16/02/2022
Unik mulighed for at arbejde med unik arkitektur i Agger
Vi søger medarbejdere til at hjælpe os med rengøring af både vores sommerhuse samt af vores hotelværelser i Agger.
Vi har 2 sommerhuse, beliggende i Agger, hvor arkitektur samt design har høj prioritet. Vi har mange gæster, som vi ønsker at tilbyde gode oplevelser i vores huse.
Sommerhusene ligger i Agger og har eksempelvis begge været i BO BEDRE magasinet. Et af husene har desuden været med i programmet: Mit luksushus, sæson 2, når kun det bedste er godt nok. Se eventuelt mere på www.aavego.dk eller på instagram og ¬_thy
Arbejdet vil primært skulle udføres lørdage hele året, imellem kl. 10 og 17, men der kan forekomme variationer.
Derudover har vi 2 hotelværelser, som åbner her i løbet af foråret. De ligger ligeledes i Agger og er en del af ejendommen, Vesterlandet. Udover hotelværelserne, består Vesterlandet af et Orangeri, hvor en restaurant åbner til juni i år, en kommende isbutik samt et kontorfællesskab. I kontorfællesskabet skal der ligeledes gøres rent ca. en gang ugentligt.
Arbejdsopgaver i forhold til sommerhusene:
- Sende gæsterne af sted i forbindelse med afrejse.
- Rengøre sommerhuset grundigt. For os har det en stor prioritet, at huset altid bliver rengjort meget grundigt ved hvert skifte af lejere, og det afspejler sig naturligvis i den tid, som vi stiller vores medarbejdere til rådighed.
- Rydde op og sikre at møbler mm. står på en fin måde. Det vil være en fordel, at du har et øje for indretning samt at holde orden i skuffer, skabe osv.
- Sikre at vinduespudseren har pudset vinduerne udvendig.
- Sikre at der er brænde ved pejsen før nye gæster ankommer.
- Sikre at velkomstsedlen er lagt frem til gæsternes ankomst.
- Sikre at vi får besked, hvis der er forhold som skal repareres.
Arbejdsopgaver i forhold til hotelværelserne samt kontorfællesskabet i Vesterlandet:
- Rengøre hotelværelserne grundigt i forbindelse med endt ophold.
- Daglig rengøring samt redning af senge, når gæsterne har ophold med flere overnatninger.
- Ind- og ud checkning af gæster.
- Ugentligt rengøring af kontorfællesskabet.
Vi tilbyder dig:
- En høj grad af frihed til at løse arbejdsopgaverne.
- En god løn.
- Et job, hvor kvalitet er i fokus.
- Et job, hvor vi møder dig med en høj grad af tillid.
Vi forventer, at du:
- Er handlekraftig, effektiv og trives med ansvar og selvstændig opgaveløsning.
- Er praktisk orienteret, samtidig med at der er øje for den æstetiske indretning og præsentation.
- Har flair for at kommunikere positivt i forbindelse med arbejdet med hotelværelserne.
- Ønsker at levere grundig rengøring, så husene og hotelværelserne holdes i god stand samt er medvirkende til at give vores gæster en god oplevelse.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Louise Sarup på [email protected] eller på tlf. 24760277.
Ansøgning bedes sendes til [email protected]
Ansættelses snarest muligt.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
De bedste hilsner fra Maria Louise & Søren Sarup
Holiday architecture in Agger, situated by the North Sea, you’ll find House Avego and Light House. These two retreats interacts with the surrounding nature.