ghosttour.dk

15/07/2024

Onsdag d.31. juli kl.18 kan du opleve byvandringen "Fanden er løs og andre spektakulære fortællinger". På turen oplever du København gennem sjove, anderledes og spektakulære anekdoter og vandrerhistorier. Vi kommer rundt i et København, som viser dig en anden vinkel af byen end den du plejer at kende. Vi kommer bl.a. forbi Nikolaj Kirke, hvor historien om bruden, som skulle giftes for 7.gang blev så vred, at hun formørkede solen, bliver fortalt.
Byvandringen er egnet for både børn (7+)og voksne. Tilmeld jeg på https://www.ghosttour.dk/booking.php
Vi glæder os til at fortælle historier for jer.

05/04/2024

Hverken natmænd eller spøgelser er bange for lidt regnvejr.

15/11/2023

Fra reformationen i 1536 og omkring 150 år fremad var det ikke ualmindeligt at brænde levende mennesker på bål. Undskyldningen for dette var at de var hekse, som var i ledtog med djævlen. I slutningen af 1600-tallet ændredes praksis i domsafsigelser og afbrændingerne forsvandt. Mange var kede af, at de ikke længere kunne skylde den dårlige høst og spredning af sygdomme på den lokale heks. I begyndelsen af 1700-tallet florerede i stedet forestillingen om, at man kunne sælge sin sjæl til fanden. Straffen for dette var at få hugget hånden af og bagefter blive halshugget. Nu om dage holder vi skikken ved live på Sankt Hans aften hvor vi brænder "hekse" på bål. På vores byvandring Menneskeskæbner kan du blandt andet høre om en heks som blev brændt på bål i København. Sidste chance i år er onsdag den 22 nov kl 18.

11/11/2023

En dejlig efterårstur med en kvindeloge idag. De hørte bland andet om en heks i Nicolai kirke.

20/10/2023

Vi i Ghosttour er ikke bange for lidt stormvejr. Der er heldigvis vores gæster heller ikke.

08/10/2023

Syfilis!
Første gang syfilis dukkede op var i Karl den Ottendes hær i 1494. En hær af lejesoldater belejrede Napoli. Syfilis spredte sig i hæren, og belejringen brød sammen. Soldaterne flygtede ud i hele Europa og tog sygdommen med.

Det blev kendt at sygdommen smittede ved seksuel kontakt. I en meget kort periode blev syfilissårene et statussymbol og sårene blev fremvist med stolthed (blandt mænd). Sygdommen var et tegn på at den smittede var en erfaren mand med mange seksuelle erobringer. Denne fikse idé fik en hurtig afslutning da sygdommens rædsler for alvor gik op for folk. Nu fik de smittede travlt med at skjule sårene.

Folk var rædselsslagne for den nye farsot som gav blærer med mørkt udflåd, stank af råddenskab og udvikledes til åbne sår. I sygdommens senere stadium kunne den give deformiteter, lammelser og angribe hjernen så patienten blev sindssyg.

Nå, hvad med behandling? Den mest almindelige behandling var store doser af kviksølv. Patienten fik nu kviksølvsforgiftning for eksempel at tænderne løsnede og faldt ud. Mange symptomer som man dengang mente syfilis var skyld i, var i virkeligheden tungmetalforgiftning.

For nogle patienter var behandlingen så pinefuld at de foretrak at dø.

Vil du høre mere om epidemier, makabre behandlingsmetoder og medicinhistorie skal du gå med på ”Dødens vandring” – en tur om smitte, mirakelkure og livsfarlige behandlingsmetoder.

06/10/2023

25/09/2023

Psykiske sygdomme.
Gennem historien har psykiske lidelser været svære at definere og derfor endnu sværere at behandle. Psykiske syge personer er ofte blevet betegnet som enten åndssvage, gale, vanvittige, afsindige eller rasende. Man mente, de var besatte af djævlen og dermed farlige, så det handlede bare om at låse dem inde og ikke være i nærheden af dem. Det var først i midten af 1800-tallet, at man begyndte at forstå, at psykiske lidelser reelt var sygdomme, som kunne behandles. Med en mere videnskabelig tilgang til behandlingen af patienterne begyndte lægerne at klarlægge sygdommene ud fra observationer og samtaler med patienterne. Bl.a. opfandt man en kurmetode som behandlingsform. Tanken var at påvirke patienternes nervesystem ved bl.a. at fjerne negative og ydre sanseindtryk, men midler som vin eller piskning med brændenælder kunne i dette tilfælde også bruges. Hjalp det ikke kunne man give patienterne iskolde bade i timevis, som chokerede psyken eller en tur i trædemøllen kunne også have en gavnlig virkning, da patienten efter godt 36 time både var træt og rolig. Hør mere om vanvittige og makabre behandlingsmetoder på vores medicinhistoriske tur Dødens vandring. Find den næste tur på vores hjemmeside Ghosttour.dk

14/09/2023

Om 20 min starter Dødens vandring. En tidsrejse gennem medicinhistorien.

10/09/2023

Byens mest aktive genganger!
På Sankt Petri kirkes kirkegård, de to gravkapel og i de underjordiske krypter ligger mere end to tusind mennesker begravet. I gravkapellerne ligger samfundets fineste mennesker begravet. For at vise hvor særdeles fantastiske de var i livet, er både gravkapellerne og kister meget udsmykket. Det siges at gemt i kranier, ornamenter, engle og andre udsmykninger er hemmelige beskeder gemt. Beskeder fra de afdøde som kan læses hvis man bare tolker billederne rigtigt.
En person som vi i Ghosttour flere gange har fortalt om er Struensee. Han går nemlig igen mange steder i København. Struensees jordiske rester menes at være gravet ned under "Vandrehallen", som er den lille gang der løber mellem gravkapellerne. Om dagen vandrer de levende i Vandrehallen, og om natten vandrer den døde Struensee frem og tilbage, opbragt over sin frygtelige skæbne.

08/09/2023

Vi har tre ture i aften. To private ture, en på engelsk og en på dansk som en del af arbejdspladsens Sommerfest.

04/09/2023

Luftkugler!
De første vi kender til der sendte en varmluftsballon i luften var brødrene Montgolfier. Jaques Alexandre Charles lavede også forsøg med at flyve i en ”luftkugle”. I Danmark hørte P.C Abildgaard om forsøgene og fik selv opsendt en luftkugle d. 20. dec. 1783. Det var et meget vellykket forsøg. Festarrangøren og gøgleren Carl Frederik Kierstrup forsøgte at tjene penge på at sende en luftkugle op fra sit forlystelsessted på Nørrebro. Det hele var dog en stor skuffelse da ballonen ikke kunne flyve. Han blev nødt til at flygte fra de rasende menneskemængder. Den mest kendte luftskipper var dog Giuseppe Tardini. Men den 14. september i 1851 gik det helt galt. Efter en opstigning fra Christiansborgs slotsplads styrtede ballonen ved Kalvebod Strand, og Tardini døde på stedet. Vil du høre om flere drabelige ballonrejser så kom med en byvandring og hør historien om den brave svensker Victor Granberg.

28/08/2023

Strømpehandler og -fabrikant
St. Færgestræde 41, som er det nuværende Højbro Plads, flyttede strømpehandler og -fabrikant Wessely og Warburg ind i 1776. Lion Warburg (1712-1784) og hans kompagnon Josef Wessely (1712-1788) boede ligeledes på adressen med deres familier samt nogle af fabriksarbejderne - i alt et hushold på 27 personer. Warburg menes at være en del af en gruppe portugisiske jøder, som kom til Danmark midt i 1740'erne. Jøderne havde siden et dekret fra 1657 haft tilladelse til at drive handel og forretning i København. Med en ændring i denne ønskede Christian d.6 at det var en betingelse for jøder, det skulle drive forretning i København at de selv have en egenkapital på 1000 Rdl. og skulle slå sig ned som manufakturforhandlere, som handlede med "Sarger, Rask, Chalong, Strømper, Floneller og alle Slags Ulden Varer". 1753 blev det pålagt at præsterne under deres prædiken skulle påminde menigheden at fremme indenlandsk forretning. Alt dette talte lige ind i de planer, som Wessely og Warburg havde for deres forretning, og da der kom et meget strengt forbud mod at indføre bomuldsvarer, uld- og silketøj med undtagelse af indiske og kinesiske fik de to mænd en blomstrende forretning. Der blev vævet silkestrømper og bomuldstøj, og fabrikken blev den største i København. Deres mål på 40 væve kom lykkedes ikke, men inden Warburg døde, havde 30 væve og 279 arbejdere. Tag på vores næste byvandring onsdag d.30.8 og få nogle sjove og spektakulære personhistorier. Meld dig til på vores hjemmeside til Menneskeskæber

13/08/2023

Rådnende lig i gaderne!1853 blev hovedstaden ramt af en voldsom koleraepidemi. Omkring 5000 Københavnere døde. Et af de store problemer var, hvordan man skulle komme af med alle lig. ”Lille København", som var en institution som tog sig af svage gamle og sygelige mennesker, blev hårdt ramt af epidemien. De indrettede et ligrum, som var proppet til randen med lig. Rummet var egentlig bare en gang, der lå op ad soveværelser og væggen var så slidt så man kunne stikke en hånd ind igennem. Det værste sted var alligevel Almindelig hospital som fik indrettet et lighus på Larsens Plads som lå lige bag hospitalet. Det var et sted hvor mange mennesker færdedes til daglig og mange havde som arbejdsplads. Her lå bunker af mellem 50-100 lig samlede i op til 8 dage, før de blev fjernet.

Der blev sat telte op på kirkegårdene og andre steder lade man bare presenninger og brædder over ligene, indtil de kunne blive begravet.

Hver dag gik der utallige ligtog ud til Assistens Kirkegård. Da der ikke var nok ligvogne, blev ligene kørt i omnibusser, kaffemøller, arbejdsvogne og endda trillebøre. Vil du høre mere om koleraepidemien i 1853 og andre makabre historier så kan du med fordel gå med på ”Dødens vandring", en medicinhistorisk tur gennem København.

02/07/2023

Sommerferie.
Skolernes sommerferie er i gang og mange danskere holder ferie fra deres arbejde i løbet af de næste 2 måneder. Ferien i dag er typisk 2-3 uger, hvor vi enten tager til udlandet på charterferie, på camping eller noget midt i mellem eller måske i et sommerhus i Danmark. Men kendetegnende for vores ferier i dag, er at det er mere individuelt planlagt – og sådan har det ikke altid været. I 1938 fik den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning indført den første ferielov, som betød at arbejdere fik ret til to ugers ferie med løn. Tidligere havde det været afhængig af arbejdspladsen og overenskomsten. Dette betød at fritid i langt højere grad, blev noget man skulle forholde sig til. Stauning ønskede at give danskerne mulighed for at komme ud af de tætbefolkede byer – ud på landet i den friske luft, hvor man kunne blive udhvilet, selvstændige, oplyste og ligefrem lykkeligere. Derfor oprettede man Dansk Folkeferie, som sendte 150.000 danskere ud til primitive hytter ved vandet eller på bus- og cykelture. Det var vigtigt, at man brugte ferien på at bade, nyde solen og være sammen med venner og familie. Stauning omtalte selv sit projekt som et demokratisk projekt, som blev en kæmpe succes. Mange københavnere stod i timevis lange køer, når der blev åbnet op for booking af en ferie. Dette var for de fleste den eneste mulighed for at komme på ferie, da det var hvad man havde råd til. I dag er det mere differentieret, da flere har mulighed for at planlægge deres egen ferie grundet en generelt større velstand i samfundet. Vi holder ferie for historierne i ghosttour 1½ måneds tid, men bestemt ikke for byvandringerne. Vi har stadig åbne byvandringer hen over sommeren, så find din næste tur ghosttour.dk. God ferie ☀️☀️

16/06/2023

Tak til KU og de 130 deltagere der i aften trodsede regnen og tog på med os i .

30/05/2023

Pryglemesterens sønner.
Nyhavn har siden 1671 været fyldt af liv, fest og handel. I gamle dage boede der forretningsmænd og skibsredere som handlede med varer fra eksotiske lande. De mange værthuse og knejpere tiltrak også et mere tvivlsomt klientel. “Pryglemesteren” var en af dem. Han var tidligere bøddel, deraf navnet. Pryglemesterns tre sønner fik allesammen en uhyggelig skæbne. Den første hængte sig, den anden tog til Amerika og blev henrettet i den elektriske stol, den tredje var en “vanskabning” og blev studeret på Københavns Universitet, hvor han blev kaldt “blomkålshovedet”. “Blomkålshovedet” endte sine dage opbevaret i sprit på universitetet. Pryglemesteren var særlig stolt af denne søn.
Photo by Alexandra Mitache

21/05/2023

Elefantapoteket 🐘
Måske kan I huske historien, vi fortalte om de tørrede urter på Ringerloftet, som hofapoteker Gottfried Becker havde lejet 1809 for at kunne forsyne sit apotek med behandlende urter og planter. Apoteket blev etableret af Johan Gottfried Becker i 1669, som var oldefar til Gottfried Becker. I tiden, indtil Gottfried Becker overtog apoteket i 1792, havde både faderen og farfaderen ejet Det Kongelige Hof Apotek, som det blev kaldt. Den første Johan Gottfried Becker var udlært som apoteker fra Flensborg og havde efter adskillige års bosættelse i den tyske by, foretaget en studierejse rundt i Tyskland, Italien og Wien. I 1668 blev han hidkaldt til det danske hof, hvor han blev hofapoteker for Frederik d.3. og deraf navnet Det Kongelige Hof Apotek. Som så mange andre gamle apoteker, knyttede der sig et dyr til dette apotek, som startede med at ligge i Købmagergade et par hundrede meter fra Rundetårn. I dette tilfælde var det en elefant. Over indgangen kunne man se en figur af en elefant, som på et tidspunkt var suppleret med en latinsk indskrift, der lød: ”Jeg hidkalder de syge, jeg fordriver sygdommene med snabelen". Apoteket ligger i dag i St. Kongensgade. Tag med på den næste medicinhistoriske byvandring "Dødens vandring" d.25.kl.18. Se mere på vores hjemmeside.

05/05/2023

Den romantiske dræber
Tuberkulose skyldes en bakterie. Smitsomheden var stor, men hos mange blev smitten hurtigt bekæmpet af immunforsvaret og der var mange raske smittebærere. De fleste, der blev hårdt ramt og døde, var dog unge mennesker. Og især fattige, underernærede og socialt udsatte. I 1800 tallet var tuberkulose en almindelig sygdom. Alle kendte symptomerne: Hoste, træthed og feber. Den syge spytter, får åndenød og taber sig, vågner om natten, drivvåd af sved og begynder efterhånden at hoste blod op. Nogle mente, at sygdommen var et spirituelt adelsmærke. Det var en blid og fredsommelig dræber som var omringet af en romantisk aura. Den syge blev bleg, hulkindet og falmede på en mystisk måde, indtil huden var nærmest gennemsigtig og man mente at den dødes sjæl kunne ses igennem huden. I romantikken var tuberkulosen kunstnernes foretrukne modesygdom. Med den moderne medicins indtrædelse ændredes dog synet på den melankolske, romantiske sygdom. Nu blev den set som en folkesygdom og skulle bekæmpes med alle midler.

Billede: “Englens kys” af Elisabeth Jerichau-Baumann

28/04/2023

Gjeddegården rummer historier helt tilbage fra 1600 tallet, den store brand i 1728, Holberg og andre kendte digtere. Der er også flere spøgelseshistorier tilknyttet gården og ikke mindst en historie fra besættelsen og modstandsbevægelsen. På torsdag den 4 maj kl 19 har du den unikke mulighed at komme ind i gården og høre nogle af de mange historier. Der bliver også spillet improteater om besættelsen. Det er et arrangement med Ghosttours to fortællere Elin Fredrikson og Winnie Kristine. Vi ses!
Billetter- https://billetto.dk/e/impro-comedy-og-storytelling-besat-af-impro-billetter-793711

22/04/2023

Ringerloftet i Rundetårn.
Vi kender alle Rundetårn, men nok ikke hver krinkelkrog af tårnets historie. I 1809 blev det gamle Ringerloft, som har adgang til Rundetårn, lejet ud til hofapoteker Gottfried Becker. Gottfried havde brug for et sted, hvor han kunne tørre planter og urter til fremstilling af medicin. Længere nede af Købmagergade lå Elefantapoteket, som Gottfried havde arvet fra sin far, men som oprindelig var åbnet af oldefaren. Siden 1672, hvor ordningen af apotekervæsenet opstod, blev det kraftigt understreget, at apotekerne ikke måtte hjemtage færdig medicin, men selv skulle fabrikere den. En del af apotekergerningen var nemlig, at apoteket havde et laboratorium, hvor der kunne fremstilles medicinen. Det blev dog almen kendt, at flere apotekere alligevel hjemtog færdige lægemidler fra udlandet i stedet for at plukke og tørre urter selv. Efter Københavns bombardement, var både økonomiske og udenlandske forbindelser udfordret og derfor var det en kærkommen lejlighed til at begynde at indsamle urter og planter igen. For at hjælpe apotekere og andre godtfolk udgav læge Wendt derfor i 1810 en "Anviisning til at indsamle, tørre og conservere de i Dannemark og Norge vildvoxende og dyrkede medicinske Planter og Plantedele". Heri forklarede han bl.a., at de indsamlede planter almindeligvis skal tørres på ”et luftigt, reent og af Solen giennemvarmet Loft” - som netop bevirkede at Gottfried havde brug for Ringerloftet i Rundetårn.

10/04/2023

Har du danset med djævelen i påsken?
Onsdag aften i påskedagene tog heksene til fest med djævelen. Heksene kunne flyve på en skade eller en kost. Festen varede kun en nat, skærtorsdag var heksene tilbage for at gå i kirke. Menigheden var ofte bange for at gå i kirke skærtorsdag, fordi der var så mange hekse til stede. Hvordan kan man så finde ud af om der sidder en heks ved siden af i kirkebænken? Jo, hvis du går i kirke med et “hønnikeæg” - det vil sige en hønes første æg - i lommen, så vil du kunne se, hvem der er heks. Så vil disse kvinder nemlig bære en spand eller en gryde på hovedet. Og det ved vel alle, at hvis en kvinde bruger en spand eller gryde som hat, så har de danset med djævelen.

02/04/2023

Aprilsnar.
Helt tilbage til 1600-tallet så man foråret, som en form for det nye år, hvor naturens cyklus ”startede forfra”. Med overgangen til den gregorianske kalender i den katolske kirke var noget af det mest bemærkelsesværdig at man reetablerede første januar som nytårsdag. Hidtil havde man fejret nytårsdag omkring den første april, men det var slut. I Frankrig, som var et af de lande som indførte den gregorianske kalender, blev de største modstandere underlagt drillerier og betegnelsen "Poisson d´avril" ("Aprilsfisk"). I resten af Europa blev betegnelsen at ”narre april” til en dag, hvor folk lavede spøg-og-skæmt og godmodige drillerier med hinanden. I 1700-tallets Danmark blev det til at man drillede, gækkede eller narrede én til at løbe april. Bondepigerne lagde et pindsvin i sengene hos karlene, så de hylede op, når de skulle i seng og fik man én til at “løbe april” efter et opdigtet ærinde, hente et eller andet eller få vedkommende til at gå på gaden med en påstand om, at der fx var ildebrand eller lignende råbte man "Aprilsnar!" efter vedkommende ligesom i dag. Glædelig første april – og tro ikke på ALT hvad du hører.

26/03/2023

Spøgelser på Københavns ældste vinstue.
Hviids vinstue blev grundlagt i 1723 som en fransk vinhandel med smugkro i baglokalet. Vinstuen rummer mange spændende historier og der er blandt dem også fortællinger om spøgelser. Efter lukketid har flere bartendere hørt, at døren er gået. Efterfølgende synes nogen at bevæge sig mod den fjerneste krog til højre. Da personalet er gået derhen og råbt: “Der er lukket!” så har de ikke fået svar og der har ikke været nogen at se.
Hvis du er heldig kan du som gæst se kong Frederik 7, svæve gennem lokalet og forsvinde op af trappen. Det er et energiaftryk fra dengang han som kronprins tit gik igennem lokalet op til en kvinde der boede ovenover vinstuen.

20/03/2023

Sølvvarefabrik - Løvstræde 6
Denne historie starter i Fredericia, hvor Ditlev Madsen Cohr begyndte d. 25. april 1860 som guldsmed. I begyndelsen af 1900-tallet blev Cohrs sølvvarefabrik omdannet til et aktieselskab i rivende udvikling og med succes. I 1906 overtog Cohrs fabrik den afdøde fabrikant Flerons sølvsmedie i København, og dermed blev forretningen udvidet. Med fremstillingen af rustfri stålvarer, som efterhånden blev anvendt i mange danske hjem og kantiner blev firmaet yderligere kendt og der opstod en betydelig eksport, især til det øvrige Skandinavien. Cohrs sølvvarefabrik opnåede stor anerkendelse på verdensudstillingerne i Bruxelles 1935 og Paris 1937 Omkring 1912 flyttede Cohrs københavnerafdeling til Løvstræde 6. Dengang blev en mand ved navn Albert Meyer fabrikschef og senere direktør for afdelingen. Han boede i ejendommen sammen med sin kone Estrid. I maj 1948 døde Albert Meyer, men Estrid blev boende i ejendommen. Der var ikke længere fabrik i baghuset, men det blev benyttet som lager. I forhuset var der engros forretning på 1. sal. Estrid var en ældre dame på over 90, da Albert døde og derfor besluttede man at ejendommen i Løvstræde skulle sælges. Estrid fik en fin og meget ordentlig behandling, idet man gav hende 1 års opsigelse af lejemålet af lejligheden i forhuset. Den dag salgssedlen blev underskrevet, skete det at Estrid døde i sin lejligheden, som om hun vidste at en ny epoke i Løvstræde 6 skulle begynde. Man kan høre en historie på Den Grønlandske Hus hjemmeside, hvor man netop møder en ældre kvinde i en rød kjole, der går igen der, hvor Estrid levede sine sidste dage. I 1974 blev Løvstrædet 6 nemlig indviet som Det Grønlandske Hus. Tag med en spøgelsestur og hør flere fra Den Grønlandske Hus.

02/03/2023

Spøgelsestur i forårsvejr. Alle vore ture kan bestilles til private grupper. 👻💀

24/02/2023

Pjaltenborge!
I 1800-tallets København fandtes Pjaltenborge. Det var billige logihuse hvor den enormt store underklasse som ikke havde fast arbejde kunne sove om natten. Logihusene var uopvarmede slumhuse. For et par skilling overnattede samfundets udstødte, de mennesker som blev betegnede som forbrydere, drukkenbolte og skøger, tæt stuvet sammen. Den billigste plads var at hænge i et tov under armene. Ville man sove på gulvet kostede det lidt mere. Det var sikkert ikke særligt rart men så var de i det mindste indendørs, og skulle ikke risikere at blive pågrebet af byens nattevægtere som hjemløse. En sådan anholdelse førte ofte til, at vedkommende blev indsat til tvangsarbejde i byens fattighus.
På det første billedet kan vi se Tegning af P. Klæstrup af ildebrand i København. Den forestiller "Pjaltenborg" på hjørnet af Åbenrå og Rosenborggade hvor der var ildebrand natten den 26. marts 1850 . Det andet billede viser sovemulighederne på en pjaltenborg.

10/02/2023

Danmarks første sygeplejerske!
Ilia Fibiger var midt i 30erne da koleraepidemien hærgede København, i 1853. Ilia og hendes søster Mathilde var foregangskvinder indenfor kvindefrigørelsen. De var vokset op i en officers familie med liberale holdninger. De var begge to digtere. De havde valgt at leve et uafhængigt liv og var ikke blevet gift. Ilia var meget optaget af Søren Kirkegaard og blev især inspireret af hans essay ”Til selvprøvelse”. Hun mente at det var et krav at hvert menneske må ofre sig for andre. Den her indsigt fik hende til at melde sig frivilligt til at pleje de kolerasmittede på Almindeligt Hospital, hvilket var uhørt. Det vakte stor opsigt i København at en kvinde fra en højere embedsklasse meldte sig for at hjælpe på fattig-hospitalet. Senere fik Ilia arbejde som vågekone ved Frederiks hospital, hvor hun ente med at blive overvågekone. Hun fik også lov til at våge over sit idol Søren Kirkegaard da han blev indlagt og døde på Frederiks hospital. Kirkegaard skal have udtalt: ”Om natten er hun overvaagekone; og om dagen vaager hun over mig.” Ilia flyttede til Brumleby hvor hun også tog plejebørn til sig. Der fandtes ikke sygeplejeresker og slet heller ikke en uddannelse for kvinder i sundhedsplejen på det her tidspunkt. Ilia bliver alligevel kaldt Danmarks første ”sygeplejerske”. Gå med på for at høre flere historier om blandt andet koleraepidemien.

05/02/2023

Gå på Den stærke mand.
I Holbergs København var der flere måder hvorpå borgerne kunne morer sig på - og nogle endda gratis fornøjelser. En af dem var at 'gå på Den stærke mand'. Johan Carl von Eckenberg var født i 1684 i Tyskland og var styrkeakrobat og teaterinstruktør. Mellem 1720-1722 arrangerede Johan Carl gøglerforestillinger i København ofte sammen med en klovn, der blev kaldt Hans Wurst. Parret blev kendt i København både blandt borgerne og det finere borgerskab. I flere af Holbergs værker, stødte man på Johan Carl og Hans. De findes både i Den Vægelsindede og i Jean de France. Og hvad var det så, man kunne opleve de to akrobater gav sig i kast med. Man kan finde tegninger, hvor Johan Carl von Eckenberg aka Den stærke mand ligger udstrakt mellem to stole - den ene, hvor seks mænd går over hans krop, den anden med en kæmpe sten på maven, som bliver knust med en kæmpe hammer. Ligeledes tegninger findes der tegninger, hvor Den stærke mand med én hånd løfter en hest med to ryttere alt imens han blæser på valdhorn. Dette fra en specielt konstrueret stillads. På en anden tegning fra stilladset, ser man Johan Carl nyde et glas vin samtidig med, at han løfter en kanon ovenikøbet med den gode Hans Wurst siddende overskrævs på kanonen, som laver trommehvirvler i bedste cirkusstil. Der er ingen tvivl om, at dette har været underholdende. Tag på Menneskeskæbner og hør flere sjove historier fra København. Den første tur er d.15.marts kl.18.I Holbergs København var der flere måder hvorpå borgerne kunne morer sig på - og nogle endda gratis fornøjelser. En af dem var at 'gå på Den stærke mand'. Johan Carl von Eckenberg var født i 1684 i Tyskland og var styrkeakrobat og teaterinstruktør. Mellem 1720-1722 arrangerede Johan Carl gøglerforestillinger i København ofte sammen med en klovn, der blev kaldt Hans Wurst. Parret blev kendt i København både blandt borgerne og det finere borgerskab. I flere af Holbergs værker, stødte man på Johan Carl og Hans. De findes både i Den Vægelsindede og i Jean de France. Og hvad var det så, man kunne opleve de to akrobater gav sig i kast med. Man kan finde tegninger, hvor Johan Carl von Eckenberg aka Den stærke mand ligger udstrakt mellem to stole - den ene, hvor seks mænd går over hans krop, den anden med en kæmpe sten på maven, som bliver knust med en kæmpe hammer. Ligeledes tegninger findes der tegninger, hvor Den stærke mand med én hånd løfter en hest med to ryttere alt imens han blæser på valdhorn. Dette fra en specielt konstrueret stillads. På en anden tegning fra stilladset, ser man Johan Carl nyde et glas vin samtidig med, at han løfter en kanon ovenikøbet med den gode Hans Wurst siddende overskrævs på kanonen, som laver trommehvirvler i bedste cirkusstil. Der er ingen tvivl om, at dette har været underholdende. Tag på Menneskeskæbner og hør flere sjove historier fra København. Den første tur er d.15.marts kl.18.

29/01/2023

Spøgelsesbørn på Christianshavns vold.
Er du en af dem der en aften i skumringen har set to spøgelsesagtige børn, en dreng og en pige løbe rundt og lege på Christianshavns vold? Det siges at dengang den oprindelige vold blev bygget blev den ved med at falde sammen. Derfor blev der belsuttet at ofre to børn til volden for at sikre at den skulle holde. Der blev bygget et legerum ind i volden og to små børn blev lokket derind. Bagefter blev de muret inde. Nu var der ingen problemer med voldens holdbarhed. Den dag i dag bliver de to små børn set legende på volden i skumringen. Vil du høre flere spøgelseshistorier fra det gamle København? Vi har endnu ikke begyndt på vores åbne ture men du kan altid booke en privat tur på www.ghosttour.dk.