24/12/2023
Gengangerens Julekalender-
Julens historie set gennem københavnerbriller 🙂
Den 24. December
“Vi sov af glæde kun lidt i nat, og dagen har været så lang”,
siger Peter den 24. i “Peters jul”.
Om børn I dag ikke sover af glæde skal være usagt, men især i gamle dage har juleaften stået som en fantastisk kontrast til en hverdag, hvor der sattes tæring efter næring.
Den 24. markerer både en begyndelse og en afslutning.
En begyndelse på julen, men en afslutning på alle de forberedelser, som for mange gør december både meget hyggelig, og meget travl.
En julekalender er jo et eksempel på noget der slutter, når julen begynder. Også denne. Der kunne skrives mange flere historier om julen, men
"Børn nu er jeg blevet træt
Og I får ej mere
Der er ingen mor i mit køkken
Så jeg må selv traktere" 😉
Denne kalender har handlet om julen set fra et københavnerperspektiv. Men netop den 24. er der ikke noget specielt københavnsk over, da det er denne ene dag om året, hvor langt de fleste danskere -dog med visse egns-forskelle - stort set laver det samme. Fra Gedser til Skagen, og København til Fanø. Spiser det samme, synger det samme, pynter op med de samme ting- kort sagt: Gør det samme. Ikke ALLE, men de fleste, Ikke ALT, men det meste. Derfor er denne sidste låge ikke specifik københavnsk.
Oprindelig var juleaften en såkaldt “Vågenat”. Og I de sene timer kunne man lige så godt fordrive tiden med hyggelige ting imens. Juleaften – før midnat - har ikke helt samme betydning i de fleste lande, som den har i Danmark, Sverige og Norge. Først julemorgen, den 25., deles gaverne ud.
Ideen om, at julemanden (Santa Claus) ankommer i en kane med 8 små rensdyr, med legetøj til børn, stammer fra digtet “A visit from Skt. Nicholas” (1823), af den amerikanske præst, Clement Clarke Moore. Det indledes med: “T`was the Night Before Christmas “, og er lige så kendt af amerikanske børn, som “Jeg glæder mig I denne tid” er af danske.
Hvis man ikke længere tror på julemanden, er det muligt at leje en fra et udlejningsbureau. Især små familier, hvor der ikke er en gammel onkel der kan klæde sig ud, kan få besøg af en professionel julemand der deler de I forvejen indkøbte gaver ud til børnene.
Inden uddeling af gaver er dansen om juletræet. Denne skik med at tage hinanden I hænderne, og gå syngende rundt om træet, er formentlig opstået her i Danmark.
I dag har de fleste sikkert set det pyntede træ I forvejen. Men I gamle dage var det festens højdepunkt, når det pyntede træ blev afsløret. Tændt med levende lys, og fyldt med pynt og slik.
Det der synges rundt om træet, er en blanding af den verdslige og den kristne jul.
Sange som Højt fra træets grønne top, og "Sikken voldsom trængsel og alarm” er nærmest opskrifter på, hvordan en dansk jul skal forløbe. Til og med den 24. 🙂
- Hvor salmer som “Et barn er født I Betlehem og Det kimer nu til Julefest – kort og præcist fortæller den religiøse side af julen om Jesu fødsel.
For nogle er julen nærmest slt før den er begyndt. Når maden er spist, den obligatoriske mandelgave-marcipangris er uddelt, dansen om juletræet er færdig, og papiret flået af gaverne, så er der mange, der allerede julemorgen eller 2. juledag sætter deres juletræ ud til skraldemanden.
I København pilles det meste julepynt ned den 28. december. Begrundelsen er ofte, at pynten hænger i vejen for nytårsraketterne, men den sørgelige sandhed er, at det er den kommercielle jul der er overstået, og dermed er det også slt med den fine julepynt. I Sverige lader man pynten hænge til Helligtrekonger den 6. januar (hvor det er fridag), og få steder herhjemme lader man også pynten hænge, fx. Frederiksberg og i Roskilde. Og så i kirkerne, selvfølgelig 🙂
Det er lidt forskelligt fra land til land, hvornår julen præcis begynder og slutter. Men selve julenat har stor betydning for både katolske og protestantiske lande.
Og det er netop også julenat, at de mest fantastiske juleeventyr udspiller sig:
En filmklassiker, der næsten hvert år kan ses på TV i julen, er Frank Capras film “Det er herligt at leve” (1946) med James Stewart, der spiller det hjertens gode menneske, der julenat vil begå selvmord, men reddes af en engel, der viser ham, hvordan det hele ville se ud, hvis han aldrig havde levet. Og her opdager han, hvor værdifuldt hans liv har været, og hvor stor en betydning han har haft for mange menneskers liv.
“Oh, please God. I wanna live again”, siger han. Ønsket opfyldes, og han vender jublende tilbage til livet og udbryder “MERRY CHRISTMAS”
En anden jule-klassiker med Happy Ending er “Et Juleeventyr” af Charles Dickens.
Om Scrooge; en gammel, sur, jule-hadende og nærig mand, der julenat får besøg af 3 ånder: Fortidens, nutidens og fremtidens, og julemorgen vågner som et nyt og godt menneske.
Den er lavet I utallige filmversioner. Komikeren Rowan Atkinson har lavet en parodi på den, hvor Scrooge starter som et rart menneske, men ender som en modbydelig stodder 😉
Disse, og mange andre juleklassikere, der taler til det gode i os, vil rulle hen over skærmene i de kommende dage.
I Peters Jul går “Den gamle jul” rundt i staden og lytter ved dørene, om børnene inde i husene er artige eller uartige. Hos de gode børn tænder han lys, hos de slette, løber han ud på gaden igen.
Så julen handler om, at alle skal opføre sig godt, eller I det mindste lidt bedre end de plejer.
Og gør man ikke, så går det ilde.
Så Peters Jul får det sidste ord i denne julekalender:
“Se der hvor julen ej gik ind, hvor ej han ville tænde
Har lysene et dårligt skin, og vil slet ikke brænde
Men der hvor Julen har dem tændt, de stråle og de skinne
Og derpå har nu let man kendt, om Julen var derinde”
RIGTIG GLÆDELIG JUL 🙂
