, hvor museet ikke bare handler om skibet som sank på sin jomfrutur i 1628, men lige så meget om processen med at hæve skibet i 1961 og det KÆMPE arbejde med at konservere og rekonstruere det enorme og fascinerende skib.

Da Vasa blev bygget i 1600tallet havde man stadig ingen sikre beregninger på, hvordan skibe skulle konstrueres for at være stabile. Man byggede på baggrund af tidligere erfaringer og vigtigst af alt - kongens godkendelse. Heldigvis for eftertiden betød det, at skibet sank (selvfølgelig ikke heldigt for de 30-50 personer som omkom) - sandsynligvis fordi vinden tippede skibet og vandet fossede ind af kanonlugerne.

Var Vasa ikke gået til bunds havde marinearkæolog Anders Franzén ikke kunne igangsætte bjærningen i slutningen af 1950erne og så havde vi ikke haft det helt unikke vidnesbyrd fra fortiden. Vasamuseet er afgjort rejsen værd, hvis man er til undersøgende historie.

11/07/2022

Tre ideer til udflugter i ferien. Alle tre med rig mulighed for at lade sig inspirere af sidste uges opslag:

1. Besøg et museum, hvor alting ikke er pakket væk i montre og formidlet på plancher. Gode bud kunne være Moesgaard Museum, Den Fynske Landsby eller Historiecenter Dybbøl Banke

2. Undersøg en af de utallige gravhøje der står i det danske landskab. Det er ikke alle der er lige så velbevarede og tilgængelige som Mårhøj Gravhøj (billederne), men der er helt sikkert flere i nærheden af, hvor du bor - tjek kortet her: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder.

Der er viden at hente på Nationalmuseets hjemmeside, men ofte er det sjovest (i hvert fald for mindre børn) at gå uvidende til værks, stille spørgsmål til det man oplever og snakke om, hvad svarene kan være.

3. Gå op opdagelse i din egen by. Uanset hvor stor din by er, kan man finde spor efter historien - ændringer i bygninger, gadenavne efter personer fra fortiden eller andet. Du kan finde inspiration til, undersøgende spørgsmål her:https://klim.dk/files/images/Sigurd/Elevark.farve.pdf

Billeder af Mårhøj Gravhøj: https://commons.wikimedia.org/w/index.php?search=M%C3%A5rh%C3%B8j&title=Special:MediaSearch&go=Go&type=image&uselang=da

05/07/2022

Tre grunde til, at du skal fylde din (og dine børns) sommerferie med historie:

1. Historie giver anledning til at snakke om, hvordan alting engang var anderledes, og at vi bliver nødt til at gøre en aktiv indsats for at fremme det vi ønsker, der skal være mere af i fremtiden.

2. Historie giver anledning til at snakke om, hvad der er fælles på tværs af tid og kulturer. Det kunne være frygt for fremtiden eller et ønske om, at den bliver bedre end den tid man selv har oplevet (jf. billedet fra 1938, hvor frygten for giftangreb ledte til udviklingen af den noget uhyggelige og arbitrære barnevogn).

3. Det kan egentlig bare være ret hyggeligt, når det er noget man gør sammen med mennesker man holder af.

Billedet er lånt på wiki commons:
(https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gasaanvalbestendige_kinderwagen_-_Gas_war_resistant_pram_(4192750051).jpg)

27/06/2022

Det vælter med forslag, reklamer og inspiration til årsplanlægningen i denne uge. Med risiko for at bidrage til overload vil jeg alligevel gøre opmærksom på dette projekt, hvor jeg har udarbejdet det didaktiske materiale.

Projektet beskæftiger sig med spørgsmål som; Hvordan kan folkedrab ske? Er forsoning mulig? Hvordan undgår man, at det sker igen?

Som en del af projektet tilbydes 10 gratis skolebesøg, hvor dansk-rwander Jackiline Hansen og journalist Kristian Lauritzen/ Thomas Aue Sobol debatterer folkedrabet i Rwanda. I 1994 blev omkring 1 mio. mennesker dræbt i løbet af 100 dage.
Jackiline Hansen mistede selv familie og venner, og Rwanda er fortsat stærkt påvirket af forbrydelserne for 28 år siden. Thomas og Kristian har rejst i Rwanda og skabt den interaktive dokumentar ‘Rwanda Rising’.

Skolebesøgene indgår i et frit tilgængeligt 6-lektioners forløb på UVMs site om folkedrab aldrigmere.dk og er målrettet historie og/eller samfundsfag i udskolingen.

Link til forløb https://www.aldrigmere.dk/tilbud-til-skolerne
Book besøg ved at skrive til: [email protected] / 61686748 eller Jackiline Hansen / 28600630.

Som en del af Børne- og Undervisningsministeriets (BUVM)’s samlede indsats med at fremme undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab, uddeles der midler til elevengagerende aktiviteter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne 2021. Herunder kan du læse om nogle af de kommende akti...

22/06/2022

Det kommende skoleårs planlægning er i gang, med alt hvad dertil hører af årsplaner, udvælgelse af læremidler og aktiviteter.

Jeg ved af erfaring, at det kræve energi, hvis man skal blive ved med at finde på ideer til en varieret undervisning og særligt i et fag som historie, hvor der traditionelt har været (alt for) meget læsning.

Hvad med at starte næste skoleår med denne DK5-Skattejagt, som jeg har fundet på til bogen "Historie - mere variation i undervisningen"?

En tur på biblioteket behøver ikke at handle om bøgerne i sig selv, men kan også være rammen om en alternativ måde at introducere eleverne for, hvad en kilde egentlig er og hvad den kan (og ikke kan) bruges til. Hvis du synes om ideen er den hermed din. Du kan selvfølgelig også købe resten af bogen, hvor jeg og andre kommer med bud på varierede og undersøgende tilgange til historiefaget. (http://www.meloni.dk/varekort.php?id=368) og se, hvad der ellers er at komme efter.

15/06/2022

15.juni 1920 blev Nordslesvig officielt forenet med Danmark som en konsekvens af afstemningerne i området. En afslutning på konflikterne var det ikke, for det var konflikter om meget andet end grænsedragning.

I læremidlet "Grænseland og identitet" kan man undersøge, hvordan genforeningen og de tematikker der hører til har relevans både dengang og nu. Jeg har selv haft en finger (nærmere en hånd) med i udviklingen - sammen med Mette Damgaard Jorgensen.

Del gerne opslaget eller linket.

FALIHOS udgiver først og fremmest tidsskriftet Historie & Samfundsfag fire gange årligt. Medlemmer har adgang til de nyeste numre af tidsskriftet.