10/10/2023
Vi har fået den mest fantastiske anbefaling fra Jan og Jenny i Esbjerg - I får den i sin fulde længde, for vi er simpelthen så stolte over den ⭐⭐️⭐️⭐️⭐️
Vi er lige kommet hjem efter 2½ uge i Mikael og Trines skønne hus i Davenport, Orlando, og vi kan varmt anbefale andre at leje huset. Skal vi til Florida igen er vi ikke i tvivl om hvor vi skal opholde os.
Vi var 5 voksne og et barn i huset – og da vi ankommer til huset blev vi positivt overraskede over det vi mødte – idet huset fremstår større og mere rummelig end hvad billederne viser.
Huset fremstår som et dejligt hus der er veludstyret og velholdt – der er god plads til at være… i såvel hus som ved pool-området som vi dagligt havde i brug. Der er besøg ugentlig af en pool-mand der sikrer at forholdende i husets pool er optimale.
Huset ligger i det smukkeste område og vi mødte kun venlighed fra såvel fastboende som andre lejere, når varmen tillod en spadseretur. Der er dyr i området som bla. egern og hejrer samt små firben, vaskebjørne m.m. – hvilket for os, er charmerende at observere.
Clubhouse fremstår med lækre træningsfaciliteter – fælles opholdsrum og ikke mindst stor dejlig pool, tennisbaner mm.
Huset placering er tæt på diverse oplevelser. Vi besøgte State parks (bla. Blue Spring) hvor vi bla. svømmede med Manetee’s, Vi var bla. ved Clearwater Beach - hvor vi badede med delfiner og pelikaner der fløj rundt og dykkede efter fisk, Vi besøgte Disney, Universal, Wild Florida, Vi besøgte Saint Augustin som værende USA’s ældste by, og vi shoppede i diverse Outlets og meget meget mere – alt indenfor overkommelig køreafstand. I øvrigt ankom vi et par dage før Orkanen Idalia gik i land, som dog gik nord over Orlando, så vi oplevede den primært som en solid efterårsstorm ved den jyske vestkyst 😊 – men man skal nok være forberedt på at vejret kan have stor indflydelse på det planlagte i ferien i Florida.
Vi har kun mødt venlighed og stor hjælp fra Trine både inden og under opholdet – sød, hjælpsom, masser af information og gode råd – hvilket har været udover al forventning.